Det gør afsindigt ondt at få et angreb af urinsyregigt, der kaldes podagra, når det sidder i storetåen. Lev ikke med det, men få det behandlet, lyder lægens råd.
URINSYREGIGT giver betændelse i leddene, fordi affaldsstoffet urinsyre hober sig op.
Får du pludselige og voldsomme smerter i et led, fx i en finger eller storetåen, kan det være urinsyregigt. Sygdommen kan føre til varige skader.
Alligevel er der mange, der ikke får den rette behandling – enten fordi de tror, at sygdommen skyldes usund livsstil, eller fordi de ikke ved, at den faktisk kan kureres helt med medicin.
Bliv klog på den relativt ukendte gigtlidelse, når Sara Nysom Christiansen, der er læge på Rigshospitalets Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, svarer på alle spørgsmålene.
Podagra og urinsyregigt er den samme sygdom. Man bruger betegnelsen podagra, når betændelsen sætter sig i storetåens grundled. hvor tåen hæfter til resten af foden.
Ordet er sammensat af de græske ord podos, som betyder fod, og agra, der betyder smertejag.
Urinsyregigt opstår, når kroppen danner mere urinsyre, end den kan udskille gennem nyrerne.
Hvordan det sker, kan du læse her.
NÅR URINSYRE klumper sammen til krystaller, kan de hobe sig op i led. Her kan du se, hvordan det ser ud på fx en finger.
URINSYREGIGT – giver betændelse i leddene, fordi affaldsstoffet urinsyre hober sig op.
At finde årsagen til urinsyregigt er det samme som at finde grunden til, at nyrerne ikke kan følge med behovet for udskillelse af urinsyre.
Den hyppigste årsag er genetisk arv. Man kan skele til sine forældre. Har de haft problemer med nyrer, der udskiller for lidt urinsyre, er der stor risiko for, at du også får det.
Nyrerne fungerer selvsagt dårligere, hvis du har en nyresygdom.
Nogle sygdomme som fx psoriasis, tarmbetændelse og kræft gør, at vi omsætter celler hurtigere. Så bliver der frigivet mere urinsyre, og nyrerne kan ikke følge med.
Visse føde- og drikkevarer indeholder mere urinsyre end andre. Hvis vi indtager mange af dem, kan det bidrage til ophobning af urinsyre, men det er stadig kun et lille bidrag i forhold til arv.
Det drejer sig om:
“Tidligere bebrejdede man patienter, at de skulle spise og drikke ordentligt for at undgå urinsyregigt. Det er synd, for langt hen ad vejen er det ikke livsstilens skyld, men den genetiske arv, der er årsagen til sygdommen,” siger Sara Nysom Christiansen, læge på Rigshospitalet.
Hvis du har dårlige nyrer i forvejen og spiser og drikker meget usundt, så kan kosten være dråben, der udløser gigtsygdommen – ellers er der ikke den store fare ved det.
Urinsyre kan ophobe sig i flere led i kroppen. Her kan du se, hvor det kan udløse et anfald af urinsyregigt.
Ankelled
Storetåens grundled (kaldet podagra)
Andre tåled
Knæled
Fingerled (ses ofte hos kvinder)
Hofte (forekommer sjældent)
Skuldre (forekommer sjældent)
URINSYREGIGT kan lave betændelsesanfald i forskellige led. Er det i storetåen, hedder det podagra.
Tegnene på urinsyregigt er karakteristiske og kan vise sig ud af det blå. Her er, hvad du skal holde øje med.
Når du får de første symptomer, har ophobningen af urinsyre stået på i en årrække. Til sidst klumper urinsyren sig sammen i krystaller, der sætter sig i et led. Når et anfald rammer, er det, fordi immunforsvaret opdager, at der er noget galt.
“Immunforsvaret prøver at fjerne krystallerne, ligesom hvis det var en splint. Det danner betændelse i leddet, som skal transportere urinsyrekrystallerne væk, men det lykkes ikke, fordi de sidder inde i selve leddet. Derfor ender leddet med nærmest at eksplodere i betændelse,” forklarer Sara Nysom Christiansen.
Et anfald af urinsyregigt, altså betændelse i et led, varer typisk i 5-10 dage. Det kan opstå meget hurtigt, fx i løbet af en nat. Når du vågner, er betændelsestilstanden ekstremt voldsom, så du hverken kan bruge eller røre ved leddet af bar smerte.
“Et anfald ophører, fordi immunforsvaret lader det være, dvs. ophører med at tilføre flere celler til stedet. Folk får det godt igen og tænker: ‘Så behøver jeg ikke at gøre noget’. Men krystallerne er stadigvæk i leddet, indtil et nyt anfald rammer,” siger læge Sara Nysom Christiansen.
