Meget tyder på, at det kan bidrage til færre forkølelser, forbedret søvn og bedre humør. Vi dykker ned i det kolde vand for at undersøge, hvad du kan forvente at få med op igen med vinterbadning.
VINTERBADNING – Ud over de mange fysiske processer, vinterbadning sætter i gang, er der det mentale. Man er jo ikke til at skyde igennem bagefter!
Du ved det sikkert allerede: Vinterbadning er sundt. Men ved du også hvorfor? Vi har samlet de svar, som forskningen indtil videre har. Det ser lovende ud! Vi tør godt lægge hovedet på blokken og påstå, at du aldrig vil fortryde det, hvis du får en havbade-rutine, der varer ved året rundt.
Bliv klog på, hvorfor vinterbadning er sundt, og få gode råd til at komme i gang.
Vinterbadnings popularitet har været støt stigende og nåede nye højder under coronakrisen. Men vinterbadning er langtfra en ung helsetrend. Allerede i slutningen af 1800-tallet fik Danmark sin første vinterbadeanstalt. Det skete, samtidig med at der kom en kraftig øgning i interessen for sundhed og friluftsliv.
Efterfølgende dukkede flere vinterbadeanstalter op. Men først i slutningen af 1980'erne begyndte finske forskere at undersøge vinterbadningens virkning på kroppen. Vinterbadning er derfor et ganske nyt område inden for forskning.
Når du sænker kroppen i koldt vand, giver du den faktisk et chok. Dette chok sætter gang i en række processer i kroppen. Her er, hvad der sker i din krop, når du dyrker vinterbadning.
Man ser her, hvordan kroppen – når den udsættes for kulde som under vinterbadning – sørger for at holde de vitale organer varme, mens kropstemperaturen falder på arme, ben, hænder og fødder.
Idet det kolde vand omslutter kroppen, signalerer receptorer i huden til hjernen, at der er fare på færde. Det sympatiske nervesystem aktiveres – kroppens alarmberedskab. Du udskiller kæmp- eller-flygt-hormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol. Din opmærksomhed skærpes, og der udskilles sukker i blodbanerne, så musklerne får energi til at klare faren, altså kulden.
Kroppen gør alt for at overleve og beskytte de mest vitale organer. Blodkar i fingre, tæer, arme, ben og hud trækker sig sammen, mens blodkar i muskler, hjerte og indre organer udvides, så der kommer øget blodgennemstrømning ind mod midten af kroppen. Når man kommer op af vandet, åbner alle de sammentrukne kar sig, og varme breder sig i kroppen.
Midt i stressreaktionen udskiller kroppen også hormoner, som giver en lykkefølelse: endorfiner, serotonin og dopamin. Forskning har vist, at vinterbadning ved 14 grader kan øge dopaminniveauet med 250 procent. Ud over godt humør, så har lykkehormonerne også en bedøvende, næsten morfinlignende virkning på huden, så kulden ikke gør ondt.
Det parasympatiske nervesystem aktiveres også. Det sker efter badningen som en reaktion på, at kæmp-eller-flygt-fasen er vel overstået. Når det parasympatiske nervesystem er aktivt, så falder du ned igen, kroppen finder hvile, og cellerne repareres. Mange oplever en ren zenfølelse.
Kroppen sætter gang i stofskiftet for at holde blodet varmt. I den forbindelse forbrændes det brune fedtvæv. Det bruges netop til at skabe varme ved at forbrænde energi, mens det hvide fedtvæv bruges til at lagre energi.
Blodgennemstrømningen til hjernen falder med 30 procent. Det reducerer de kognitive funktioner. Du kan stadig tænke fornuftigt, men det går langsommere. Det kan give svimmelhed, og i værste tilfælde kan man besvime.
Forskerne er endnu ikke helt sikre på den langvarige sundhedsmæssige gevinst ved vinterbadning, men mindre studier indikerer dog følgende:
Vinterbadning styrker immunforsvaret
Undersøgelser har vist, at vinterbadere får op mod 40 pct. færre infektioner i øvre luftveje, fx forkølelser, bihule- og halsbetændelser. Det kan skyldes øget udskillelse af hvide blodlegemer, som aktiverer immunsystemet. Det kan også være det høje niveau af kortisol, som dæmper betændelsestilstande i kroppen.
Vinterbadning sænker blodtrykket
Man har målt blodtrykket på nogle vinterbadere og registreret, at det falder en smule hen over vintersæsonen. Det kan muligvis skyldes den motion, blodkarrene får, når de trækker sig sammen og udvider sig som følge af kuldechokket.
