ADHD – rammer det også kvinder?

Hvis en dreng ‘kravler på væggene’ i skolen, er vi hurtige til at trække ADHD-kortet. Men ville du tænke det samme om en pige? Hun kan også kæmpe med koncentration og indre uro, men ofte er der ingen, der opdager det. Derfor bliver kvinder typisk først diagnosticeret med ADHD i en sen alder. Mød en af dem her.

En kvinde er fortvivlet, fordi hun går rundt med en ubehandlet ADHD.

ADHD – Den indre uro kan sagtens vendes indad som en skyld og skam. Derfor bliver mange piger og kvinder med ADHD oversete.

© iStock

Hele mit liv har jeg følt mig anderledes. Godt nok var jeg en pige med temperament, der var helt klar på at hænge med drengene, klatre i træer og ryge cigaretter bag cykelskurene. Men jeg var samtidig et begavet barn, der klarede mig fint i skolen, så ingen fik ordentligt øje på mine problemer, siger Stinne Skovbjerg og fortsætter eftertænksomt:

“Når jeg ser tilbage, ville jeg selvfølgelig ønske, at det var blevet opdaget, at jeg kæmpede og havde det svært. At de mange konflikter, jeg havde derhjemme, havde en årsag.”

Et halvt liv skulle der gå, før hun for to år siden i en alder af 44 år fik diagnosen ADHD. På det tidspunkt var der kommet flere end ét stempel i hendes journal: stress, angst og depression.

I Sverige sidder psykiater Lotta Borg Skoglund på sit kontor på Uppsala Universitet og kan genkende meget i Stinnes beretning. Hun har med egne øjne set og lagt ører til adskillige lignende cases.

“Vi ved, at kvinder i gennemsnit er væsentlig ældre – omkring 30 år – når de endelig får deres ADHD-diagnose. Mænd er i gennemsnit 18,5 år. Det er et stort svigt af kvinderne, og det fører desværre til, at mange af dem når at udvikle alvorlig psykisk sygdom, før de får hjælp,” forklarer hun.

ADHD rammer netop i barndommen og teenagealderen, men bliver oftest mildere med årene. Men hos hver anden fortsætter symptomerne med at være svære, også i voksenalderen. Sygdommen kan ikke behandles væk, men er en livslang funktionsnedsættelse i hjernen.

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.På dansk opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Symptomerne findes i os alle, men det er først, når de forårsager funktionsnedsættelse, at man har ADHD. Det viser sig ved:

© I FORM

Impulsivitet

Man kan have svært ved at vente, til det bliver ens tur. Man kan også have en tendens til at afbryde andre og efterfølgende fortryde noget, man har sagt eller gjort.

© I FORM

Koncentrationsbesvær

Man har svært ved at afslutte opgaver samt en tendens til at udsætte opgaver, der kræver planlægning. Man bliver desuden let distraheret af støj eller ting omkring en.

© I FORM

Hyperaktivitet

Man kan have en stor trang til at bevæge sig. Det kan også komme til udtryk som en indre rastløshed og uro samt som en følelse af aldrig at kunne falde til ro.

Drengesymptomer i fokus

Når Stinne – og alle mulige andre kvinder – skal vente så længe på at blive udredt, hænger det ifølge psykiateren sammen med, at vi simpelthen kun har øje for, hvordan sygdommen viser sig hos drenge og mænd. Stort set al forskning er baseret på dem, mens vi først i disse år er ved at forstå, hvordan den rammer piger og kvinder.

Ganske vist dækker ADHD over det samme: nemlig vanskeligheder med koncentration, hyperaktivitet og impulsivitet. Men mens de ADHD-ramte drenge typisk larmer, ikke kan sidde stille på en stol og er udadreagerende, har piger en tendens til at vende rastløsheden indad og lægger ekstra arbejde i bøgerne for at følge med. De gør alt for at passe ind.

“Piger og kvinder med ADHD lader, som om de har de egenskaber, som skolen eller arbejdet kræver, men det dræner deres energi. De er så gode til at leve op til andres forventninger, at ingen fatter mistanke om, at der rent faktisk er noget alvorligt galt,” forklarer Lotta Borg Skoglund.

Dum eller doven

Tilbage til Stinne, som i starten af 20’erne bliver optaget på en af de mest prestigefyldte uddannelser, Danmarks Journalisthøjskole, i første forsøg. Men bag den succesrige facade ulmer frustrationerne.

“Jeg var altid meget længere tid om arbejdet end de andre. Nogle gange var det helt umuligt. At samle trådene til en artikel kunne være ligesom at lægge et puslespil, hvor brikkerne pludselig rykker sig. Derfor var jeg altid ekstremt træt,” siger Stinne.

Når en opgave lykkes for hende, er det, fordi hun har givet alt, hvad hun har i sig. Det efterlader hende udmattet og tvivlende på egne evner:

“Det har været sigende for hele mit arbejdsliv, at der har været nogle ting, som jeg havde svært ved, fordi min hjerne er skruet anderledes sammen. Det har indimellem givet konflikter med dem, jeg arbejdede sammen med. Og det fik mig til at tænke, at jeg enten måtte være dum eller doven,” siger Stinne.

