Ondt i lænden – kan det være kræft?
En ting er at håndtere lændesmerter. Noget andet er at styre frygten for, at årsagen kan være kræft. Få lægens liste over tegn, der øger mistanken.
En ting er at håndtere lændesmerter. Noget andet er at styre frygten for, at årsagen kan være kræft. Få lægens liste over tegn, der øger mistanken.
Har du ondt i lænden og er bekymret for, at det kan være kræft?
Så har vi en god nyhed til dig: Kræft i ryggen er uhyre sjælden. Under 1 procent af tilfælde af lændesmerter skyldes kræft.
“I almindelighed er der ikke grund til at gå og bekymre sig. Blandt de mange med rygsmerter er det meget sjældent, at vi finder kræft. Når det sker, er det typisk hos folk, der har haft kræft før eller er højt oppe i alderen,” siger Martin Bach Jensen, der er professor i almen medicin.
For at neddysse ængstelighed og bekymring har vi bedt ham gennemgå de symptomer, der kædes sammen med øget kræftrisiko, når man samtidig har ondt i lænden.
Listen kan forhåbentlig bidrage til mere tryghed.
Du får også svar på, hvornår du skal gå til læge, hvordan lægen vurderer de forskellige symptomer, og hvor du evt. bliver sendt videre, hvis der er grund til yderligere undersøgelser.
“Det er altid en samlet vurdering, om det er nødvendigt at gå til sin egen læge med ondt i lænden. Udover at tjekke listen af symptomer, der kan være tegn på kræft, kan du stille dig selv disse spørgsmål,” siger Martin Bach Jensen, praktiserende læge og professor.
Føleforstyrrelser og nedsat kraft har sjældent noget med kræft at gøre, men det kan skyldes anden rygsygdom.
Bliv klogere på, hvornår det anbefales at gå til læge, hvis du har ondt i lænden. Her er den generelle tjekliste for alvorlige symptomer.
“Det er altid en god ide at spørge sig selv, om der er en god forklaring på det, man oplever. Hvis du fx har nattesved og er mellem 45 og 55 år, kan det også være et tegn på overgangsalder. Så er det mindre bekymrende," siger Martin Bach Jensen, praktiserende læge og professor.
Desuden er alle symptomer ikke lige bekymrende. Nogle vægter tungere i vurderingen end andre.
“Hvis du har vægttab uden nogen god forklaring, er det fx altid en grund til at søge læge. Træthed er til gengæld et uhyre almindeligt symptom, som kan skyldes mange andre ting end kræft. En alder over 55 år er heller ikke i sig selv nok til at være bekymret, men så skal man bare være ekstra opmærksom. Med andre ord: Det er en vurdering.”
Man regner med, at hos 24 ud af 25 patienter med kræft i rygsøjlen, er der tale om spredning fra en eksisterende kræft et andet sted i kroppen. De syge celler fra en kræftknude bliver ført rundt i kroppen via blodet eller lymferne og kan sætte sig et sted i ryggen.
Bemærk, at risikoen for, at det er kræft er meget lille, hvis du har ondt i lænden, som er en ganske almindelig tilstand. Hvis du oplever smerter i brystryggen (den øverste del af ryggen, der går mellem nakke og nederste ribben), er det mere bekymrende, fordi det normalt ikke er sted, man har ondt.
I første omgang skal din egen læge tage stilling til, om det er relevant at bekymre sig for kræft. Vurderer han eller hun det, går man videre med at udrede for at finde en diagnose.
“Man kan blive sendt til en relevant hospitalsafdeling, fx onkologisk afdeling, diagnostisk center eller blot til blodprøvetagning. Det kommer an på det enkelte tilfælde. Herfra vil specialister tage stilling til den videre behandling, afhængig af om det er kræft, og i så fald hvilken type,” siger Martin Bach Jensen, praktiserende læge og professor.
Mange patienter henvender sig med ondt i lænden, selvom de ikke har symptomer på kræft.
Så vil lægen vurdere symptomerne, berolige og give råd til, hvordan man kan håndtere smerter. De kan også henvise til fysioterapeut eller kiropraktor, så man kan få gode råd om øvelser og smerter.
Prøv også: 13 gode øvelser for lænden
Forhåbentlig er du blevet mindre bekymret for, at dine smerter i lænden kan skyldes kræft. Det kan måske tage toppen af frygten, men smerterne er der sikkert stadig – de skyldes bare højst sandsynligt ikke kræft. Du kan læse om årsager til ondt i lænden her.
Søger du viden om at håndtere smerterne, så er der hjælp at hente her: