Snoede blodårer op ad benene er ikke den mest populære gæst. Men ca. hver tredje kvinde får dem. Få gode råd til, hvordan du slipper for åreknuder og kan behandle dem.
ÅREKNUDER – en gene, som hver tredje kvinde får i løbet af livet.
Du er ved at smøre benene ind efter badet og opdager så nogle udposede blodårer, der snor sig op ad dit ben. Åreknuder... Men åreknuder skal da ikke ramme dig endnu! Jo, desværre er de ikke kun et mormorfænomen. Her får du en lektion i åreknuder, og hvad du kan stille op over for dem.
Hvis der har indfundet sig nogle snoede, knudrede blodårer på dine ben, så er det åreknuder, du er blevet indehaver af. Åreknuder, der går under den latinske betegnelse varicer, er vener, der har udvidet sig, så de buler ud under huden. De udposede vener måler typisk mere end 3-4 mm i diameter.
ÅREKNUDER – hvis trykket på venerne øges, begynder de at udvide og sno sig, som er det, der buler ud på huden.
Vores ben er udstyret med vener, hvis opgave det er at lede blodet i opadgående retning fra benet tilbage til hjertet. For at klare denne tur mod tyngdekraften får blodet hjælp fra musklerne omkring venerne. De “skubber” blodet tilbage mod hjertet. Også de såkaldte veneklapper hjælper til, så blodet ikke løber baglæns. Veneklapperne sidder på indersiden af venerne og fungerer som små låger, der kun kan åbne én vej, nemlig opad mod hjertet.
Åreknuder opstår, når veneklapperne bliver ødelagt og ikke lukker ordentligt til. Så strømmer noget af blodet retur gennem de utætte veneklapper og tilbage til benet, hvor det hober sig op. Trykket på venerne øges, og de kvitterer med at udvide og sno sig. Åreknuderne har meldt deres ankomst.
Læs også: Hvor opstår dårlig ånde?
Åreknuderne ses oftest på benene, hvor trykket på venerne er størst. De kommer især frem på indersiden af låret, ved lysken og på underbenet fra knæhasen og nedad.
Der er lidt flere kvinder end mænd, som får åreknuder i løbet af livet. Der er visse omstændigheder, som øger risikoen for at få åreknuder på benene.
Læs også: Hvem får fodvorter?
30% af alle kvinder får synlige åreknuder.
Har begge eller en af dine forældre åreknuder, er der forhøjet sandsynlighed for, at du selv udvikler dem med årene. Tendensen til at få åreknuder er nemlig arvelig.
Omkring en tredjedel af alle gravide oplever, at det ikke kun er maven, der vokser, men også venerne. Det skyldes både hormoner tidligt i graviditeten og det tryk, fosteret giver på venerne de sidste måneder før fødslen. Men gå ikke i panik, hvis baby giver dig åreknuder. Hos de fleste går åreknuderne i sig selv efter familieforøgelsen.
Vejer du mere, end hvad sundt er for kroppen, kan det give et pres på venerne, der kan udløse åreknuder.
Der er ganske vist nogle, der får åreknuder allerede i 20'erne. Men der ses flere åreknuder blandt ældre end unge. Forskerne ved ikke nøjagtig hvorfor. En af teorierne er, at vævet i venerne bliver slappere med alderen, hvilket medfører, at veneklapperne skrider fra hinanden og derfor ikke kan holde tæt.
Åreknuder er ikke dekorative, men de er i langt de fleste tilfælde ganske harmløse. Nogle oplever en tyngde og træthedsfornemmelse i benene, og enkelte får også uro og kløe – typisk mennesker med stillestående arbejde.
I sjældne tilfælde kan der komme årebetændelse i de udposede vener. Og har man i mange år haft vedvarende hævelser i benene, kan der opstå eksem og sår i huden. Men det sker kun for meget få.
Den nøjagtige fysiologiske forklaring på, hvorfor veneklapperne bliver utætte, kender forskerne ikke. Men kan du spotte et par åreknuder på din fars eller mors lægge, så ved du, hvad der er i vente. Langt de fleste får nemlig de dårligt fungerende veneklapper som vuggegave. Det giver åreknuder i de overfladiske vener, og disse arvelige veneudposninger kaldes primære åreknuder. Men åreknuderne kan også komme efter en blodprop i det dybe venesystem. Den type hedder sekundære åreknuder.
Blodpropper i benene ses typisk, når man ikke har bevæget sig i længere tid, fx på grund af et brækket ben eller en lang flyrejse. I de tilfælde ødelægger blodproppen de dybereliggende vener, og for at aflaste kommer de overfladiske vener på overarbejde. De begynder at vokse, og så har du åreknuderne.
Primære åreknuder er mindst 50 gange hyppigere end sekundære åreknuder. Det er vigtigt at få diagnosticeret, hvilken type åreknuder du har, da det har stor betydning for, om de kan behandles.