Vinterbadning skaber mental balance
Fordi der udskilles dopamin og endorfiner i hjernen, så har vinterbadning en gavnlig virkning på vores generelle humør. Et britisk studie fra 2018 viser, at vinterbadning også har en positiv effekt på svært deprimerede mennesker. Mange vinterbadere oplever desuden en forbedret søvn, hvilket sandsynligvis skyldes den øgede produktion af hormonet serotonin, som virker beroligende på sindet.
Vinterbadning forebygger livsstilssygdomme
Vinterbadning øger fedtforbrændingen, og undersøgelser viser, at insulinniveauet i blodet falder hos folk, der vinterbader regelmæssigt. Derfor kan det kolde vandpjaskeri muligvis virke forebyggende på en række livsstilssygdomme som fx type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt.
Vandtemperaturen skal være 10-15 grader eller lavere, før det er vinterbadning.
Det er en god idé at sætte maksimalgrænsen for det kolde gys til 2-3 minutter. Det kræver nemlig ikke mere end få minutters ophold i det kolde vand at få de gode fysiologiske effekter. Hormonproduktionen peaker alligevel efter 2-3 minutter, så du får ikke nogen bonus ud af at blive længere i vandet.
Hører du til de hårdføre, der kan holde ud i evigheder blandt isflagerne, så er det værd at bide mærke i, at du ikke bør komme i nærheden af et kvarters vandpjaskeri. Efter 10-15 minutters vinterbadning kan kroppen blive det, der kaldes underafkølet. Det vil sige, at kropstemperaturen når ned på 35 grader eller mindre, som kan føre til bevidsthedstab, hjerteflimmer og død.
VINTERBADNING – HVOR LÆNGE? Efter 2-3 minutter i vandet har din hormonproduktion peaket. Bliv derfor ikke for længe i vandet, da det kan være farligt, hvis kropstemperaturen bliver for lav.
Du kan snuppe det kolde gys så ofte, du har tid og lyst. Men vil du have en langvarig sundhedseffekt, må der jævnlige badeture til. Læge og ph.d. Susanna Søberg, der forsker i vinterbadning, anslår, at bader man 3 gange om ugen i samlet 11 minutter, vil man opnå de langvarige sundhedsfremmende effekter af det kolde gys.
Og du skal være vedholdende en hel vintersæson for at blive sund af vinterbadning. I et finsk studie fandt man, at vinterbadere følte sig sundere og mere energiske efter fire måneders jævnlige dyp.
Er du tændt på vinterbadning, men mangler et hav i nærheden? Et koldt brusebad er også godt – især til at opnå en tilvænning til koldt vand. Men der findes ikke forskning, som viser effekten på sundheden. Kun en enkelt hollandsk undersøgelse viser en kortvarig bedring af livskvaliteten hos folk, der jævnligt hoppede under den kolde bruser, men forskellen udlignede sig over tid.
Meget tyder på, at et brusebad ikke har samme effekt på krop og psyke som et dyp i det kolde hav. Måske fordi vandet først rammer huden på overkroppen, hvor det varmes op, så det er lidt varmere, når det løber ned ad benene. Men fylder du et badekar med koldt vand, vil kuldechokket være ens over hele kroppen. Derfor kan det muligvis udløse nogle af de samme sundhedsfremmende effekter som havbadet. Men videnskaben ved det ikke endnu.
LÆS OGSÅ: Kan Wim Hof-metoden gøre dig sund med kuldetræning og vejrtrækningsøvelser?
Da badevandet i Danmark sagtens kan ligge omkring 10-15 grader om efteråret og foråret, er vinterbadning faktisk ikke kun et vinterfænomen på vores breddegrader. Sæsonen i vinterbadeklubberne går da også typisk fra september til maj.
Du kan godt dyrke vinterbadning uden andet udstyr end et håndklæde, men især hvis du bader i iskolde temperaturer, vil lidt lunende “hjælpemidler” være rare at have med.
VINTERBADER – Medbring en termokande, når du vinterbader, så du har noget at lune dig på.
Det er dejligt, men ikke ufarligt at vinterbade. Følger du disse råd, får du en sikker badetur:
Kilde: Susanna Søberg, ph.d. i metabolisme og forfatter til bogen “Hop i havet”, Instagram: @susanna_soeberg
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 02/2023