Konfliktsky? Sådan bliver du bedre til at tackle uenigheder

Du ved sikkert allerede, hvor du ligger på skalaen for konfliktskyhed. Men har du også en idé om, hvad der skaber ubehaget? Der er forskel på, om det er inden, under eller efter, at du krydser klinger med en anden. Det zoomer vi ind på her, for dér ligger vejen væk fra berøringsangsten.

Konfliktsky kvinde gemmer sig

KONFLIKTSKY – Finder du dig i at folk kommer for sent til aftaler? Måske skal du øve dig i at sige fra. Tag testen her, og tjek, om du er konfliktsky

Hvornår har du sidst været i en konflikt? På den der måde, hvor situationen er svær at slippe, men fortsætter med at fylde i dit system. Det kan være, at du fik kritik for noget, du ikke selv var herre over. Eller der tikkede et tvivlsomt afbud ind på mobilen fra en gæst, mens du stod og anrettede forretten. Det interessante er ikke selve uretfærdigheden. Men spørgsmålet: Fik du sagt, hvad du føler? Hvis ikke, så tag og læs videre.

I slipstrømmen på konfliktskyhed følger nemlig ofte vrede og selvværdsproblemer, der, hvis de får lov at vokse over år, kan føre til depression, angst og stress. Og alt sammen – eller meget af det i hvert fald – styret af den enkle, men meget væsentlige misforståelse, som mange af os bærer rundt på:

“Vi tror, vi får dårligere relationer ved at tage konflikter, men i virkeligheden sker det modsatte. Dine medmennesker kan godt mærke, du er vred over noget, men du giver dem ikke noget at arbejde med, når du ikke får sagt din mening på en konstruktiv måde,” siger psykolog Lise August.

Der er ikke noget at sige til, at konflikter er svære at håndtere. For mennesket er et socialt dyr, der vil gå langt for at undgå ridser i fællesskabets lak. Så tilpas afmålt konfliktskyhed har også sin berettigelse som social lim.

“Hvis vi var 100 procent os selv hele tiden og sagde præcis, hvad der faldt os ind, ville det være svært at færdes i en flok. De, der er lidt eller slet ikke konfliktsky, kan spørge sig selv, om de nogle gange er for direkte og ligefrem konfliktoptrappende,” siger Lise August.

Kodeordet er altså balance. Det gælder om at sige præcis så lidt eller så meget, som der er behov for i situationen, så du får vist dine grænser på en fattet måde. For mange er det dog lettere sagt end gjort, men hvorfor?

Skifter som en kamæleon

Hvad end du er typen, der råber din mening eller helt holder kæft med den. Eller blusser op i hovedet og får tårer i øjnene. Eller slet ikke kan tænke en klar tanke før bagefter – så findes der en naturlig forklaring på reaktionen: Du føler dig højst sandsynligt angrebet i situationen.

“Når vi føler os angrebet, så vil vi forsvare os. Og ligesom kamæleoner, der kan lave sig om for at redde sig selv, så har vi mennesker også en stressrespons, der kan skjule, hvad vi mener,” siger Lise August.

“Vi tror, vi får dårligere relationer ved at tage konflikter, men i virkeligheden sker det modsatte. Dine medmennesker kan godt mærke, du er vred over noget, men du giver dem ikke noget at arbejde med, når du ikke får sagt din mening på en konstruktiv måde.”
— Lise August, psykolog

Måske kender du selv til situationer, hvor du ikke er helt dig selv. Fx når din veninde fortæller dig om et problem, og du sidder og nikker og siger “ja”, selvom du er voldsomt uenig. I situationen vurderer du ganske enkelt ubehaget ved at såre hende større end ubehaget ved at overhøre din egen indre stemme. At sige hende imod? Uha nej, så hellere nøjes med at tænke det, for ellers kunne stemningen jo ryge. Eller gud forbyde det: Hun kunne vende dig ryggen.

Stå ved dig selv

Her nærmer vi os noget – nemlig kernen i forklaringen af konfliktskyhed. Det handler om dit syn på dig selv, og om det spænder ben for dit råderum. En ting er, hvad andre måtte tænke om dig. Men overvej lige, hvilken dom du eventuelt fælder over dig selv, når du er i en konflikt.

“Mange har en fastlåst selvopfattelse af, at de skal være fx søde, venlige, og at alle skal kunne lide dem. Derfor tillader de ikke sig selv at sige fra. Men du skal kunne lide dig selv – også når du gør andre kede af det. Det er den vej, du skal hen, hvis du vil være bedre til at håndtere konflikter,” forklarer Lise August.

Puha, det er svært, ja. Men ifølge psykologen er der en stor gevinst ved at tage selverkendelsen til næste niveau. “Der er en kæmpe befrielse ved at kunne sige: ‘Det er det her, jeg står for’, selvom du dermed er uenig med andre,” siger hun.

Har du mod på at sende Flinke-Dorte på porten, kan du finde 3 råd til at tackle konflikterne nedenfor.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Har du tegn på OCD?

3 råd: Sådan håndterer du konflikter på en god måde

Som alt andet kan du også øve dig i at tage konflikter. Du er bange for dem nu, så det handler om at udvikle mod og sige din mening alligevel. For hver konflikt du har taget, er du lidt bedre rustet til den næste.

Kilde: Lise August, psykolog

Start i det små

Tag de konflikter, du er mindst bange for. Du kan fx øve dig på at klage over en vare i en butik. Dermed får du trænet dig muskel, og med tiden tør du også sætte din grænse et sted, hvor der er mere på spil, fx på jobbet.

Overfør fra andre områder

Spørg dig selv hvilke situationer, du især er påvirket af. Nogle kan nemlig fint sige fra derhjemme, men fx ikke på arbejdet. Du kan lære af de områder, hvor du er god til at håndtere konflikter. Spørg dig selv, hvordan du lykkedes med at tage konflikten, og overfør det til dér, hvor det er svært.

Find en rollemodel

Overvej hvem du synes, står frem på en ordentlig og respektfuld måde. I stedet for at nøjes med at tænke ‘sådan vil jeg også være’, så prøv helt bevidst at efterligne det, de gør.

Newsletter background