Når vi har ondt i kroppen, bliver vi bekymrede og tør ikke at bevæge os frit. Lær at slippe “passe på”-adfærden, og få det bedre.
LÆNGEREVARENDE SMERTER kan stjæle al opmærksomheden i dit liv. Lær teknikker til at blive ved med at gøre de ting, du holder af.
Stiv i kroppen, holdt vejrtrækning og forsigtige bevægelser – mennesker med ondt i lænden kan som regel ses på lang afstand.
Når vi har ondt, er det normalt, at vores bevægelser bliver mindre, langsommere og mere forsigtige. Problemet er, at det kan trække lændesmerterne i langdrag.
“At være forsigtig giver mening på kort sigt for at forsøge at beskytte os mod smerten, men det er uhensigtsmæssigt på den lange bane,” siger Mathilde Kehler, der er fysioterapeut og smertecoach.
I sit arbejde med at hjælpe mennesker med længerevarende smerter er der særligt én pointe, hun igen og igen vender tilbage til.
“Jo bedre du forstår dine smerter, jo hurtigere kan du vende tilbage til de frie bevægelser og aktiviteter, du savner,” siger hun.
Det kommer ikke som en overraskelse for hende, at man er bekymret for at bevæge sig, når man har ondt i lænden.
“Vi har en kulturel forståelse, der hedder ‘Pas på din ryg’. Men ryggen er stærk, så vi skal rydde op i myter og misforståelser, så folk bliver mere trygge ved at bevæge sig.”— Mathilde Kehler, fysioterapeut og smertecoach
Tidligere var man bekymret og påpasselig, når nogen havde ondt i ryggen, fordi man troede, at årsagen var noget mekanisk, der var skadet i ryggen. I dag forstår vi rygsmerter anderledes.
Desværre lever myterne om, at vi skal holde ryggen i ro og undgå løft og en skæv holdning i bedste velgående. Derfor er mange hunderædde for at lave “en forkert bevægelse”.
“Vi troede, at der var rigtige og forkerte rygøvelser. Det er vi gået væk fra, for der er ingen enkeltstående øvelser, der er markant bedre end andre,” siger Mathilde Kehler.
I dag ved man, at smerterne ikke kun udspringer fra det fysiske, fx væv, knogler og kropsholdning, men også fra selve vores opfattelse af smerter, fx bekymringer og tidligere erfaringer.
Det gør ondt værre, når smerterne gør os bange.
Læs også: Test dig selv: Hvordan tackler du dine bekymringer?
“Når der er meget fokus på anatomi, kan det øge oplevelsen af smerte. Det er en forsimplet opfattelse. Når du forstår dine smerter ud fra den nye forståelse, begynder du at være mindre bekymret for at bruge ryggen,” forklarer Mathilde Kehler.
Smerter kan også skyldes, at nervesystemet er sensitivt pga. pres eller stress, søvn, livsstil eller utryghed ved at bruge ryggen. Kroppen kan reagere med smerte som et beskyttelsessignal: Altså ondt i lænden.
“Den måde, du forstår smerten på, afgør, hvad du gør ved den. Hvis du er bange for, at rygsmerten skyldes en skade, er det forståeligt, at du fx ikke bøjer du dig ned," siger hun og fortsætter:
“Hvis du derimod opdager, at det ikke er farligt, tør du at bevæge dig mere frit, og smerterne begynder at fylde mindre.”
Smertecoahing er en slags bekymringsoprydning, så man kan føle sig mere tryg ved at bevæge sig. Mange har en undgåelsesadfærd, så de lader være med at gøre det, der giver smerter.
Men prøv i stedet at spørge dig selv:
“Hvilke aktiviteter giver dit liv kvalitet? For din krop er tilpasningsdygtig. Sagt på en anden måde: Dét, du træner, bliver du bedre til.”— Mathilde Kehler, fysioterapeut og smertecoach
De aktiviteter, du har opgivet, skal altså frem i lyset. Er målet fx at kunne sidde på café med en veninde, løfte et barn eller gå en tur i skoven?
KAN DU SIDDE NED i mere end 30 min., kan det give adgang til cafebesøg med en god ven.
Det er helt i orden at starte lige så stille ud.
“Den bedste træning er den, du kan gøre over lang tid. Så begynd i det små, og byg langsomt bevægelserne op. Du kan tænke: Alt, hvad din ryg kan, det må den. Der er håb for, at du kan få det bedre,” slutter Mathilde Kehler.