Mister du liv i fingre og tæer, når du er ude i kulden? Så døjer du måske med Raynauds sygdom. Få karkirurgens svar på, hvad du selv kan gøre.
RAYNAUDS SYNDROM viser sig ofte kun i nogle af fingrene og/eller tæerne og nogle gange kun i den ene side af foden eller hånden.
Det er én ting at være kuldskær, men lider du af Raynauds syndrom, kan det være en voldsom oplevelse at fryse om hænder og fødder.
En længere cykeltur, en skilift eller bare et smut forbi frysedisken i det lokale supermarked kan sætte gang i anfald af døde, hvide fingre eller tæer.
Og ved du ikke, hvad du har med at gøre, eller hvordan du skal håndtere det, er der ikke noget at sige til, hvis du bliver lettere panisk.
Men er det Raynauds syndrom, du døjer med, så slå koldt vand i blodet, lyder det fra den specialist i karkirurgi, som vi har talt med.
Læs også: TEST: Er du i risikogruppen for et dårligt kredsløb?
Her besvarer vi alle dine spørgsmål om sygdommen, så du forhåbentlig kan lære at leve bekymringsfrit med den.
Raynauds syndrom er en tilstand, hvor du får pludselige anfald af kolde og hvide fingre og/eller tæer.
Anfaldene kan opstå helt uprovokeret uden ydre påvirkning, men det mest almindelige er, at de opstår, når du har været ude i koldt og fugtigt vejr.
Anfaldene varer som regel, indtil fingre og tæer varmes op igen. Her bliver de først blålige og så stille og roligt røde og varme igen. I den periode, fingre og tæer har været hvidlige, kan de være følelsesløse.
Personer, der har Raynauds syndrom, er typisk langt mere følsomme over for kuldepåvirkning end andre.
Nogle er ramt rigtigt hårdt og får anfald, bare de holder om en kold liter mælk, mens andre har det i langt mildere grad og kan cykle ude i koldt vejr i to timer, før anfaldene indtræffer.
Imellem anfaldene har du ingen symptomer, og her er det ikke til at se, at du lider af sygdommen.
Mens anfaldene står på, er de klassiske symptomer:
Læs også: 6 gode grunde til at træne om vinteren
Raynauds syndrom er en godartet sygdom, og selvom anfaldene kan være generende, er de helt ufarlige.
I sjældne tilfælde kan sygdommen give sår og hudskader, men det er ikke noget, der spreder sig til resten af kroppen eller forværrer din tilstand.
“Patienter bliver ofte ganske skræmte under anfaldene, fordi det ligner døde fingre og tæer. Det kan være ganske angstfremkaldende, men du skal ikke være bekymret.”— Karkirurg Jette Bang Støvring
HVIDE TÆER kan opstå, hvis du er ude i kulden med for tynde strømper og sko, så husk god fodbeklædning, hvis du lider af Raynauds.
Selve anfaldene er ofte følelsesløse, mens de står på. Men de kan godt gøre ondt, når varmen vender tilbage til tæer og fingre.
På samme måde som når du har været ude i kulden og fået frosne fingre og kommer ind i varmen igen. Smerten svarer til, når du fryser rigtigt slemt.
Det sker, fordi de små blodkar i fingre og tæer trækker sig sammen, så blodtilførslen bliver begrænset.
Farven vender tilbage, så snart fingre og tæer opvarmes, og blodkarrene udvides og får rigelig blodstrøm.
Kuldepåvirkning får huden på fingre og/eller tæer til at blive hvid.
Det sker, fordi tilførslen af blod bliver begrænset, i takt med at de små blodkar i fingre og tæer trækker sig sammen.
Når hænder og tæer begynder at få varmen, bliver huden først blålig, fordi blodkarrene reagerer.
Når blodgennemstrømningen vender tilbage, kan fingre og/eller tæer blive højrøde og varme, før de får deres normale farve tilbage.
Der findes ikke nogen behandling mod Raynauds sygdom. Der er ingen medicin, salve eller indsprøjtning, der virker på det.
Det handler bare i videst muligt omfang om ikke at fryse om fingrene eller tæerne.
“Det vigtigste for patienterne at vide er, at det ikke er farligt, og at de skal bruge handsker i kolde omgivelser.”— Karkirurg Jette Bang Støvring
Du kan ikke forebygge sygdommen, hvis du er disponeret, men du kan forværre den, hvis du ryger. Rygning er faktisk det eneste, man med sikkerhed ved, kan forværre anfaldene.
Derudover handler det hovedsageligt om at undgå at få kolde fingre og tæer.
Læs også: Karsprængninger – sådan forebygger og behandler du
I mange tilfælde opstår Raynauds syndrom ud af ingenting, og man aner ikke, hvorfor den lige rammer nogle mennesker frem for andre.
Der er et element af arvelighed i sygdommen, så hvis dine forældre har haft Raynauds, har du større risiko for også at få det, men det er ikke garanteret.
Læs også: Arvelige sygdomme: 5 ting, du bør overveje, inden du bliver testet
Man ser også en højere forekomst af Raynauds blandt håndværkere, der arbejder med vibrationsværktøj som trykluftsbor, og man ved, at vibrationsværktøj kan være en udløsende faktor.
Men det er nærmest den eneste, man kender til.
I sjældne tilfælde kan Raynauds syndrom godt være knyttet til nogle bindevævs- og ledsygdomme, men Raynauds er ikke en gigtsygdom i sig selv.
Læs også: 4 steder, hvor motion gør en forskel for slidgigt
Emotionelle påvirkninger kan også udløse anfald. Hvis du fx bliver angst eller ked af det, så der sendes stresshormoner ud i kroppen, som påvirker blodkarrene.
Læs også: Slidgigt i fingrene – få hjælp til svækkede og ømme hænder
Hverken en blodprøve eller en scanning kan afsløre, om du lider af Raynauds.
I de fleste tilfælde er sygdomsforløbet så klassisk, at lægen stiller diagnosen alene på baggrund af det, du beretter.
Er lægen i tvivl, kan han eller hun lave en kuldetest for at prøve at fremprovokere et anfald.
Læs også: Hvornår bør du tage smertestillende piller?
Har du et anfald, kan lægen tjekke, at dine pulsforhold er i orden, og at der ikke er nedsat blodtilførsel.
Hvis blodtilførslen er nedsat, er det sandsynligvis ikke Raynauds syndrom du lider af.
“Vi er som regel ikke i tvivl, når patienter kommer og fortæller om anfald af hvide, døde fingre og tæer, der opstår af kuldepåvirkning og forsvinder igen. Selve sygehistorien er fuldstændig klassisk.”— Karkirurg Jette Bang Støvring
Sygdommen er relativt hyppig, men man ved ikke præcis, hvor mange der lider af den. Nogle udenlandske studier peger på, at det kan være op mod 10-20 procent af befolkningen, der har Raynauds.
Sygdommen ses sjældent hos børn under pubertetsalderen. De fleste har dog fået den inden 40-års alderen.
Overordnet set er sygdommen livslang, men de fleste lærer at passe godt på med kulde, så den ikke viser sig så meget.