Keto-vægttab: 5 ting, du skal vide

Keto er ikke nødvendigvis en slankekur – om man taber sig afhænger helt af, hvor mange kalorier man indtager. Er du gået på keto-kur for at tabe dig? Så få svarene på de vigtigste spørgsmål her.

Kvinnofötter står på vikt

KETO KAN SETTE I GANG FETTFORBRENNINGEN - ?KETO KAN KICKSTARTE FETTFORBRENNINGEN - ? men det er ingen garanti for at du går ned i vekt.

© iStock

Dæmpet appetit og en vægt, der rasler ned på ingen tid. Det er nogle af de påstande, der florerer om keto-kurens indvirkning på vægten. Men er man garanteret at tabe sig på en keto-diæt? Få svarene her.

1 Taber jeg mig helt sikkert med keto?


Nej, det afhænger af, om du indtager færre eller flere kalorier, end du forbrænder. Det er ellers nærliggende at tro, at fordi kroppen bliver fedtforbrændende, så vil den også skille sig af med fedt, men nej. Fedtforbrænding er ikke det samme som fedttab. Det, vi er interesseret i at tabe, er kropsfedtet.

Læs også: Talje-hofte-ratio: Test din fedtfordeling

Men hvis det fedt, du forbrænder, er fra kosten, vil du ikke nødvendigvis tabe kropsfedt. Om du går ned i vægt, afhænger alene af kaloriebalancen – altså forholdet mellem, hvad du spiser, og hvad du forbruger.

Få styr på dit kalorieindtag med I FORMs beregner

2 Hvor hurtigt kan jeg forvente at tabe mig?


Dit vægttab vil altid være individuelt, da det blandt andet afhænger af både din nuværende vægt og dine kost- og motionsvaner. De fleste vil dog inden for de første par uger kunne forvente at tabe 3-4 kg.

Når du går på keto-kur, går din krop i ketose – læs mere om fænomenet her

Det er dog primært væske, du taber, når kulhydratdepoterne tømmes. Så selvom det kan ses i spejlet, skal det ikke forveksles med tab af kropsfedt. Det kan dog sparke motivationen gevaldigt i gang.

Hvis du fortsætter på kosten og ellers er i et samlet energiunderskud, hvilket mange vil være, når en del fristelser skæres væk, kan du forvente at tabe ca. 1⁄2 til 1 kg om ugen på keto. Mere, hvis du er meget overvægtig.

Læs også: Hvad er en normal fedtprocent for mænd og kvinder?

3 Bliver jeg mindre sulten på keto?


Mange oplever, at de bliver hurtigere mætte og får mindre appetit, når de følger keto-diæten. Dels indeholder keto-kost ofte meget protein, som har en mættende effekt. Dels ser ketonstofferne i sig selv ud til at have en appetitdæmpende effekt.

Læs også: Keto-kostpyramide – det skal du spise

4 Hvad gør jeg, hvis mit keto-vægttab går i stå?


Det er normalt, at et keto-vægttab stagnerer en smule, når det første vand har forladt kulhydratdepoterne. Men går du helt i stå, kan det skyldes, at du ikke længere er i kalorieunderskud. Så kan du overveje, om du har tilføjet FOR meget ekstra fedt.

Tænk også over, om kuren overhovedet er den rette tilgang for dig, hvis det gør det svært for dig at indtage færre kalorier, og dit mål er at tabe dig.

Få 4 tips til at lykkes med keto

ung kvinde i soveværelse står på kropsvægt

STÅR DIN VÆGT STILLE? Så er dit fedtindtag muligvis for højt.

© iStock

5 Bliver jeg ved med at have en højere fedtforbrænding, når jeg stopper med keto?


Nej, desværre. Den er et symptom på, at du spiser mere fedt, så når du holder op med det, vil forbrændingen gå lidt ned.

Fedtforbrændingen er i øvrigt ikke vigtig for, om du taber dig eller ej. Et vægttab afhænger af, om du opnår et kalorieunderskud, når regnskabet mellem indtag og forbrug gøres op.