Ømme led behøver ikke sætte en stopper for at træne. Få de vigtigste tips til sikker motion med slidgigt, og forstå, hvorfor det virker så godt mod sygdommen.
SLIDGIGT kan ramme alle aldersgrupper, men er mest udbredt blandt ældre. Får du slidgigt, er det vigtigt ikke at gå i stå.
Har du slidgigt i et eller flere led, er der ikke noget at sige til, hvis du er nervøs – ja, måske ligefrem bange – for at bruge din krop rent fysisk.
Det ligger jo nærmest i selve ordet ‘slidgigt’, at du har fået det, fordi du har slidt dig selv ned.
Men navnet er faktisk misvisende ifølge flere eksperter, og det er bestemt muligt – ja faktisk vigtigt – at være fysisk aktiv, hvis du har slidgigt, som også kaldes artrose.
En af de slidgigteksperter, der taler varmt for motion, er Ewa Roos, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og medstifter af det anerkendte træningskoncept GLA:D (Godt liv med artrose).
Læs også: Slidgigt i fingrene – få hjælp til svækkede og ømme hænder
“De studier, der findes om træning og artrose, viser, at det kun er godt. Du kan ikke forværre tilstanden ved at være fysisk aktiv, medmindre du er eliteidrætsudøver eller har et hårdt fysisk job og er i gang syv timer hele dagen, men du skal op i det leje,” fortæller hun.
SMERTE – Almindelige mennesker med artrose behøver ikke være bange for at gøre ondt værre gennem træning.
Ifølge Ewa Roos er smerter forventelige, når du træner med slidgigt, især i begyndelsen. Det gælder om at finde et niveau, hvor smerterne er acceptable for dig.
Det kan du fx gøre ved at forestille dig en smerteskala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerter, og 10 er det værste, du kan forestille dig.
Læs også: Slidgigt i knæ – kend tegnene, og kom smerterne til livs
Hvis dine smerter er omkring 2, når du træner, er det fuldstændig sikkert, og op til 5 er det inden for det acceptable.
Har du smerter værre end 5, skal du prøve at lave en anden type træning eller skrue ned for intensiteten.
“Og så er det også vigtigt, at dine smerter ikke forværres. Hvis de er på 3, når du vågner, er det okay, de kommer op på 5 under træning, men når du vågner igen næste morgen, skal smerterne helst være 3 igen," uddyber Ewa Roos.
“Jeg siger meget, meget sjældent nej til patienter, som spørger, om de kan dyrke en bestemt type motion, for det er trods alt langt bedre at være fysisk aktiv end ikke at være det. Men der kan ofte være brug for, at du modificerer din aktivitet, hvis du får meget ondt pga. artrose."— Ewa Roos, professor ved Forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på Syddansk Universitet
Forskningsmæssigt er der rimelig bred enighed om, at træning har en positiv effekt i behandlingen af slidgigt. Men hvorfor det forholder sig sådan, står mindre klart.
Ifølge Ewa Roos, der i årevis har forsket i netop artrose og træning, kan der være mange forskellige årsager. For det første bruger vi vores muskler, når vi træner, og ændrer dermed på stabiliteten i vores led, hvilket kan afhjælpe smerter.
Læs også: 4 steder, hvor motion gør en forskel for slidgigt
Så kan træning også blokere de smerteimpulser, der går fra kroppen til hjernen, og påvirke vores hormoner. Når vi træner, udskiller vi fx endorfiner, som blokerer smertefølelse.
“Smertelindringen foregår formentlig på flere planer, men vi kan ikke pege på én enkelt faktor med sikkerhed,” siger Ewa Roos.
Læs også: Slidgigt i hoften – kend årsagerne, og få styr på smerterne
Når du får slidgigt, er det kort sagt, fordi brusken i et led nedbrydes hurtigere, end den bliver bygget op igen. En af de ting, der er med til at opbygge brusk, er belastningen ved at gå.
Derfor er det nærliggende at tro, at træning og bevægelse måske går ind og genopbygger noget af den tabte brusk. Men sådan forholder det sig ikke. Når din brusk er slidt ned, er den væk for altid.
Læs også: Ledsmerter – hvorfor får du ømme led?
Til gengæld kan træning muligvis være med til at forbedre den smule brusk, du har tilbage:
“Der findes dyrestudier og enkelte studier på mennesker, der viser, at bruskkvalitet kan bedres med træning. Men vi har brug for mere forskning for at vide med sikkerhed, om det også gælder mennesker. Det vi med sikkerhed kan sige er, at træning ikke er skadeligt for brusken,” fastslår professor Ewa Roos.