Ømme, stive hofter er tit tegn på slidgigt. En sygdom, du ikke kommer af med, men som du kan leve i harmoni med. Læs vores guide, og lær hvordan.
SLIDGIGT I HOFTEN er særligt udbredt blandt personer over 60 år, men tilstanden kan ramme hele livet.
Din hofte er en vigtig spiller for hele dit bevægeapparat. Den hjælper dig til at gå, stå, bøje og strække benene.
Desværre er hoften også et led, der tit gør bøvl med alderen, og slidgigt i hoften er en af de helt store syndere, når vi snakker hoftesmerter.
Læs også: Sådan håndterer du slidgigt – fra tidlige tegn til behandling
Her har vi fået hjælp af en overlæge i ortopædkirurgi til at besvare de vigtigste spørgsmål om sygdommen, så du kan forstå, hvorfor den opstår, og kende dine muligheder for behandling.
For du kan faktisk leve smertefrit med hofteslidgigt.
Slidgigt i hoften – eller hofteartrose, som sygdommen også hedder – opstår, når brusken i hofteleddet gradvist nedbrydes til et punkt, hvor den ikke længere kan genopbygge sig selv.
Hofteleddet fungerer bl.a. ved, at hovedet af lårbensknoglen støder ind i en ledskål i bækkenet. Ledskålen tillader lårbensknoglen at bevæge sig i flere retninger.
Læs også: Ledsmerter – hvorfor får du ømme led?
Både ledskål og lårbensknogle er beklædt af et glat lag brusk, som sikrer, at bevægelserne sker ubesværet og gnidningsfrit. Uden brusk er der ingen beskyttelse mod friktion, når hovedet af lårbensknoglen gnider mod skålen.
Det gør som sådan ikke ondt, når to knogler mødes, men uden brusk kan der opstå inflammation, væske og hævelse i leddet, og det kan både irritere og gøre rigtigt ondt.
SLIDGIGT I HOFTEN – Her ses et normalt hofteled med intakt brusk og ét, der er ramt af slidgigt, hvor brusken er nedbrudt.
De typiske symptomer på slidgigt i hoften er, at du med tiden gradvist får stærkere og stærkere smerter i lysken, foran og på siden af låret. Smerter, som ofte også stråler ned mod knæet.
Læs også: Træn dig rask – disse sygdomme kan bedres med motion
Symptomerne opstår typisk, når du begynder at gå, og aftager efter nogle minutter for så at blive værre igen, efter du har gået noget tid.
Du kan også få smerter i hviletilstand og om natten, hvilket tyder på, at tilstanden er fremskreden.
Slidgigt er generelt en sygdom, der typisk opstår med alderen, og langt de fleste af os vil have det i mindst et led, når vi er 65 år.
Hoften er et meget udsat led, når det kommer til slidgigt. Det er et såkaldt kugleled, der kan komme ud i mange yderstillinger og blive overbelastet på flere leder og kanter.
Så er hoften også et vægtbærende led, der bærer det meste af vores kropsvægt, hvilket lægger et stort pres på hofteleddet.
I mange tilfælde kender man dog ikke den præcise årsag til, at der er udviklet hofteslidgigt. Det er bare kommet snigende over tid.
I modsætning til fx slidgigt i knæene er gamle skader ikke blandt de hyppigste årsager, når vi snakker hofteslidgigt. Ligesom det heller ikke er almindeligt, at idræt og motion er årsagen.
“Der er da nogle i 50’erne, der kommer og har løbet 200 marathoner over en årrække og nu har en slidt hofte. Men det hører til sjældenhederne.”— Thomas Rohde, overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi ved Aleris Hospital
90 % af ældre, der klager over smerter i hoften, har slidgigt.— Kilde: Sundhed.dk
Hofteartrose er svært at forebygge, da der er en vis grad af arvelighed forbundet med sygdommen, og det rammer mange af os med alderen, uanset hvad vi gør.