Ofte er hun utilfreds med sin egen præstation. Og det gør det faktisk ikke lettere at forlige sig med, at hun nogle gange formår at fuldføre en opgave til perfektion. Det er ganske typisk ifølge Lotta Borg Skoglund:

“Nogle gange lader alt til at fungere. Andre gange falder det hele fra hinanden. Den dynamik er særlig svær for kvinderne at acceptere. Ikke at leve op til sit fulde potentiale er ofte en livslang sorg, som mange med ADHD er tvunget til at leve med,” siger hun.

Så stor forskel er der på mænds og kvinders ADHD-tegn

Forskningen har slået en streg under, at ADHD viser sig forskelligt hos piger og drenge. Forskelle, der i en vis udstrækning kan overføres på voksne med ADHD.

Går ned med stress

Stinne brænder for sit arbejde som journalist, så hun er ikke sådan at slå ud. Men hun må erkende, at hun efter nogle år ikke længere magter et fuldtidsjob. I perioder har hun så meget stress, at hun må sygemelde sig, og angst og depression krydser også hendes vej. Der er intet i hendes fortælling, som stikker ud i forhold til kvinders typiske ADHD-symptomer.

Især på to områder skiller vi kvinder os ud: Vi har øget tendens til psykisk sygdom, og vi påvirkes stærkere af hormoner. For det første er det næsten forventeligt, at det store mentale arbejde i at følge med akademisk og skjule skam og mindreværd ikke kan fortsætte i længden. Med årene slider kvinderne sig selv op følelsesmæssigt.

“Det resulterer ofte i, at de udvikler angst og depression, og det bliver så deres første møde med sundhedsvæsenet,” konstaterer Lotta Borg Skoglund.

For det andet viser det sig, at udsvingene i vores hormonbalance har en tendens til at forværre ADHD-symptomerne. Et felt, der er totalt overset i forskningen, fordi den primært har koncentreret sig om hankøn, hvis hormonbalance er mere stabil. Det kvindelige kønshormon østrogen spiller nemlig sammen med dopamin, som blandt andet styrer vores energi og lykkefølelse.

“Jeg har mødt mange kvinder, der tror, de har Alzheimers sygdom, fordi deres humør og energi forværres fra den ene dag til den anden. Det kan være i forbindelse med pubertet, menstruation, fødsel eller overgangsalder,” siger Lotta Borg Skoglund.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Har du tegn på OCD?

Satser på at være mor

Kan Stinne Skovbjerg genkende den beskrivelse? Åh ja, hver en linje. Hendes ADHD-symptomer forværres kraftigt omkring menstruation, og den når nye højder, i tiden efter at hun som 40-årig føder en søn.
“Da min søn blev født, gik det for alvor op for mig, at der var noget galt. Da gik ligningen ikke op længere,” siger hun.

Stinne har været vant til at kunne trække sig tilbage og lade op derhjemme, men med et spædbarn i huset er den tid forbi. Overskuddet rækker derfor kun til at passe sin dreng. Stort set alt derudover skærer den nybagte mor væk.
Da der på dette tidspunkt er flere kvinder – både offentligt kendte og i Stinnes familie og omgangskreds, der fortæller åbent om, at de har fået konstateret ADHD, får Stinne en stærk mistanke. Hun går til læge og beder om en udredning.

“Da jeg endelig fik det konstateret, blev jeg ked af det over, at det var mit lod, og at det først blev opdaget så sent. Samtidig blev det et vendepunkt. Jeg tænkte: ‘Så er det dét! Nu må jeg droppe min modstand og fokusere på at få det bedste ud af det,” siger hun.

En af de store kameler, der skal sluges, er at skrue ned for karrieredrømmene. Og det, uanset at hun har måttet sige nej til flere drømmejob.

“Ambitionerne har jeg stadig, men lige nu fokuserer jeg på én ting: at være en rigtig god mor. Det er en vildt svær proces, for arbejde og karriere har altid betydet meget for mig. Men det går ikke – i hvert fald ikke mens min søn er lille. Nu skal jeg indrette mit liv efter den, jeg er, i stedet for den, jeg troede, jeg skulle være,” siger hun.

Kvinder dømmes hårdere

Heldigvis er der stødt en øget forståelse til i kølvandet på diagnosen. Nu er der nemlig en forklaring på, hvorfor det kan være svært at huske aftaler, at man overreagerer følelsesmæssigt, eller at det roder, som er typiske træk for mennesker med ADHD. En accept, som især kvinder med sygdommen ofte kan sukke længe efter.

“Vi er opdraget til, at vi kvinder er gode til fx at overholde aftaler og pleje relationer. Så når vi falder ved siden af, bliver vi meget hårdere dømt af omverdenen end mænd, der opfører sig sådan. Det er utroligt, men jeg er selv skyldig i at lave den forskelsbehandling,” siger Lotta Borg Skoglund.

