Har du i 3-6 måneder haft så ondt i lænden, at din hverdag ikke fungerer, kan det være en sygdom i sig selv. Få råd til, hvordan du holder fast i et godt liv.
AT LEVE MED SMERTER kan føles uudholdeligt, men med rådene i artiklen kan du lindre ubehaget.
Har du haft ondt i lænden i mere end 3 måneder, kan de defineres som kroniske.
Er pinslerne også begyndt at sætte sig, så du ikke længere er i stand til at arbejde, og det er udfordrende at fungere socialt, få din søvn osv., opfylder du WHO's kriterier for at have sygdommen “kroniske primære lændesmerter”.
Læs også: 6 ting, du kan gøre ved nyopståede og akutte lændesmerter
“Sygdommen er ikke progressiv, men du skal lære at håndtere den, og det kan være nødvendigt at få hjælp. Med den rette indsats og støtte, kan du få smerterne til at fylde så lidt som muligt,” siger Morten Høgh, der er lektor i muskuloskeletale smerter på Aalborg Universitet.
Nedenfor får du hans bedste råd til at takle de stædige lændesmerter.
Ondt i lænden er ikke det samme som en lænd, der er gået i stykker. Før i tiden blev smerten opfattet som et symptom på en mekanisk fejl i kroppen.
I dag ved vi, at smerte – ligesom andre oplevelser – påvirkes af bl.a. bekymringer, livsstil og erfaringer. Derfor skal der arbejdes med den på flere niveauer, både fysisk og psykisk.
“Fokus har flyttet sig fra at handle om at få smerterne til at gå væk over til at få smerterne til at fylde mindst muligt.”— Morten Høgh, lektor i muskuloskeletale smerter på Aalborg Universitet
Men først skal du forstå, hvad lændesmerter er, og hvordan de reagerer – og hvordan du reagerer på dem. Først da kan du få en følelse af at kunne mestre dem.
Det kan eksempelvis være, at du får mere ondt i lænden, hvis du er stresset på jobbet. Eller smerterne lindrer, hvis du går en tur.
Har du konstant ondt, er det naturligt at bevæge sig så forsigtigt som muligt, “for tænk, hvis en forkert bevægelse gjorde smerterne værre”. Det skal du ikke bekymre dig om.
Faktisk er bevægelse noget af det bedste, du kan gøre for dine lændesmerter. Studier viser, at træning giver kortere episoder med smerte og færre tilbagefald.
Læs også: Let træning, der lindrer en øm lænd
Ingen træningsform har vist sig at være signifikant bedre end andre, så tricket er at finde ud af, hvad du kan.
Det kan være at cykle, lave øvelser for lænden eller gå en tur. Det vil altsammen hjælpe dig.
Mange af os er opdraget til, at hvis noget gør ondt, skal vi tage piller. Den tilgang giver dog kun mening, hvis smerterne er forbigående.
Ved længerevarende – også kaldet kroniske – rygsmerter er rådet, at man skal lære at fungere på trods af smerterne fremfor at fokusere udelukkende på at fjerne dem.
“Hvis vi bliver ved med at fjerne smerterne, fx med morfin, øger det risikoen for afhængighed og død,” siger Morten Høgh.
Læs også: Guide til smertestillende håndkøbsmedicin
Derfor er stærk smertemedicin kun relevant til akutte smerter, anbefaler WHO. For dig med langvarige smerter er det oftest unødig symptombehandling.
“Det vil svare til at behandle depression med at se en komedie,” siger Morten Høgh.
Du kan kortvarigt tage håndkøbsmedicin, hvis smerterne blusser op, men brug dem kun et par dage, lyder rådet.
Det er naturligt at “ville undersøge sagen til bunds”, når rygsmerterne ikke går væk. Mange tror, at en scanning kan afsløre fejl i maskineriet.
“En scanning kan vel ikke skade”, tænker du måske? Jo, det kan den faktisk.
Undersøgelser viser, at unødvendige skanninger øger risikoen for forsinkelser i både behandling, smertelindring og i tilbagevenden til arbejde. Desuden tager de fokus væk fra det vigtige: At bevæge sig og lære at håndtere sin tilstand.
“Folk bliver sendt til MR-scanning og venter 4 uger på svar. Pludselig er der gået 2-3 måneder på sofaen, og så er rygsmerterne blevet kroniske,” siger Morten Høgh.
Bed derfor ikke selv om en scanning, men overlad det til din læge eller behandler at henvise dig, hvis der en faglig grund.
Kroniske smerter er en individuel oplevelse, som kræver personligt tilpasset behandling. Du skal altså selv på banen.
“Det er lidt ligesom at lære at køre bil. Når du ved, hvad der virker for dig, skal du øve dig i at gøre mere af det, der gør dig bedre og mindre af det, der fører smerter og begrænsninger med sig. Det handler om at opbygge følelsen af kompetencer, ligesom når man bliver en erfaren bilist,” siger Morten Høgh.
Det kan være alt fra rygøvelser, afledning af bekymrede tanker, gøre en indsats for at forbedre søvnen osv.
Hverken medicin, operationer eller at holde ryggen i ro virker mod kroniske smerter. Forkus er nu til dags at give patienter støtte til at lære at leve med dem.
“Det, der har dokumenteret virkning, er at få viden om, at smerter i sig selv ikke er farlige, så man lægger “passe på”-adfærden på hylden,” siger Morten Høeg.
En fysioterapeut eller kiropraktor, der er uddannet til at håndtere kroniske smerter, kan hjælpe dig med at holde fast i de funktioner, der giver livet værdi, fx at kunne gå en tur, sidde på en cafestol eller slippe angst for forværring.
“I takt med at du arbejder med det, du vil have mere af i dit liv, vil du blive mere glad, mere social og få flere positive oplevelser,” slutter Morten Høgh.