9 ud af 10 tilfælde af lændesmerter er ufarlige og går væk af sig selv. Tjek her, om du har symptomer på en rygsygdom, der til gengæld kræver lægebesøg.
ET LÆGEBESØG kan i visse tilfælde forsinke indsatsen med at lindre rygsmerter. Derfor bør der være en grund – udover smerterne – til at tage afsted.
Ondt i lænden er mange ting. For det første er det svært at håndtere smerterne, men det kan også skabe bange tanker om, hvorvidt du fejler noget alvorligt.
“Langt de fleste rygsmerter er ubehagelige, men ikke farlige. De aftager kraftigt eller går over af sig selv indenfor 1-2 uger, hvis ellers du holder dig i gang,” siger professor Martin Bach Jensen.
Kun cirka hvert tyvende tilfælde skyldes en underliggende rygsygdom. Der kan være tale om kræft, gigtsygdom, brud på knogler, svulster eller infektioner.
Martin Bach Jensen underviser medicinstuderende i, hvordan de spotter tegnene. Her gennemgår han listen af de 10 vigtigste symptomer, hvoraf du skal have et eller flere, før det er relevant at sende dig videre i et udredningsforløb på sygehuset.
Listen kan forhåbentlig bidrage til mere tryghed.
Tjek her, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, hvis du har ondt i lænden.
Almindeligvis tager lændesmerter af, når man står eller sidder helt stille. Hvis du foretrækker at bevæge dig, skal årsagen derfor undersøges nærmere.
Læs også: Lær at håndtere din smerte i lænden, så den fylder mindre
Normale lændesmerter aftager efter 1-2 uger. Kræft er derimod en sygdom, der breder sig, så i de tilfælde vil smerterne typisk blive værre med tiden.
Rygsøjlegigt giver også øget eller svingende smerter, fordi det er en betændelsestilstand.
Begge sygdomme er uhyre sjældne.
Læs også: Kan ondt i lænden skyldes kræft?
Går du og taber dig uden at vide hvorfor, skal det tjekkes. Det kan kædes sammen med kræft, der giver nedsat appetit. Har man kræft, kan der også ske ændringer i signalstoffer, så kroppen nedbryder muskelvæv. Derfor taber man sig.
Husk: Der kan være mange andre grunde end kræft til, at man pludselig taber sig. Det kan du læse mere om i artiklen “Hvorfor taber jeg mig uden grund?”.
Har du været udsat for et uheld kort forinden, at lændesmerterne kom? En hård belastning fx fra et cykelstyrt kan give et brud på en knogle.
Især folk med knogleskørhed er udsatte. Selv mindre stød, som at træde hårdt på en spade, kan føre til brud, hvis man er uheldig.
Kræft er mere almindeligt hos folk, der tidligere har haft sygdommen, end hos andre. Har man fx haft brystkræft indenfor de seneste 5 år, skal man være ekstra opmærksom, hvis der opstår lændesmerter.
Kan du løfte foden fra gulvet? En dropfod eller anden lammelse kan opstå ved afklemning af nerver i udløbet fra rygsøjlen, fx ved en diskusprolaps.
Det kan også være et tegn på nervepåvirkning, hvis det føles anderledes at køre en hånd hen over huden.
Skal du bruge mere end en halv time, før kroppen kan bevæge sig normalt, kan det være tegn på gigt i rygsøjlen.
Ofte står patienter op og bevæger sig, fordi det gør ondt at ligge stille. Gigten påvirker bindevævet, så man kan blive stiv i både rygsøjlen, brystkassen og nakken. Der er gode behandlingsmuligheder.
Læs også: Sådan behandler du hold i nakken
Din alder kan indikere, om der er særlige sygdomme, man skal være opmærksom på.
Er du under 20 og dyrker idræt, hvor kroppen bøjes kraftigt bagud, fx ved butterfly eller springgymnastik, kan det i sjældne tilfælde give skader på de såkaldte hvirvelbuer, som er en del af rygsøjlen.
En alder over 55 år kan være et pejlemærke for, om du er i øget risiko for kræft og knogleskørhed.
Det er et alvorligt symptom, hvis du ikke har kontrol over underlivet. Det kan skyldes, at nerverne, der løber inde i rygmarven, er blevet klemt af.
Det er en dramatisk tilstand, der kræver operation med det samme.