9 kvinder: Det ville vi gerne have vidst om overgangsalderen

Overgangsalderen er en livsfase med mange forandringer, og de er ikke allesammen lige morsomme. Heldigvis hjælper åbenhed på det meste, så her får du 9 kvinders personlige oplevelser og gode råd.

Cases der fortæller om overgangsalderen

HEDETURE og ømme bryster. Taler vi højt om de fysiske gener i overgangsalderen, kan de blive nemmere at leve med rent mentalt.

Ærlig snak om alt fra hedeture til ømme bryster.

Her får du ni kvinders personlige oplevelser og gode råd – og en læges forklaring på, hvad der sætter overgangsalderen i gang.

Mette, 53 år
© Privat

Der skal en aktiv indsats til for kroppen

Motion har været et godt værktøj, både for mit humør og fysiske velvære. Selvom jeg har rundet 50 og er i overgangsalderen, så holder jeg mig i form. Jeg løber, styrketræner og dyrker forskellige former for fitness. Nu har jeg også bedre tid, fordi børnene er blevet store.

Der sker noget med vægten i overgangsalderen, og jeg gider ikke kæmpe med ekstra kilo oven i alt det andet, der følger med. Så motion hjælper også dér. Det overraskede mig, at man virkelig skal gøre en langt mere aktiv indsats for at ligne sig selv. Men det har sine fordele. At være i god form gør, at jeg føler mig i balance. Og vægttræning styrker knoglerne og bevarer muskelmasse. Der er mange sygdomme, som begynder at dukke op i 50'erne, men dét, man selv kan gøre, er at holde sig sund og i god form.

Mette, 53 år

Christina, 52 år
© Privat

Hedeturene overrasker

Man hører så meget om hedeture, men det var vildt at opleve på egen krop. Det er, som om der er ild indeni. Jeg bliver fuldstændig varm på huden og helt rød i ansigtet. Ligegyldigt hvor jeg befinder mig, får jeg trang til at flå alt tøjet af, og i perioder kommer de mange gange dagligt. Derfor begyndte jeg at bruge bluser, som kan tages af og på, hvilket hjælper noget.

Noget andet, der har ændret sig i overgangsalderen, er mit sovehjerte. Jeg har altid kunnet sove længe, men nu vågner jeg kl. 6 hver morgen. Jeg prøver at tage det som en gave. Det er jo på sin vis fantastisk at være vågen og se solen stå op. Så får man noget ud af dagen i stedet for at ligge og snue til klokken ti.

Christina, 52 år

Eva, 55 år
© Privat

Hormoner kan være en hjælp

Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt kroppen forandrer sig i den alder. Det bliver nemmere at tage på, og fedtet omfordeler sig. Jeg sov også dårligt og havde pludselig lav energi.

Min redning blev hormontilskud, som min gynækolog udskrev. Hun sagde: ‘Du er for ung til at have det sådan.’ Så jeg fik østrogenplaster, og det hjalp helt vildt. Jeg har haft det virkelig godt siden. Det betyder ikke, at alle andre automatisk skal gøre det samme, for hormoner er noget, man skal sætte sig ind i sammen med en læge. Men det har været helt rigtigt for mig

Eva, 55 år

Trine, 52 år
© Privat

Det hjælper at dele sine erfaringer

De første måneder kunne jeg slet ikke kende min krop. Den var helt mærkelig! Men nu er jeg glad for at være dette sted i livet. Det har hjulpet enormt meget at dele erfaringer med andre kvinder. Vi hører om hinandens oplevelser og siger: ‘Pyha, er det sådan, du har det lige nu? Det kender jeg godt!’
Vi anerkender og hjælper hinanden. Det kan være med råd om alt fra en tynd dyne til undertøj uden bøjler eller syninger, fordi brysterne kan blive ømme ligesom i teenageårene.

I overgangsalderen kan huden også blive tør og klø helt vildt, men så kender nogen i venindegruppen en særlig scrub, der hjælper. Det er helt lavpraktiske ting. Men at kunne støtte hinanden på den måde kræver, at man tør være åben og fortælle om sin krop, og hvad man oplever, så man ikke bare går og gemmer på det hele og lider i stilhed.

Trine, 52 år

Camilla, 50 år
© Privat

Forandringer behøver ikke at irritere

Det slog mig i starten, hvor meget kroppen forandrede sig i overgangsalderen. Hvis jeg så et billede af mig selv, tænkte jeg: ‘Hvem er hende dér?’ Jeg træner ofte, og det tog mig noget tid at acceptere, at uanset hvor meget jeg svømmede og trænede, så var huden bare blevet slappere.

