Aubergine – lilla, lækker og fuld af overraskelser

Auberginens mørklilla skind er både spækket med antioxidanter og gemmer på lækkert, svampet frugtkød. Den er ikke blot enhver vegetarens bedste ven, men også et megasundt valg for alle os andre.

Kvinde, der holder auberginer i hånden

VIDSTE DU, at auberginens mørklilla farve gemmer på kraftfulde antioxidanter?

© iStock

Hvis aubergine ikke allerede har vundet en fast plads på din indkøbsseddel, så er det bare med at smide den i kurven, næste gang du handler.

Aubergine er en super grøntsag. Den er rig på mættende fibre og indeholder antioxidanter. Og så er den et must i det vegetariske køkken, fordi den både tilføjer umamismag og suger til sig af smage fra de olier og krydderier, der ellers er i retten.

Dens skinnende, sprøde og mørklilla skal og svampede frugtkød gør, at den er helt speciel. Den smager både mildt og en smule bittert. Og så er den perfekt i alt lige fra moussaka, lasagne og gryderetter til dip.

Læs også: Grøntsagskuren – spis 1 kilo grønt og tab dig!

1 Hvad er aubergine godt for?


Grøntsagen er lav på kalorier men forholdsvis rig på fibre.

Skallen er fyldt med antioxidanten nausunin, som giver auberginen sin flotte lilla farve og medvirker til at beskytte kroppens celler.

Læs også: Din guide til antioxidanter

Næringsindhold i aubergine

NæringsstofMændgde pr. 100 g
Kalorier17 kcal
Protein0,9 g
Kulhydrat2,4 g
Kostfibre2,2 g
Kalium218 mg
Kilde: DTU Fødevareinstituttet

OBS: Selvom grøntsagen i rå form er lav på kalorier, kan det være en anden sag, når den er tilberedt. Hvis du steger den i olie, suger den meget og kan blive en kalorierig affære.

2 Hvad vejer en aubergine?


En rå aubergine kan veje meget forskelligt, alt efter størrelse. Her får du de typiske tal:

  • Lille: 190 gram
  • Stor: 265 gram

KILDE: DTU

3 Grøntsag, frugt eller bær?


Sjovt nok er aubergine botanisk set et bær, fordi den har frø og vokser fra en bloms. Som medlem af natskyggefamilien er den i familie med tomater, peberfrugter og kartofler.

I praksis og kulinarisk set begtragter vi den dog som en grøntsag.

Forskellige slags auberginer

AUBERGINER FINDES IKKE KUN I KLASSISK MØRKLILLA. Du kan også få hvide, grønne og stribede varianter – og både små, runde og slanke aflange sorter.

© iStock

4 Hvad kan man lave med aubergine?


Der er et hav af muligheder for, hvordan du kan tilberede den lilla sag. Du kan grille, bage og
stege
dem - ja endda lave en indbagt aubergine med forskelligt fyld.

Den er også drønlækker på grillen, i moussaka eller i en dip som babaganoush.

Vil du undgå for meget olie, så tørsteg skiverne på en god pande. Skær dem i en centimeters
tykkelse og steg dem, til de er brune på hver side.

Du kan også bruge grøntsagen i lasagne som erstatning for lasagneplader:

  • Skær auberginen ud i en halv til en hel centimeters skiver.
  • Læg dem på en bageplade, og bag dem i ovnen til de har fået lidt farve.
  • Vupti - nu er de klar til at blive brugt som plader i lasagnen.

Generelt er aubergine en god ven i vegetarretter, da den giver god fylde og umamismag. Prøv den for eksempel i ratatouille eller gryderetter.

Se vores andre vegetaropskrifter her.

Husk: Aubergine bør ikke spises rå, men skal tilberedes, idet den indeholder giftstoffet
solanin, hvilket kan irritere mavetarmkanalen.

Når den er tilberedt, kan du sagtens spise skrællen også - det er her mange af de
sunde antioxidanter er.

Læs også: Sund aftensmad - på max. 30 minutter

5 Lækre og sunde aubergine-opskrifter


Her er vores bud på de bedste opskrifter med den lilla sag.

Moussaka
© wichmann+bendtsen

Græsk moussaka med mindre kød

Enkel, men lækker hybrid mellem det populære italienske og det
eksotiske arabiske køkken. Her laver vi retten med lidt mindre kød.
men med masser af protein og kostfibre.

Få opskriften her.

Grillet aubergine og squash med feta og granatæble

Det perfekte tilbehør til din grillaften.

Få opskriften her.

Bagt aubergine med rosenkål

Hold vegetarisk dag med denne opskrift på bagte auberginer med fyld af rosenkål, grønne linser og saftige granatæblekerner.

Få opskriften her.

Italienske kødboller i tomatsovs ala ratatouille, opskrift
© wichmann+bendtsen

Italienske kødboller i tomatsovs a la ratatouille

Prøv vores kødboller a la ratatouille. Der er lidt mindre kød og meget mere grønt.

Få opskriften her.

© Skovdal Nordic

Fyldte auberginer og tomatsalat

Vil du gerne skære ned på dit kødforbrug? Så prøv disse lækre, fyldte auberginer med en frisk tomatsalat til.

Få opskriften her.

Auberginepuré
© wichmann+bendtsen

Auberginepuré (melizanosaláta)

Mmm, den her smager supergodt! Dippen kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet, men tag den ud i god tid – så smager den bedst.

Få opskriften her.

6 Hvordan skal aubergine opbevares?


Den lilla grøntsag er lidt en sart type. Hvis du opbevarer den for koldt, kan den få pletter og blive blød.

7 Kan man fryse aubergine?


Ja, du kan sagtens fryse aubergine ned, og den kan typisk holde sig i otte til ti måneder i fryseren.

Læs også: Så længe kan din mad holde sig i fryseren

AUBERGINE er bedst at fryse, hvis den er tilberedt først.

© iStock

Guide til at fryse aubergine

Da aubergine bliver lidt blødere efter frysning og brun ved optøning, egner den sig bedst i
retter, hvor den indgår sammen med andre ingredienser og tilberedes videre.

Frossen aubergine egner sig særlig god til:

Sådan fryser du tilberedt aubergine

Når du har stegt, bagt eller grillet din aubergine, kan du fryse den direkte, efter den er kølet af.

Frys den i fryseposer eller bokse.

Sådan fryser du (næsten) rå aubergine

Start med at blanchere auberginen: Skær auberginen i skiver eller tern, kog dem i letsaltet vand i 2-4 minutter. Køl den hurtigt ned i iskoldt vand, dryp af og frys ned.

Når den er blancheret, holder den sig længere tid i fryseren og holder bedre på farve og konsistens.

8 Hvor stammer auberginen fra?


Auberginen har en lang historie bag sig. Den blev først dyrket i Indien og Sydøstasien, men i dag
kan du finde den over hele verden. Den kræver dog temperaturer mellem 21 og 30 grader, fuld
sollys og beskyttelse mod lave temperaturer for at vokse.