Er tomater en frugt eller en grøntsag?
Man hører af og til folk diskutere, om en bestemt madvare er en frugt eller en grøntsag. Hvordan skelner man mellem de to?
Man hører af og til folk diskutere, om en bestemt madvare er en frugt eller en grøntsag. Hvordan skelner man mellem de to?
Botanisk set er både tomater, agurker, squash, avocado og majs faktisk frugter. Tomat er faktisk en frugt, da den har kerner omgivet af frugtkød. Men ligesom agurker og andre væksthusgrøntsager kalder man tomaten for en grøntsag, fordi den er etårig.
Og du finder da også tomat på hylderne med grøntsager i supermarkedet, ligesom de tæller med som grøntsag, når du skal op på de 600 gram anbefalede frugt og grønt om dagen.
Frugter og grøntsager er grundlæggende adskilt af, hvilken del af planten de kommer fra. Frugter udvikler sig fra planternes blomster og indeholder kerner eller frø, mens de resterende spiselige dele af planterne kaldes grøntsager, fx stængler, rødder og blade. Hvis en del af en plante kan spises, men ikke er en del af den måde, den spreder sine frø på, så er det altså en grøntsag.
Alligevel fastholder mange den kulinariske definition, hvor frugter omtales som grøntsager, hvis de typisk er ingredienser i hovedretter og ikke i desserter.
Læs også: Derfor er tomater supersunde