Først irriterede det mig, at man ikke kan forblive sig selv. Men jeg er gået ind i en ny periode af mit liv, hvor jeg heldigvis slet ikke har det sådan længere. Jeg hviler rigtig meget i min krop og spiser, hvad der gør mig glad. Og jeg bruger ikke energi på at nærstudere hver eneste forandring i min krop eller skænke slap hud en tanke. Det er virkelig rart at kunne sige: ‘Jeg har det godt med mig selv.’

Camilla, 50 år

© Privat

Lunten bliver kortere

Jeg blev simpelthen så irritabel og havde svært ved at skjule det over for min familie og venner. De drillede mig med, at jeg vendte øjne af alting ... og det var rigtigt nok. Bare nogen tyggede på deres chips lidt for højlydt, var jeg lige ved at eksplodere!

Det er jeg heldigvis kommet over i dag, og vi er mange, der er glade for, at det er forbi. Mit bedste råd er: Vær tålmodig. Med dig selv og med dine (irriterende) omgivelser.

Shelley, 56 år

Trille, 54 år
© Privat

Termostaten går i udu

Det er vildt at opleve, at min krops temperaturmåler er så ude af trit med virkeligheden. Jeg kan for eksempel ikke mærke, om der er koldt eller varmt i mit hjem. Jeg render og småfryser, men når jeg tjekker termometeret, så viser det 22 grader. Andre gange koger jeg, selvom vinduerne er åbne. Termostaten er simpelthen i udu.

Jeg har erfaret, at hedestigningerne tager til, hvis jeg drikker alkohol og spiser søde sager, men jeg styrer nu ikke udenom af den grund. De søde sager nyder jeg i perioder, og alkohol er ikke noget, jeg får specielt tit alligevel. Så ja, jeg drikker lidt alkohol, hvis det passer mig, og så lever jeg med, at jeg sveder mere dagen efter. Det går heldigvis væk igen.

Trille, 54 år

Susanne, 57 år
© Privat

Husk at tale med din mor

Noget, jeg har tænkt på i overgangsalderen, er, at jeg fortrød, at jeg ikke fik talt med min mor om det, inden hun døde. For jeg ville gerne have hørt, hvordan hun oplevede det hele, og hvilke forandringer hun gennemgik. Måske kunne jeg have lært noget af hendes erfaringer.

Så hvis du stadig har din mor, så spørg hende: ‘Hvornår skete det for dig, og hvad var det første, du lagde mærke til?’

Susanne, 57 år

Donna, 65 år
© Privat

Det kan være svært at blive ældre

For mig startede overgangsalderen allerede, da jeg var 48 år. Min cyklus stoppede, og jeg fik hedeture. Jeg kunne vågne om morgenen og mærke varmen begynde i ansigtet, hvorefter den fortsatte ned gennem kroppen, til jeg var helt svedt. Mit temperament forandrede sig, og jeg bed negle og blev irritabel, hvis tingene ikke lige flaskede sig. En tristhed ramte mig indimellem, og jeg havde svært ved at acceptere, at jeg blev ældre.

Min læge spurgte på et tidspunkt, hvordan det gik, og jeg svarede: ‘Jeg har det slet ikke godt.’ Han udskrev hormontilskud, og heldigvis hjalp behandlingen hurtigt. Jeg begyndte at blive mig selv igen: mere tålmodig, optimistisk og glad for livet.

Jeg tog hormoner i to år og har haft det godt siden. Overgangsalderen markerer jo en ny tid i livet, og det kan være hård kost med sådan en påmindelse om, at vi ikke lever for evigt. Men om noget har det mindet mig om, at jeg vil nyde den tid, jeg har, sammen med min familie og mine gode venner, mens vi er her.

Donna, 65 år

Derfor går du i overgangsalder


Overgangsalderen skyldes én ting: nemlig at du er ved at løbe tør for æg i æggestokkene. Det sker typisk, når du er mellem 45 og 55 år, og du går fra at kunne blive gravid til ikke længere at være frugtbar. Perioden varer typisk 1-2 år, men kan både være kortere og længere.

Hvad er de første tegn på overgangsalder?

Mange kvinder vil opleve at have mere og mere uregelmæssig menstruation. For 3 ud af 4 kvinder ledsages de af de velkendte gener som:

  • Hedeture
  • Tørre slimhinder
  • Humørsvingninger
  • Faldende sexlyst

Det er vanskeligt at sætte et præcist start- og sluttidspunkt for overgangsalderen, fordi symptomerne varierer fra kvinde til kvinde og kan komme og gå. Derfor regner man et år frem fra sidste menstruation, før man med sikkerhed kan sige, at menstruationen er ophørt, og man har overstået overgangsalderen.

