Almindelige hverdagsting kan være en kæmpe udfordring, hvis du lider af slidgigt i fingrene. Forstå, hvorfor sygdommen rammer, og hvilke behandlinger der findes.
SLIDGIGT I FINGRE og hænder kan i nogle tilfælde ses i form af knuder på leddene.
Det kan godt være, at leddene i dine fingre hører til blandt kroppens mindste. Men har du slidgigt i fingrene, føles udfordringerne alt andet end små.
Du har måske svært ved at holde om din kaffekop, åbne en mælkekarton eller bruge en simpel kniv.
Læs også: Sådan håndterer du slidgigt – fra tidlige tegn til behandling
Du slipper desværre aldrig af med slidgigt, men der er heldigvis flere ting, du kan gøre for at leve bedre med smerter og svækkelse i hænderne.
Dyk ned i artiklen her, hvor vi besvarer de oftest stillede spørgsmål om lidelsen og giver dig gode råd til smertelindring.
Slidgigt i fingre – også kaldet håndartrose – er en kronisk ledsygdom, hvor den brusk, der beklæder knoglerne i fingerleddene, gradvist nedbrydes, så der til sidst kun er ganske lidt eller intet tilbage.
Led er ligesom alt andet i kroppen levende, og i et raskt led sker der en konstant nedbrydning og genopbygning af bl.a. brusken.
Når du får slidgigt, er det, fordi noget i den genopbygningsproces fejler. Hjernen registrerer godt, at brusken nedbrydes, men kroppen reparerer brusken forkert.
Læs også: Træn dig rask – disse sygdomme kan bekæmpes med motion
Uden brusk er der større friktion, når knoglerne glider mod hinanden, og dine bevægelser kan blive mere besværlige og smertefulde.
SLIDGIGT I FINGRE – Her ses et raskt fingerled, hvor brusken er intakt samt et led med slidgigt, hvor brusken er nedbrudt.
Smerterne ved håndartrose kommer ikke fra de blotlagte knogler, da knogler ikke har ret mange smertenerver. Dine led er en kompliceret struktur, og når du får slidgigt i fingrene, kan der ske flere forskellige ting på samme tid:
Alle disse tilstande kan give inflammation, hævelse og smerter i og omkring leddet.
Læs også: 4 steder, vi typisk får ondt i kroppen med alderen
Kroppen kan også finde på at opbygge såkaldte osteofytter på knoglen for at beskytte leddet. Osteofytter er en slags knogleudvækster, der hæmmer brugen af fingerleddene og gør dem tykke.
“Mange tror fejlagtigt, at artrose udelukkende skyldes slid på leddene. Det er langt mere kompliceret end som så. Artrose opstår, fordi der sker en kortslutning i kroppens vedligeholdelse af ledstrukturerne. Derfor synes jeg også, at ‘slidgigt’ er et misvisende navn.”— Anna Døssing, læge, Post doc. og forsker på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital inden for håndartrose
De mest almindelige former for artrose er slidgigt i knæ og slidgigt i hoften, men fingrene kommer på en tredjeplads.
Visse befolkningsundersøgelser peger på, at ca. hver 6. kvinde og hver 12. mand får det.
Andre studier, hvor man har set på røntgenfotos hos en masse mennesker, viser, at endnu flere går rundt med det uden at mærke symptomer i form af smerte.
Symptomer på slidgigt i fingre og hænder viser sig forskelligt og afhænger bl.a. af, hvor fremskreden sygdommen er.
Smerterne sætter sig typisk ved tommelfingerens rodled, som bl.a. er med til, at vi mennesker kan gribe og holde fast om ting.
Slidgigt kan ses som hårde knuder, bl.a. på fingrenes mellemste led.
Det er meget almindeligt, at håndartrose viser sig i form af stivhed og nedsat bevægelighed i fingrenes yderste led.
HÅNDARTROSE kan i princippet sætte sig i hele hånden, men nogle steder er mere udsatte end andre.
Nogle oplever både smerte i leddene, fortykkelse af fingrene og svækkelse i hånden. Andre oplever kun et eller to af symptomerne.
Læs også: Ondt i lænden? Få hjælp her
Det starter sædvanligvis med kun at gøre ondt, når du bruger hænderne. Over tid udvikler sygdommen sig til mere uforudsigelige smerter, der også kan komme, når du ikke bruger hænderne.
Smerterne er kendetegnet ved skiftevis at komme og gå, men enkelte oplever kroniske smerter i fingrene.
