Hvad er et normalt BMI for børn?

Man udregner børns BMI (Body Mass Index eller kropsmasseindeks)på samme måde som voksnes, så børn kan godt bruge den samme BMI-beregner som voksne. Men de kan ikke bruge den samme skala til at se, om de er fx over- eller undervægtige.

Så beregn BMI'et her – og tjek derefter tallet i skemaerne (BMI børn 3-12 år og BMI børn 13-18 år) herunder for at se, hvad tallet siger om dit barns vægt.

Tallene i tabellerne her stammer fra worldobesity.org og svarer til de tal, som Sundhedsstyrelsen anbefaler sundhedspersonale at bruge, når de skal afgøre, om børn er overvægtige og har brug for hjælp.

BMI-tallene skal dog tages med et stort forbehold, da børn udvikler sig forskelligt og i ryk. Tror du, at dit barn er over- eller undervægtigt, så tag fat i læge eller sundhedsplejerske for at få vejledning.

BMI-tallene skal tages med forbehold, da børn udvikler sig forskelligt og i ryk. Er du i tvivl om, hvorvidt din teenagers vægt er sund og normal, så tag evt. fat i din læge for at få vejledning.

Børn udvikler sig hele tiden og har en anden kropsbygning end voksne.

De går fra at være små tumlinger med “hvalpefedt” til at blive spinkle skolebørn. Herefter bliver de teenagere, som kan vokse adskillige centimer på ganske kort tid – til de til sidst omkring 18-års alderen får deres “voksne” kropsbygning.

På grund af denne konstante udvikling varierer det, man kalder et normalt BMI for børn, også gennem hele deres opvækst, hvorimod det ligger fast hele livet for voksne.

Børn har altså deres egen BMI-skala, som modsvarer den voksne skala. Et “voksen-BMI“ på 25 (= overvægt) vil fx modsvare 19 for en 9-årig pige, og 23,9 for en 15-årig dreng. Den særlige skala tilpasset børn kaldes også for “isoBMI”.

BMI-grænsen for, hvornår børn klassificeres som overvægtige falder i de første leveår, frem til de er 5-6 år, hvor de generelt er mest spinkle. Herefter stiger grænsen igen, til de som 18-årige kan blive målt på den samme skala som voksne.

Og det skifter også for drenge og piger. Mens små piger generelt skal have et lidt lavere kropsmasseindeks end drenge for at blive betegnet som normalvægtige, skal teenagepiger have et lidt højere kropsmassindeks end teenagedrenge.

Ligesom for voksne kan børns BMI bruges til statistik. Men det bliver også brugt af læger og sundhedsplejersker til at holde øje med, om børn udvikler sig, som de skal, så de kan sætte ind overfor en begyndende overvægt så tidligt som muligt – og dermed forebygge mange af de problemer, der kan følge med overvægten.

BMI kan dog ikke stå alene. Læge eller sundhedsplejerske vil altid supplere med en generel vurdering og udredning af barnet. Og det gælder selvfølgelig også, hvis du tjekker dit eget barns BMI og er usikker på, hvordan du skal tolke det: Så tag fat i din læge eller barnets sundhedsplejerske og få deres vurdering.

Svaret svinger lidt, alt efter hvilken statistik man kigger i. WHO estimerer, at ca. 19 % af alle danske børn og unge mellem 5 og 19 år er overvægtige eller svært overvægtige.

Et højt BMI vil typisk dække over, at barnet har for meget fedt på kroppen, og altså klassificeres som overvægtig. Men et højt kropsmasseindeks er ikke nødvendigvis lig med usund overvægt.

Fordi BMI ikke skelner mellem fedt, muskler og knogler, kan et kraftigt bygget eller muskuløst barn have et (for) højt kropsmasseindeks, uden at det er mere usundt af den grund. I puberteten sker der også voldsomme ting med drenge og pigers kroppe, som ikke altid følger de gængse udviklingskurver.

En tidligt moden pige vil helt naturligt have mere fedt på kroppen, og hun vil dermed have et højere BMI end sine jævnaldrende veninder. Men hun er ikke (nødvendigvis) overvægtig af den grund – hun er bare gået tidligt i puberteten.

Men ofte vil et højt kropsmasseindeks dække over overvægt hos barnet. Og hvis det er tilfældet, er der en del lidelser, som barnet har større risiko for at blive ramt af.

Svært overvægtige børn har markant øget forekomst af fx forhøjet blodtryk og diabetes, astma, søvnapnø, nedsat leverfunktion samt problemer med knæ og hofter. De har også øget risiko for at udvikle psykosociale problemer som fx lavt selvværd.

Hvis barnet ikke bliver hjulpet af min sin overvægt, er der samtidig stor risiko for, at det i sit voksne liv også kommer til at slås med overvægt og de sygdomme – som fx hjerte-kar-sygdomme og diverse kræftformer – der kan følge med.

Undersøgelser viser, at mere end ét ud af tre overvægtige førskolebørn forbliver overvægtige som voksne. Og for overvægtige skolebørn er det næsten halvdelen.

Selvom der er meget fokus på overvægt, skal den anden ende af skalaen – nemlig undervægt hos børn – også tages alvorligt.

Tal fra WHO estimerer, at ca. 3 % af danske børn er meget undervægtige (svarer til voksen BMI under 17), flest blandt de 10 til 19-årige drenge (3,2 %) og færrest blandt de 5 til 9-årige piger (1,3%)

Et lavt kropsmasseindeks kan indikere flere forskellige problemer, fx:

• Stofskifteproblemer, herunder forsinket fysiologisk udvikling
• Psykosociale problemer
• Manglende optagelse af næringsstoffer
• Spiseforstyrrelse
• Fattigdom
• Kræsenhed
• Underliggende kroniske sygdomme

Har du mistanke om, at dit barn er undervægtigt, så tag fat i læge eller sundhedsplejerske for at få deres vurdering og evt. udredning af, hvad årsagen kan være.