Det rare svar ville være, at ja, du kan sagtens undgå åreknuder, bare du følger en bestemt opskrift. Men da åreknuder for de flestes vedkommende er arvelige, er det langt hen ad vejen Moder Natur, der har styringen. Dog vil tiltag, som mindsker trykket på venerne, have en vis effekt på, hvor mange udposninger du får, og hvor tidligt de kommer.
LÆS OGSÅ: Karsprængninger – sådan forebygger og behandler du
Stå og sid ikke stille for længe ad gangen
Rejs dig med jævne mellemrum, og gå lidt rundt, så musklerne aktiveres.
Tag pauser, hvor du holder fødderne højt
Det gælder især, hvis du er nødt til at sidde stille længere tid ad gangen.
Prøv at undgå overvægt
Jo mere du vejer, desto mere pres er der på venerne.
Brug støttestrømper
Eller kompressionsstrømper, som de også kaldes. De lindrer trætte ben og forebygger hævelser. Der findes dog ikke videnskabelig dokumentation for, at strømperne forhindrer åreknuder.
En komfortabel luksusstøttestrømpe af 50 pct. bambusfibre. Materialet er kendt for sin blødhed og for at absorbere fugt fra fødderne, så de holdes tørre og friske.
Bamboo Compression Stockings fra Tenbro, 119 kr.
En transparent støttestrømpe med et elegant look. Den giver en behagelig støtte til ben og fødder. Brug strømpen på flyveturen, eller når du står eller sidder i lang tid.
Støttestrømpe fra SupCare hos Støttestrømpen.dk, 109 kr.
Lang støttestrømpe til løberen, der vil aflaste benene og stimulere blodgennemstrømningen under træning. Den skridsikre sål giver et godt afsæt og forebygger vabler.
Shin-Tech løbestrømpe med kompression fra LiiteGuard, 399 kr.
LÆS OGSÅ: Guide til kompressionsstrømper
Læs mere om forebyggelse og pleje HER: Ligtorne – gode råd til forebyggelse og behandling
Ofte hører man, at motion kan bruges mod åreknuder. Men åreknuder kan desværre hverken løbes eller trænes væk. Har du først fået de knudrede vener, så forsvinder de ikke uden behandling eller operation. Men al form for bevægelse kan dog bruges til at undgå at sætte yderligere fut i udviklingen af åreknuder. Følg derfor samme råd, som gælder for forebyggelse af åreknuder.
Åreknuder er i de fleste tilfælde ganske ufarlige og kræver ingen behandling. Men er du generet af dem rent kosmetisk, så kan du vælge at få opereret krusedullerne væk.
Har åreknuderne medført mere alvorlige gener som betændelse og sår, så er operation ikke et forslag, men en anbefaling. Få en speciallæge i karkirurgi til at klarlægge, hvilken slags åreknuder du har, og hvilken behandlingsmetode der er bedst i dit tilfælde.
Ved sekundære åreknuder fremkaldt af en blodprop er man ofte tilbageholdende med at gennemføre en operation, fordi det i de tilfælde kan risikere at forringe blodcirkulationen.
LÆS OGSÅ: Hvordan fjerner man appelsinhud?
Der findes forskellige behandlingsformer til åreknuder afhængig af de enkelte tilfælde.
En kemisk behandling, som er egnet til at fjerne de fleste åreknuder. Du kan få skleroterapi både i offentligt og privat regi. En skumlignende væske sprøjtes ind i den syge vene og får den til at falde sammen. Venen bliver gradvist til arvæv, der absorberes af kroppen. Det tager ca. 2-6 måneder. Indgrebet varer under en time og foregår ved lokalbedøvelse. Du kan tage hjem samme dag, og efter en enkelt sygedag er du klar til hverdagen.
De fleste åreknuder kan fjernes med endovenøs laserbehandling. Det er en nyere behandlingsform, som sparer dig for en åben kirurgisk operation, der altid vil medføre flere risici. Laserbehandling udføres på offentlige hospitaler og på private klinikker. En sonde føres ind i den åreknuderamte vene. Varmen fra sonden ødelægger venen indefra og får den til at klappe sammen. Indgrebet varer en halv til en hel time og foregår ved lokalbedøvelse. Du kan tage hjem samme dag, og efter en enkelt sygedag er du restitueret.
Den kirurgiske metode stripning bruges kun i sværere tilfælde, hvor både laser- og skumbehandling er utilstrækkeligt. Gennem et snit ved lysken og på indersiden af knæet trækkes den udposede vene ud. Det foregår på offentlige hospitaler og i fuld narkose. Bemærk, at der er risiko for infektion, blødning og nerveskader forbundet med indgrebet. Det rammer dog kun under én procent af de opererede.
LÆS OGSÅ: Akne kan angribe hele livet – få hjælp til behandling her
Kilder: Nikolaj Eldrup, overlæge og ph.d., Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet, Netdoktor m.fl.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 4/2022