ADHD: 3 faser i et kvindeliv, der trigger symptomerne

Hormonudsving puster til ADHD. Derfor får mange problemer omkring menstruation, fødsel og overgangsalder, men uden at få hjælp. Få ekspertens forklaring.

Midaldrende kvinde ligger med hovedet på sin computer med symptomer på ADHD.

UOPDAGET ADHD kan komme op til overfladen i forbindelse med hormonudsving, der fx sker under overgangsalder og efter en fødsel.

© iStock

Ømme bryster, oppustet mave og let til tårer. De fleste kvinder kender til det at være uoplagt – både fysisk og mentalt – i dagene op til menstruation, hvor det kvindelige kønshormon daler.

Forestil dig, at du har ADHD og måske uden at være klar over det selv. Så vil du højst sandsynligt mærke hormonudsvingene tydeligere.

“Det er vigtigt at forstå ADHD hos kvinder i lyset af deres østrogenproduktion. Den svinger op og ned i løbet af livet, og det påvirker, hvor kraftige ADHD-symptomerne er,” siger psykiater Charlotte Jokumsen, der er specialist i ADHD.

Hjernen mangler ‘postbude’

Det er ingen nyhed, at en hjerne med ADHD bl.a. har svært ved at koncentrere sig og planlægge. Det skyldes, at der er underskud af det stof, der skal aktivere de enkelte dele af hjernen: dopamin.

Hvis man fx er til et møde, sendes der signal til frontallapperne: ‘Der bliver sagt noget vigtigt – hør efter’. Men fordi der mangler budbringere, dopamin, når budskabet ikke frem, og man får ikke reageret. I stedet for at høre efter, fanges ens opmærksomhed fx af en fugl uden for vinduet.

Det svarer til, at der er for få postbude, og når der endelig lander en vigtig rudekuvert, er der ingen, der reagerer på den.

På den måde er en hjerne med ADHD funktionsnedsat på en række områder, bl.a. impulsivitet, koncentrationsbesvær og hyperaktivitet, som du kan læse mere om her.

Kønshormoner hjælper

Nu tyder nyere forskning på, at især det kvindelige kønshormon østrogen kommer hjernen til undsætning:

“Østrogenet har et positivt samspil med dopamin, som gør hjernecellerne mere følsomme over for det dopamin, der er til stede,” forklarer Charlotte Jokumsen.

Kvinder med ADHD oplever derfor, at hjernen fungerer bedst, når østrogenniveauet er højt. Problemerne melder sig til gengæld i de perioder, hvor niveuet ligger lavt.

Læs også: Sådan påvirker østrogen din krop og sundhed

3 faser med lavt kønshormon

1. Menstruation

I løbet af en cyklus stiger niveauet af østrogen de første 14 dage, hvor mange har det godt. Ved ægløsning sker der et brat fald. Så stiger produktionen igen.

3-4 dage før menstruation får mange PMS (fysiske symptomer) og PMD (psykiske symptomer), fordi både østrogen og progesteron falder.

Graf over produktionen af kønshormoner gennem menstruationscyklus.

KØNSHORMONER IGENNEM EN MENSTRUATIONSCYKLUS - Østrogen falder brat op til ægløsning. Det kan de fleste kvinder med ADHD tydeligt mærke.

© I FORM

2. Graviditet og fødsel

Gennem en graviditet er der fuldt blus på hormonerne. Derfor mærker mange kvinder med ADHD, at de trives bedre end normalt.

Når de lige har født, siger det ‘slam’, og niveauet af kønshormoner falder brat. ADHD-symptomerne kommer tilbage og mærkes kraftigt oven på den rolige periode.

Der er dog undtagelser: Andre kan være nedtrykte og sårbare i graviditeten og i ekstra fare for at få en fødselsdepression.

3. Overgangsalder

Det, der fører til menopausen, er, at der laves stadigt mindre kønshormon. Faldet kan begynde allerede ti år op til menstruationsophør. Først vil østrogenet svinge i niveauer for til sidst at lave et mere permanent fald og ophøre.

Manglen på østrogen giver typisk stærkere ADHD-symptomer oveni de almindelige gener af overgangsalder, som kvinder uden ADHD også mærker.

Jo højere niveau af østrogen, des bedre fungerer hjernen, og des bedre kan man holde ADHD-udfordringerne nede. Det mærker kvinderne gennem livet.

“Nogle kvinder med ADHD oplever fx, at de aldrig har haft det bedre, end mens de var gravide, hvor der er fuldt blus på hormonerne,” siger psykiateren.

Læs også: 14 typiske bekymringer hos gravide

Kvinder lider i stilhed og uforståelighed

Kvinderne har det tilsvarende sværere, når kønshormonerne falder både i forbindelse med menstruation, fødsel og overgangsalder. Forværringen kan ske ret pludseligt og til stor undren.

Går kvinderne til læge, risikerer de at få en forkert diagnose:

“De kan få at vide, at de har stress eller depression, og begynde at tage medicin, der ikke virker,” erfarer Charlotte Jokumsen.

En ting er, at alt for få patienter og sundhedsfaglige er opmærksomme på hormonernes betydning for ADHD. Psykiateren peger på, at kvinderne selv – uden at vide det – er medvirkende til, at de først sent bliver udredt.

“Mange kvinder med ADHD går og lider i stilhed. De gør det, de skal, og er kvæstet, når de kommer hjem, hvor de også tager et stort ansvar. De er vant til at stramme ballerne.”
— Charlotte Jokumsen, psykiater

Hormonfald afslører sygdom

I sin klinik møder hun mange, der har haft alvorlige udfordringer i årevis uden at blive udredt.

Jo større arbejdsbyrde, kvinderne får, des sværere bliver det at klare hverdagen.

“Når de fx får et tredje barn eller et større ansvar på jobbet, kan de ikke længere hænge i, og de bliver sygemeldt. Fødsel eller overgangsalder kan også være det, der får tråden til at knække,” siger hun.

Hendes mål er, at flere skal udredes og få hjælp tidligere i livet.

“Min kongstanke er, at flere skal få tanken: ‘Kunne det være ADHD?’. Hvis du har mistanke, skal du gå til egen læge.”
— Charlotte Jokumsen, psykiater

Du kan få ekspertens råd til at håndtere ADHD i forbindelse med en fødsel og i forbindelse med overgangsalder.

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. På dansk opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Symptomerne findes i os alle, men det er først, når de forårsager funktionsnedsættelse, at man har ADHD.

Det viser sig ved:

Impulsivitet er et symptom på ADHD
© I FORM

Impulsivitet

Man kan have svært ved at vente, til det bliver ens tur. Man kan også have en tendens til at afbryde andre og efterfølgende fortryde noget, man har sagt eller gjort.

© I FORM

Koncentrationsbesvær

Man har svært ved at afslutte opgaver samt en tendens til at udsætte opgaver, der kræver planlægning. Man bliver desuden let distraheret af støj eller ting omkring en.

© I FORM

Hyperaktivitet

Man kan have en stor trang til at bevæge sig. Det kan også komme til udtryk som en indre rastløshed og uro samt som en følelse af aldrig at kunne falde til ro. Stor taletrang er også almindeligt.