Hvor er jeg? Og hvem er du? Nogle af de sygdomme, vi frygter mest, er dem, hvor hjerneceller visner, så vi til sidst slet ikke kan kende hverken andre eller os selv. Her er Alzheimers den mest udbredte, og både den og andre sygdomme i hjernen fører til demens. Men der er meget, du selv kan gøre for at modarbejde sygdommene.
Ingen af os ønsker at blive syge, når vi bliver ældre, men de fleste frygter nok allermest sygdomme, der rammer kroppens øverste etage. De ændrer nemlig din personlighed, og tanken om ikke at kunne genkende sine nærmeste skræmmer de fleste. Den gode nyhed er, at du selv kan gøre meget for at nedsætte din risiko for at blive ramt.
At styre uden om risikofaktorerne for demens og Alzheimers er vores allerbedste mulighed for ikke at blive ramt. Derfor dykker vi ikke bare ned i demenssygdommene, og hvorfor de opstår – vi sætter også spot på alt det, du selv kan gøre for at undgå dem.
Langt hovedparten af ofrene for demenssygdomme er godt nok over 65 år – typisk endnu ældre. Men det er tidligere i livet, du for alvor kan gøre noget for at forebygge.
Det er nemlig din livsstil og de valg, du træffer i 30’erne, 40’erne og 50’erne, der i vid udstrækning er med til at afgøre, om du får en sund alderdom på øverste etage.
50-70 PCT. AF ALLE DEMENSSYGDOMME ALZHEIMERS Alzheimers er den største demenssygdom og udgør op mod 70 % af alle demenssygdomme.
Hvad er forskellen på Alzheimers og demens?
Betegnelserne Alzheimers og demens bliver ofte brugt i flæng, og selv behandlere kan have svært ved at skille dem ad. Men Alzheimers og demens er ikke det samme.
Demens er en paraplybetegnelse for en unaturligt hurtig nedgang i de kognitive funktioner. Alzheimers derimod er en bestemt sygdom, hvor lægerne ved præcis, hvilke ændringer der sker i hjernen, selvom de stadig er uenige om sygdommens årsag.
Demens kan altså skyldes Alzheimers, men der findes også andre årsager til demens, fx Parkinsons. Demens er med andre ord ikke en konkret sygdom, men en diagnose baseret på kognitivt forfald.
Hvad skyldes demens og Alzheimers?
Årsagen til Alzheimers er fortsat uklar, men forskerne har kig på en håndfuld risikofaktorer – bl.a. type 2-diabetes samt forhøjet blodtryk og overvægt midt i livet. Rygning og for lidt fysisk aktivitet gavner heller ikke dine fremtidsudsigter.
Mange af de samme risikofaktorer er i spil i forhold til generel demens. Der er ikke overbevisende tegn på, at Alzheimers direkte er arvelig – kun i de sjældne tilfælde, hvor sygdommen rammer yngre under 60 år, er der sandsynligvis genetiske faktorer i spil. Demens er heller ikke umiddelbart arvelig, medmindre der er fx Huntingtons sygdom i familien.
Hvad er de første symptomer på demens og Alzheimers?
De tidlige symptomer på både Alzheimers og demens er svækket korttidshukommelse og tegn på depression.
Hvis du oplever, at dit humør svigter, og du husker dårligere, så spørg din læge til råds. En hurtig behandling kan nemlig delvis sætte sygdommen i bero.
Især hos ældre bliver symptomerne ofte forvekslet med almindelige alderdomstegn. Men det er på ingen måde naturligt, at humøret bliver dårligere, og hjernen pludselig svækkes hurtigt alene på grund af alderdom.
Alle ældre ville faktisk være åndsfriske, hvis ikke sygdom var i gang med at nedbryde hjernen.
PROCENTVIS FOREKOMST AF DEMENS Kvinder rammes langt oftere af demens end mænd. Og risikoen stiger generelt markant med alderen.
Hvor mange bliver ramt af demens og Alzheimers?
Læger anslår, at helt op mod 89.000 danskere kan lide af demens i en eller anden grad. Mange går dog rundt med sygdommen helt uden at vide det.
I 2015 var det fx kun 39.000, der havde en registreret demensdiagnose. Ud af dem var 36.000 over 65 år, og flere end to ud af tre var kvinder.
Den højere gennemsnitslevealder for kvinder er en del af forklaringen. Forskellen i levealder forklarer dog ikke hele forskellen i forekomsten af demens hos de to køn, men hvad resten skyldes, er faktisk lidt af en gåde for forskerne.
ALZHEIMERS FÅR HJERNEN TIL AT SKRUMPE [1] Sund hjerne – [2] Mild Alzheimers – [3] Alvorlig Alzheimers
En hjerne, der er syg af Alzheimers, vil gradvist skrumpe ind og komme til at ligne den sidste hjerne på billedet.
Hvad sker der i hjernen, når man har demens og Alzheimers?
Typisk opstår symptomerne på både Alzheimers og demens, fordi lidelserne slår hjerneceller ihjel. Det nedsætter antallet af forbindelser mellem hjernecellerne, og hjernen skrumper simpelthen.
Ved Alzheimers ophober proteiner sig i og imellem hjernens celler. Den førende hypotese har siden 1980’erne derfor været, at proteinerne var den bagvedliggende årsag. I dag arbejder forskere med en hypotese om, at proteinerne kun er et symptom – muligvis på en bagvedliggende betændelse forårsaget af bakterier.
FOREBYG DEMENS MED TANDBØRSTNING, SUDOKU OG TRÆNING Hop i træningstøjet ofte, eller sørg for at have en aktiv dagligdag – så mindsker du risikoen for at blive ramt af demens og Alzheimers.
Hvordan forebygger jeg demens og Alzheimers?
Sunde kostvaner, et normalt blodtryk, nul røg og ikke mindst masser af fysisk aktivitet – enten gennem en aktiv dagligdag eller ved regelmæssig motion – er det, der skal til.
For generel demens er der desuden gode beviser for, at det, forskerne kalder “et højt kognitivt aktivitetsniveau”, mindsker risikoen. Du skal med andre ord løbende udfordre din hjerne, fx ved at lære et nyt sprog, løse opgaver eller udforske nye kropslige udfoldelser som kajak, mountainbike eller at folde papir til fine, små former.
I 2018 dukkede endnu en anbefaling op for at forebygge Alzheimers: God mundhygiejne. Det lyder spøjst, men forskere viste faktisk, at de mundbakterier, som forårsager paradentose, formentlig også spiller en vigtig rolle. Så du kan med fordel finde din tandbørste frem – og også den tandtråd, du gemmer bagerst i skabet.