Hvad udløser overgangsalderen?

“Det, der styrer, hvornår man går i overgangsalder, er æggestokkene. De består blandt andet af æg, som producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Hormonproduktionen fra æggene i æggestokkene bliver styret af bestemte områder i hjernen,” siger gynækolog og cheflæge Kasper Aaboe.

hvad udløser overgangsalderen
© iStock

Så det er altså et samspil mellem hjernen, æggestokkene og antallet af æg i æggestokkene, der er afgørende.

Kort sagt: Mange æg giver en høj hormonproduktion og regelmæssige menstruationer. Færre æg giver lavere hormonproduktion og færre menstruationer. Hver gang en kvinde har menstruation, bliver der brugt æg fra æggestokkene.

“Nogle undersøgelser har anslået, at når man har 1.000 æg tilbage i æggestokkene, så går man i overgangsalder”
— Kasper Aaboe.

1.000 æg kan måske lyde af mange, men tallet skal sættes i forhold til de 100.000 æg, en pige fødes med. At lukke ned for fertilitetsfabrikken er biologiens naturlige udvikling, for det ville være uhensigtsmæssigt, hvis kvinder over 50 år blev ved med at blive gravide og få børn.

Ophører menstruationen sent, hvis jeg også fik min første menstruation sent?

Det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng mellem at debutere tidligt med at menstruere og tilsvarende, at ens menstruationer ophører tidligt. Men den teori holder ikke.

“Det er ikke helt entydigt, og vi ser ingen stærk sammenhæng. Man går altså ikke senere i overgangsalder, hvis man i sin tid fik sin menstruation senere end sine veninder,” siger Kasper Aaboe.

52 år er gennemsnitsalderen for den sidste menstruation for danske kvinder. Gennemsnitsalder for den første menstruation er 13 år.

Man skal have været mere end almindeligt sent på den, før menstruationen “strækker sig” i den anden ende af livet.

“Piger, der meget sent får deres første menstruation, fx i 16-17-årsalderen, har i gennemsnit menstruation et år længere end gennemsnittet,” siger cheflægen.

Kan jeg gøre noget for at udsætte overgangsalderen?

Det er minimalt, hvad du selv kan gøre ad naturens vej for at påvirke kroppen til at gå senere i overgangsalder. Og det er der sådan set heller ingen grund til, for fasen kommer før eller siden. Uanset tidspunkt vil alle nå ud på den anden side, hvor hormonerne har fundet et nyt leje, og de fleste slipper af med ubehaget igen.

Dog kan kunstigt hormontilskud være nødvendigt til at erstatte de hormoner, som kroppen ikke længere producerer i overgangsfasen, råder eksperten.

“Man skal have hjælp, hvis man har svære symptomer på overgangsalder. Tidligere har man været forsigtig med at give hormontilskud. I dag er det mere accepteret, men vi anbefaler, at man maksimalt tager hormoner i 5 år efter forventeligt menstruationsophør,” siger Kasper Aaboe.

faktorer, der påvirker, hvornår menstruationen ophører

Hvilke andre faktorer har betydning for, hvornår menstruationen ophører?

Ved hver menstruation bruger kvinden æg fra æggestokkene. Når der er ca. 1.000 tilbage, ophører menstruationen. For hver måned du ikke har menstruation – fx hvis du tager p-piller eller er gravid – bruger du ikke af æggene. På den måde udsætter det tidspunktet for, hvornår du holder op med at have menstruation.

4 faktorer, der påvirker, hvornår menstruationen ophører:

Genetik

Den alder, din mor eller evt. storesøster havde, da de gik i overgangsalder, er et stærkt pejlemærke for, hvornår din egen menstruation vil ophøre. Det skyldes, at I deler gener.

Antallet af børn

Under graviditet tærer man ikke på sin ægration. Derfor går kvinder, der har født mange børn, gennemsnitligt senere i overgangsalder. Jo flere oversprungne menstruationer, des senere ophører menstruationen.

P-piller

P-piller forhindrer ægløsning. Nogle studier har fundet en sammenhæng mellem brug af p-piller og sent ophør af menstruation. Der findes dog også studier, der ikke finder nogen sammenhæng.

Rygning

Studier har vist, at man går lidt tidligere i overgangsalder, hvis man ryger – op til 2 år tidligere, end man ville have gjort, hvis man ikke røg.

KILDE: Kasper Aaboe, gynækolog og cheflæge på Afdeling for Kvindesygdomme på Rigshospitalet

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 07/2024