Når en mand bor rodet, kalder vi det fx en ungkarlehybel. Når en kvinde bor med nullermænd i hjørnerne og beskidt opvask fremme, ser vi skævt til det. Og ve den bedstemor, der glemmer sit barnebarns fødselsdag. Det kan bedstefaren bedre slippe afsted med.

Heldigvis er den nye version af Stinne blevet taget godt imod af både venner og familie. ADHD-medicin kan hun ikke tåle, men med hjælp fra blandt andet meditation, mindfulness og iskolde bade holder hun ro på sindet. Og så er der sket et markant skifte i den måde, hun ser på sig selv:

“Det har været en lang proces, men på mange områder er jeg et bedre sted i mit liv nu end nogensinde før. Jeg forstår mig selv langt bedre. Og så er jeg holdt op med at skælde mig selv ud for det, jeg ikke kan, og i stedet rose mig selv for det, jeg har opnået på trods af diagnosen,” slutter hun.

Sådan kan du leve med ADHD

Acceptér diagnosen

Det er normalt at have modstand mod diagnosen, når man får den sent i livet. Men spild ikke år på at få den bekræftet. Brug den hellere med det samme til at indrette dit liv efter den.

Indfør rutiner

Det er meget vigtigt at have faste rutiner for at spise, træne, sove osv. På den måde får du også tid til at slappe af. Rutiner er meget sværere at få på plads, hvis man lider af ADHD.

Rådfør dig

Det er vigtigt, at du får hjælp til at lægge strategier hos fagfolk, der har forstand på lidelsen. Forkert behandling kan desværre forværre tilstanden.

Lyt til din mavefornemmelse

En af udfordringerne ved at have ADHD er, at man ikke stoler på sine egne følelser og tanker. Så øv dig i at mærke din intuition. Den kan trænes op.

Vær venlig

Ramler du ofte ind i konflikter, så er det en god idé at arbejde med din tilgang til omverdenen. Forsøg så vidt muligt at være venlig over for og andre.

Vær god ved dig selv

Skift selvbebrejdelserne ud med empati for dig selv. Gør ting, der giver energi, som fx at spise sundt, omgås folk, der vil dig det godt, og passe din søvn.

© Forlaget Pressto

Vil du læse mere?

Vil du læse mere om, hvordan ADHD viser sig hos kvinder, kan du læse psykiater Lotta Borg Skoglunds bog. Den hedder ADHD hos piger og kvinder. Fra dygtig pige til udbrændt kvinde og er udgivet på Forlaget Pressto. Prisen er 299 kr.

Kilde: Lotta Borg Skoglund, psykiater på Karolinska Universitetshospital, lektor ved Uppsala Universitet og forfatter

Mest læste lige nu
Sex

Får du nok (god) sex?

Søvn

Øv dig i at falde i søvn på kommando med dette trick

Stress

10 gode råd til at få ro i hjernen

Desserter

Sund julekonfekt fra alle os til alle jer

Træningsmotivation

6 nemme træningsforslag til slatne dage

Yoga-øvelser

Sådan udfører du viparita karani

Vægttab

50 måder at tabe 1 kg på

Kalorieforbrænding

BEREGN: Hvor mange kalorier har jeg brug for?

5 km løbeprogram

PROGRAM: Kom i gang med at løbe 🎧

Sundhed

Er rødvin sundt eller ej?

Mere om Psykologi
Psykologi

Hvorfor gør alkohol mig trist dagen derpå?

Psykologi

Videnskaben har talt: Sult gør os sure

Psykologi

Sådan slipper du ud af jalousiens grimme greb

Psykologi

Gode råd til dig, der kender en med angst

Psykologi

Er dine bekymringer så tunge, at det er angst?

Psykologi

7 veje til at holde hjernen frisk

Psykologi

Hvorfor er vores smagssans forskellig?

Psykologi

Hvorfor kan jeg ikke genkende folk?

Psykologi

Test dig selv: Hvordan tackler du dine bekymringer?

Psykologi

3 simple tips til at styre dine bekymringer

Psykologi

7 fantastiske råd, når dit barn flytter hjemmefra

Newsletter background
I FORM anbefaler
Forebyggelse

Hvorfor klør det i min hovedbund?

Psykologi

Test dig selv: Er du optimist eller pessimist?

Om I FORM

Let at leve sundt: I FORMs træningsunivers og madplaner hjælper dig

Sunde opskrifter

Lav din egen surdej

598 kcal
4-6 dage
Flad mave

Mavecamp for begyndere: Følg dette effektive program og se resultater

Psykologi

Depressions-test: Er du mere end bare trist?

Styrketræning

Farvel fedt, hej muskler

Træningstøj

5 DETALJER: Tjek dem, før du køber vinter-løbetights

Sundhed

Overvejer du at få en lysterapilampe?

Aftensmad

Sund pizza – sådan!

45 minutter