“Vi formoder, at de udsving, mange oplever i deres smerteniveau, skyldes, at inflammationen i leddet går op og ned. Med vi ved det ikke med sikkerhed.”— Anna Døssing, læge, Post doc. og forsker på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital inden for håndartrose
Slidgigt er en naturlig aldersrelateret sygdom, og de færreste af os kommer gennem livet uden at få slidgigt i mindst et led. Der er dog visse faktorer, der kan højne risikoen for at få håndartrose.
Arvelighed er en ret stor faktor, når vi snakker håndartrose – større end ved andre typer artrose.
Især dem, der får knuder på hænder og fingre, er mere tilbøjelige til også at have nogle i familien, der har haft det.
Selvom fingrene ikke er et vægtbærende led, ser man også en overrepræsentation hos personer med et BMI over 30. Det skyldes muligvis, at fedtvæv også producerer hormoner, som er inflammatorisk aktive og kan påvirke brusken.
Vil du undgå slidgigt, er det generelt en rigtigt god idé at holde en sund vægt.
Døjer du med andre gigtsygdomme i fingrene som leddegigt, urinsyregigt, psoriasisgigt eller betydelig hypermobilitet, kan det også bidrage til udviklingen af slidgigt, da disse sygdomme ændrer, hvordan dine led fungerer og slides.
Læs også: Ledsmerter – hvorfor får du ømme led?
Kommer du til skade med hånden, fx i form af en sene, der rives over eller en knogle, der brækkes, er der større risiko for, at du også får slidgigt i hånden senere i livet.
Det er selvfølgelig nærliggende at tro, at du får håndartrose af at være meget flittig med hænderne, fx ved at strikke, sy eller lave arbejde, der involverer hænderne meget.
Der findes også undersøgelser fra tekstilfabrikker, som viser, at syerskerne har flere slidgigtforandringer i den hånd, de bruger til at sy.
Læs også: Får man gigt af at knække fingre?
Men håndarbejde er ikke en anerkendt årsag til artrose. Tværtimod tilskyndes bevægelse af leddet, og det er uanset, om sygdommen sidder i knæene, i hofterne eller i fingrene.
STRIKKER DU? Så parkér skyldfølelsen. Der er flere ting, der spiller ind på, at slidgigt opstår, og formentlig er du ikke selv skyld i det.
“Mærk efter i din krop. Gør det afsindigt ondt, hver gang du gør et eller andet, så stop. Omvendt kan vi se, at det er vigtigt at bruge hænderne og holde dem i gang. Hvis du gør det ved at strikke fx, og det giver dig livskvalitet, så synes jeg, du skal blive ved med det.”— Anna Døssing, læge, Post doc. og forsker på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital inden for håndartrose
Leddegigt hører til den gruppe af sygdomme, man kalder autoimmune sygdomme, hvor der er noget i dit immunsystem, der angriber raske celler i kroppen.
Det er ikke tilfældet med slidgigt, der i stedet refereres til som en degenerativ lidelse, hvor organer eller væv gradvist mister funktion over tid.
Slidgigt og leddegigt i fingrene opstår også i forskellige led. Leddegigt sætter sig typisk hen over knoerne, mens slidgigt primært viser sig i de yderste fingerled og i tommelfingerens rodled.
Læs også: Det sker der i dine led, når du bliver ældre
Ved både leddegigt og slidgigt i fingrene kan leddene blive store og hævede, men ved leddegigt er der tale om en mere blød hævelse.
I princippet kan håndartrose opstå hele livet, men der ses flest symptomer hos ældre over 60 år. Det samme gør sig gældende for andre typer artrose.
For kvinder kan risikoen stige omkring overgangsalderen, hvor kroppen stopper med at producere det kvindelige hormon østrogen. Man mener nemlig, at kvinders hormoner er med til at beskytte dem mod artrose.
Læs også: Perimenopause – den tidlige overgangsalder, du skal kende
Håndartrose adskiller sig en smule fra andre typer ved, at du kan få såkaldte erosioner i leddene.
Ved erosioner ligner det på et røntgenbillede, at der nærmest er taget små bidder af knoglerne ca. midt på ledoverfladen.
Erosioner ses kun ved slidgigt i hænder og fingre, men forskere ved ikke hvorfor.
De patienter, der får erosioner, har typisk værre smerter end andre, men derudover er det ikke sådan, at smerterne føles værre end smerterne fra fx slidgigt i knæ og slidgigt i hoften.
Der er flere ting, du kan prøve af, hvis du har fået håndartrose. Rækkefølgen er imidlertid ikke ligegyldig.
Inden for artrose snakker man om en behandlingspyramide, hvor du starter nedefra.