Det er individuelt, hvor lang tid, der går mellem anfaldene. Typisk er der lang tid mellem de første, men i takt med at flere og flere krystaller ophobes, vil der gå kortere tid imellem. Med tiden kan urinsyregigt udvikle sig til mange mindre anfald som en hverdagsting.
Du bør gå til læge ved allerførste anfald af urinsyregigt, da tidlig behandling kan forhindre, at sygdommen forværres. Urinsyregigt er nemlig en ophobningssygdom, som kun bliver værre over tid, når der kommer flere anfald.
Læge Sara Nysom Christiansen forsikrer, at det kan betale sig at komme hurtigt af sted.
“Der findes behandling, der kan fjerne krystallerne helt, så du bliver fuldstændig kureret. Derfor er retningslinjerne også, at man kan gå i gang med behandling allerede efter første anfald,” siger hun.
LEDVÆSKE fra det betændte led skal undersøges i mikroskop for at afgøre, om man har diagnosen urinsyregigt eller ej. Det kan en gigtlæge slå fast.
Diagnosen urinsyregigt kan ofte stilles med stor sandsynlighed hos din egen læge. Er lægen i tvivl, kan du blive henvist til en gigtlæge.
En sikker diagnose kræver, at din ledvæske bliver undersøgt for urinsyrekrystaller under mikroskop. Praktiserende læger har sjældent udstyret til det, men gigtlæger kan suge ledvæske ud og se, om der er krystaller i. Er der det, er diagnosen sikker.
Urinsyregigt rammer forskelligt. Groft sagt er du væsentligt mere udsat, hvis du er mand, og risikoen stiger også med alderen. Derudover er der andre faktorer, der placerer dig i en udsat gruppe.
URINSYREGIGT HOS KVINDER sætter sig oftere i hænderne – typisk i knoerne. Det ses sjældent hos mænd. Man kender ikke årsagen til forskellen.
Det lunefulde ved urinsyregigt er især, at symptomerne kommer og går.
Under et anfald er du ikke i tvivl, fordi det er afsindigt smertefuldt med hævelse og rødme til følge.
Mellem anfald er man fuldstændig symptomfri, men det skal ikke forveksles med, at sygdommen er væk.
Ved langvarig sygdom kan det murre i leddene, især når man har brugt dem. Med tiden bliver ubehaget mere konstant.
Kan urinsyregigt gå væk?
Ja, med korrekt medicinsk behandling kan krystallerne fjernes, og sygdommen kan bringes under kontrol.
“Vi kan give et lægemiddel (allopurinol, red.), som er fuldstændigt helbredende indenfor et år eller to. Urinsyregigt er den eneste gigtsygdom, som kan kureres helt, men det kræver, at man tager fast forebyggende medicin resten af livet,” siger læge Sara Nysom Christiansen.
Behandlingen af urinsyregigt har to ben: At smertelindre ved akutte anfald og at forebygge nye anfald ved at fjerne ophobede krystaller af urinsyre.
Lev sundt og varieret – og undgå overvægt og stort alkoholforbrug. Er du overvægtig, er det en god ide at tabe sig, men det er almindelig sund fornuft og gælder for alle uanset, om man bekymrer sig om urinsyregigt.
“Det er selvfølgelig godt at leve sundt, men har du urinsyregigt, skal du have behandling – du kan ikke spise dig ud af det. Mange tror, de kan kurere gigt gennem kost- og alkoholvaner alene, men det er en skrøne fra gammel tid,” siger læge Sara Nysom Christiansen.
“Hvis du først får din behandling for urinsyregigt, kan du spise, lige hvad du vil, for du har ikke længere krystaller i led, der kan udløse anfald,” siger læge Sara Nysom Christiansen.
Du behøver altså ikke at lade være med at spise urinsyreholdige madvarer som fx skaldyr eller bønner, der ellers vil sætte nyrerne på arbejde. Det er er sund kost, og det hjælper ikke at undgå dem.
Ja, du skal endelig fortsætte med at være fysisk aktiv så meget som muligt. Når et anfald står på, kan du dog have så mange smerter, at du er tvunget til at holde dig i ro, men ellers skal du klø på, lyder anbefalingen.
“Lav alt det, du kan. Alle gigtled har godt af at blive motioneret,” siger læge Sara Nysom Christiansen.
Nej, sygdommen skyldes både arv og miljø. Man skal ikke skamme sig over at have urinsyregigt. Urinsyregigt er ikke en livsstilssygdom, og du kan ikke spise dig fra – eller til – sygdommen.
“Man skal have en ekstrem usund livsstil for, at de gængse livsstilsråd kan gøre en forskel,” siger læge Sara Nysom Christiansen.
KILDE: Sara Nysom Christiansen, læge og ph.d. på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet