Diætist: Sådan kommer du i gang med keto

Er en keto-diæt noget for dig? Hvilke madvarer skal du have i dit køleskab, når du skal i gang? Og hvad med dit sociale liv, kan du spise ude? Bliv meget klogere med denne begynder-guide.

keto venlig morgenmad æg og avocado på tallerken

KETO MORGENMAD kan blandt andet bestå af æg, salat, avocado og engang imellem bacon og fede oste.

© iStock

Har du fået mod på at prøve keto af, skal du finde en måde, der gør det nemmest muligt for dig at følge den.

Du har de bedste betingelser for at lykkes, hvis dit mål er dybfølt og værdibaseret. Hvad ligger der bag dit ønske om at ændre livsstil? Er det for at se godt ud til en forestående fest, eller fordi du gerne vil opnå et varigt vægttab? Jo mere dybfølte mål, jo bedre.

Diætist Caroline Bruun Abilds råder her til alt fra madvarer til at finde viljestyrken på en keto-kur med denne keto-begynder-guide.

1 Er keto-kur noget for mig?


Når du har identificeret dine mål, er det en god idé at tage udgangspunkt i din nuværende livsstil og skifte de madvarer ud, der ikke hører hjemme i en keto-diæt.

Det er lidt af et arbejde at danne sig overblikket, men kræfterne er godt givet ud. Så skal dine vaner nemlig “kun” korrigeres og ikke ændres alt for radikalt. Hvis du plejer at spise havregryn til morgenmad, er dampet laks nok for langt væk fra din smag. Så passer en fed græsk yoghurt nok bedre som en overgangsløsning.

Vær også opmærksom på de situationer, hvor du plejer at være allermest fristet til at spise noget, der ikke er foreneligt med keto-kuren.

Hvad vil du sætte i stedet for fx det stykke eftermiddagsfrugt, du spiser nu? Eller chokoladebaren i kiosken på vej hjem?

2 Hvad skal der være i køleskabet fra start?


Sørg for, at køleskabet er fyldt med en masse af de basisvarer, du skal bruge. Så er du klar og kan bedre modstå fristelser.

kvinde åbner køleskab med ketovenlige varer

GØR KØLESKABET KETO-VENLIGT – At have masser af sunde og lækre varer på hylderne er et skridt på vej mod succes.

© iStock

Det kan du med fordel have i dit køleskab

kvinne skjærer grønnsaker på et brett
© iStock

Grøntsager

Især salater og kål indeholder ganske lidt kulhydrat, så køb en masse af det, og spis det som råkost, i wokretter eller stegt i ovnen. Også agurk, tomater, peberfrugt, squash, aubergine – kort sagt alle grøntsager, der vokser over jorden, er godkendte.

kvinne skjærer ost på et fat
© iStock

Oste

Alle faste oste er tilladte, så køb dem, du kan lide. Helst dem med en høj fedtprocent, der også fungerer godt i en keto-morgenmad.

kvinne tilbereder kylling på kjøkkenet
© iStock

Kød, fisk og fjerkræ

Alle slags fungerer, men der er bare én ting, du skal være opmærksom på: Panering. Ved at stege i rasp eller mel rammer du lynhurtigt loftet for kulhydratindtag.

keto-vennlig mellommåltid med mørk sjokolade
© iStock

Snacks

Får du brug for lidt forkælelse, så prøv med nødder, dip, grøntsager, ostebjælker og en sjælden gang mørk chokolade 70 %.

3 Kan jeg slet ikke spise brød?


Jo, hvis du bager dit eget brød af ingredienser, der ikke indeholder for meget kulhydrat. Du kan fx bage med mandelmel og loppefrøskaller. Du kan også bage fiberkiks eller pandekager.

Der er masser af gode sager i mandler – læs bare med her

Det betaler sig ikke at læse varedeklarationer på bagværk i supermarkedet. De vil alle indeholde for meget kulhydrat til, at du kan spise dem på keto-diæten.

4 Hvordan kan jeg holde keto?


Det er måske lettest at sige, hvad du ikke skal gøre, og det er at give op. Tænk på dit vægttab som en trappe, der skal bestiges for at nå dit mål. Bare fordi du slår dig løs til en fest eller på en ferie, betyder det ikke, at du er faldet ned ad trappen. Du har måske sat dig selv et skridt eller to tilbage, men du er stadig på vej.

Kroppen kan komme tilbage i ketose efter en uges tid, ligesom når man begynder på keto-diæten.

5 Hvordan kan jeg spise ude på keto?


At blive inviteret i byen kan for de flestes vedkommende godt harmonere med at være på diæten. Gør, hvad du kan for at sortere stivelseskilderne fra, fx brød, ris eller pasta, og spis i stedet lidt ekstra af salaten, grøntsagerne, sovsen og kød/fisk/fjerkræ.

Lad evt. være med at gøre et stort nummer ud af det. Det kan sætte værterne i forlegenhed og gøre situationen til et unødvendigt problem.

Her får du 4 tips til at lykkes med din kur

Fargerike matvarer sett ovenfra spisebordet

SPISE UTE kan være en utfordring når du går på keto. Det er imidlertid mulig hvis du tar dine forholdsregler.

© iStock

6 Hvordan ved jeg, om jeg er i ketose?


Du kan købe stix på apoteket, der viser, om du har ketonstoffer i urinen. Du opnår en høj koncentration af stofferne i blodet, når kroppen går i en tilstand af fedtforbrænding.

Læs meget mere om ketose her

kvinne med hodepine på grunn av ketoinfluensa

KETO-INFLUENSA kan oppstå i starten av ketodietten og føles litt som influensa.

© iStock

5 tricky fødevarer


Må jeg spise nødder på keto-diæten?

Ja. Men vær opmærksom på, at de skal være så naturlige som muligt, så fx peanut butter går ikke. Mandler og pekannødder indeholder færrest kulhydrater, mens cashewnødder har flest.

Må jeg spise mørk chokolade på diæten?

Hvis du vælger en chokolade med et højt indhold af kakao, fx min. 70 pct, kan det godt indgå på kuren. Men så taler vi et enkelt stykke eller to på en dag, hvor du stort set ikke får andet kulhydrat.

Må jeg spise rodfrugter/bælgfrugter på keto-diæten?

Nej. Stivelsesindholdet i disse grøntsager er lige så højt som i kartofler, så de er desværre ikke egnede til at indgå i keto-diæten.

Må jeg spise frugt på keto-diæten?

Selvom frugt er proppede med sunde næringsstoffer, indeholder de desværre også meget frugtsukker, der gør dem uegnede i en keto-diæt. Kun bær som jordbær, hindbær og brombær kan du spise i små mængder.

Må jeg drikke alkohol på keto-diæten?

Ja, nogle varianter. Både øl og vin indeholder dog for meget kulhydrat til keto-kuren. Så vil du have alkohol, skal du gå efter ren spiritus, fx vodka eller gin blandet med light sodavand.

Kilde: Caroline Bruun Abild, diætist og cand.pæd.psych