BEHANDLING MOD SLIDGIGT – Der er flere tiltag mod slidgigt, du kan afprøve, før du overvejer kirurgi. Start altid nederst i pyramiden.
Træning og bevægelse anbefales generelt mod artrose, og man ved, at det også har en lille positiv effekt på stivhed, smerter og funktion i fingre og hænder.
Der findes dog ikke en standardiseret måde at træne hænder og fingre på eller retningslinjer for, hvor tit du bør gøre det.
Læs også: De bedste motionsråd til dig med artrose
Det handler i grove træk om at bevæge hænderne på en måde, så du øger styrken og selvtilliden til at bruge dem.
Patienter med slidgigt i fx hofte, knæ og ryg henvises ofte til en fysioterapeut, men har du slidgigt i hænderne, har du måske i virkeligheden større glæde af at snakke med en ergoterapeut.
En ergoterapuet kan fx rådgive dig i, hvordan du nemmere får udført dine dagligdagsaktiviteter med de begrænsninger, du nu har. De ved fx, hvilke hjælpemidler der findes som knappelukkere eller bestik med fortykket greb.
Læs også: Behandlerguide – Av, hvem skal tage sig af min skade?
Lette smerter fra slidgigt i tommelfingerens rodled kan hos nogle afhjælpes med en støttende bandage. En slags halv handske, du tager om håndleddet og tommelfingeren, og som du kan købe i fx Matas eller hos en bandagist.
STØTTENDE BANDAGER kan være en måde at aflaste tommelfingerens rodled på, hvis du har smerter fra slidgigt.
Før du kaster dig over smertestillende medicin, kan du også prøve at lægge noget varmt på det ømme led, fx en varm klud eller et håndklæde.
Læs også: Infrarød sauna – stråler, der varmer på den behagelige måde
Der er ikke videnskabelig evidens for, at varme virker, men nogle patienter har stor glæde af det.
Du kan også prøve det, der hedder NSAID-salve til lette smerter ved artrose. Du kan få det i håndkøb på fx apoteket, og det er groft sagt ibuprofen i salveform.
Paracetamol er et andet sikker lægemiddel, du kan prøve af. Det har dog ikke en inflammationsdæmpende effekt.
Læs også: Guide til smertestillende håndkøbsmedicin
Det har derimod ibuprofen, som anbefales mod gigtsmerter.
Medicinen kan dog have forskellige, alvorlige bivirkninger, hvis du har visse andre lidelser. Snak altid med en læge, før du kaster dig over medicin.
Du kan også smertelindre med forskellige former for injektioner, som sprøjtes ind i det dårlige led.
Binyrebarkhormon er et af dem. Et antiinflammatorisk lægemiddel, som ret effektivt kan lindre smerter fra slidgigt i en periode.
Der kan dog være alvorlige bivirkninger ved binyrebarkhormon, fx psykiske påvirkninger, øget risiko for knogleskørhed og sukkersyge. Du kan derfor heller ikke få ubegrænsede antal injektioner.
“Injektioner anbefales ikke som standardbehandling mod artrose. Studier viser også, at injektioner faktisk ikke virker bedre end placebo med saltvandsindsprøjtning.”— Anna Døssing, læge, Post doc. og forsker på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital inden for håndartrose.
Det er et fåtal af patienter med håndartrose, som ender med en operation, men mulighederne er der, og du kan opnå gode resultater.
Sidder slidgigten i de mellemste fingerled, kan du få en protese, hvor man udskifter hele leddet med et kunstigt led i silikone.
PROTESER for fingre er laget av silikon og kan brukes på langfingerleddene.
I de yderste fingerled indsætter man ikke proteser, da man har dårlige erfaringer med resultaterne. I stedet går man ind og gør leddet stift, så du ikke kan bøje det. Det fjerner smerterne.
Sidder din slidgigt primært i tommelfingerens rodled, laver man heller ikke en protese. Her bruger man i stedet fingerens eget materiale.
Kort fortalt går man ind og fjerner noget knoglevæv og indsætter det, der hedder en senestrip, som en slags stødpude.
Ved en operation kan du godt miste noget funktion i leddene, så overvej det grundigt, og vej det op imod, hvor ondt du har.
“Du hører om flere, som har fået et nyt knæ, men knap så mange der siger, de har fået nye fingre. For nogle er det rart bare at vide, at operation er en mulighed. Det er ikke sikkert, de nogensinde får brug for det, men bare det, at de har den viden, kan være en lettelse.”— Anna Døssing, læge, Post doc. og forsker på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital inden for håndartrose