Det vigtigste, du selv kan gøre for at undgå en forværring, er at holde en sund vægt og lytte til din krop, hvis hofterne begynder at gøre ondt ved fysisk aktivitet eller på jobbet.
Du skal ikke stoppe med at være fysisk aktiv, fordi du mistænker slidgigt. Leddet har som udgangspunkt godt af at blive bevæget, og musklerne omkring leddet har godt af at blive styrket.
Læs også: De bedste motionsråd til dig med artrose
Men hvis en bestemt type sport eller motion gør ondt i hoften, bør du skrue ned for intensiteten eller vælge en anden motionsform.
TRÆNING kan være lige så effektivt som - måske endda mere effektivt end - smertestillende medicin og kirurgi mod slidgigt.
Det kan være ekstra svært at få trænet, hvis du døjer med smerter fra slidgigt.
Derfor er det altid en god idé at få hjælp af en fysioterapeut til at lave øvelser, der er skånsomme for hofteleddet og virker, hvor de skal.
Prøv et videotræningsprogram med øvelser, nøje udvalgt af en fysioterapeut:
Hvis træning og vægttab ikke virker mod smerter, er der hjælp at hente inden for lægevidenskaben.
Mild smertestillende medicin er som regel noget af det første, lægen anbefaler, hvis du har tegn på slidgigt. Paracetamol kan fx fås i håndkøb og er et meget almindeligt middel mod lette til moderate smerter fra slidgigt.
Der findes også decideret gigtmedicin til de lidt skrappere smerter, men der skal du have en recept hos egen læge.
Læs også: Guide til smertestillende håndkøbsmedicin
Ofte anbefaler lægen en kombination af træning og smertestillende medicin.
Når både træning og medicin er afprøvet, og når din slidgigt er så fremskreden, at smerterne hindrer dig i at have et godt liv, kan en hofteoperation komme på tale.
80 % af hoftepatienter, har stadig deres kunstige hofte efter 20 år.— Kilde: Det danske hofteregister
HOFTEPROTESE – Det dårlige lårbenshoved og hofteskålen fjernes, og en såkaldt total hofteprotese af stål sættes ind.
Hofteoperationer er noget af det, der virker rigtigt godt mod slidgigt, og der er større tilfredshed blandt hoftepatienter end blandt patienter, der fx får et nyt knæ.
En kunstig hofte kan godt gå løs eller blive slidt, men så kan man skifte den ud igen.
“Det er ikke alle, der kommer til at løbe igen, men mange oplever, at smerterne forsvinder, og de kan leve et nogenlunde almindeligt dagligdagsliv. Omkring 90 pct. af hoftepatienter er tilfredse efter en protese.”— Thomas Rohde, overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi ved Aleris Hospital
Det er vigtigt at gå til fysioterapi både før og efter en hofteoperation, og du skal regne med mindst 8 ugers genoptræning bagefter – ofte længere.
Patienter med hofteproteser kommer sig ofte lidt hurtigere end patienter med fx kunstige knæ.
Læs også: Må man gå langt, hvis man har artrose?
Hoften er et af de mest almindelige steder i kroppen, du kan få slidgigt, og lidt flere mænd end kvinder rammes.
Langt størstedelen af den ældre befolkningsgruppe vil vise tegn på hofteslidgigt, hvis de fik taget et røntgenbillede, men langt fra alle oplever smerter på grund af det.
11.000 personer får årligt en hofteprotese i Danmark, og af disse re-opereres 15 pct. igen på et senere tidspunkt.
Læs også: 4 steder, vi typisk får ondt med alderen
Smerter i hoften er meget svære at ignorere, da hoften har mange forskellige funktioner.
I starten vil de fleste primært være udfordret, når de skal tage mange skridt på længere gå- og løbeture.
Men jo mere fremskreden slidgigten er, jo sværere får du også ved at rotere i hoften, når du sidder ned.
Dagligdagsting som at sætte sig ind i en bil kan blive en stor udfordring. Måske synes du også, der er langt ned, når du skal tage strømper på eller klippe negle.