Der er altid en risiko for, at du fejler noget – også selvom alt tyder på, at du er sund og rask. Den risiko lever de fleste af os fint med, men for mennesker med helbredsangst er den meget svær at håndtere.
BEKYMRINGER om alvorlig sygdom kan fylde stort set alle vågne timer og gøre det svært at leve et almindeligt liv.
Forestil dig, at du vågner i morgen og mærker en lille, hævet lymfeknude på halsen eller får øje på en knop på armen, som ikke plejer at være der. Hvad gør du?
Beslutter du dig for at se tiden an, mens du fortsætter med morgenens gøremål? Eller melder katastrofetankerne sig med en insisterende, nærmest ukontrollérbar styrke?
Hvad nu, hvis det er kræft? Hvad nu, hvis du ikke får det undersøgt straks, og det udvikler sig fatalt?
Læs også: Lyt dig til ro og overskud med guidede vejrtrækningsøvelser
Hvis scenarie to lyder mest genkendeligt, så lider du måske af helbredsangst – ligesom 85.000 andre voksne danskere gør.
“Helbredsangst er overdreven bekymring for at fejle forskellige sygdomme. Man har typisk mange “hvad nu hvis”-tanker, og symptomerne flytter lidt rundt i kroppen. Ofte er der dog et tema, fx kræft,” fortæller Christopher Smith, som er psykolog og ekspert i angst og OCD.
Ifølge Christopher Smith starter helbredsangst med, at man mærker et eller andet i sin krop, som leder til en katastrofetanke om, at det kan være tegn på alvorlig sygdom.
Læs også: OCD: Gode råd til dig, der er ramt af tvangstanker
Men det er altså ikke sådan, at du nødvendigvis lider af sygdomsangst blot fordi, du har oplevet at få en katastrofetanke, der omhandlede dit helbred – dem får vi stort set alle sammen fra tid til anden.
“I udgangspunktet er det jo helt normalt at have den slags tanker, men forskellen er, at dem med helbredsangst bliver ved med at bekymre sig. De lægger det ikke fra sig igen,” fortæller psykologen.
Ifølge Christopher Smith er alvorlig sygdom, enten hos personen selv eller blandt de nære relationer, noget, der typisk kickstarter helbredsangst. Han ser det fx ikke sjældent hos kvinder, der har været igennem et kræftforløb.
Der kan dog være mange veje, der leder til sygdomsangst, og fælles for de ramte er, at de grundlæggende tror, at bekymringerne omkring deres helbred er en måde at sikre sig på. At verden er et farligere sted, hvis de ikke tager tankerne og symptomerne alvorligt.
De fleste med helbredsangst bruger derfor lang tid på at overvåge deres kropslige fornemmelser og på selv at forsøge at afgøre, hvad de fejler – fx ved at søge svar på Google. De griber også hurtigt telefonen og taster nummeret til deres læge.
En undersøgelse hos lægen giver typisk en umiddelbar følelse af ro og lettelse, men den varer sjældent længe, fortæller Christopher Smith:
“Lettelsen er kortvarig, for problemet her er jo ikke symptomerne, men bekymringen. Når man så kommer ud fra konsultationen, kan man meget hurtigt tænke, om lægen mon overså noget, eller om man selv glemte at sige noget.”— Christopher Smith, psykolog
Et af kendetegnene ved sygdomsangst er nemlig behovet for 100 % sikkerhed. Man vil gerne være helt sikker på, at man ikke fejler noget alvorligt.
I en søgen efter fuldstændig sikkerhed, opsøges lægen derfor ofte igen og igen. Og netop de mange besøg gør det som regel nemt for de praktiserende læger at spotte helbredsangst.
Det fortæller Mireille Lacroix, som er praktiserende læge og næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO):
“Hvis patienten henvender sig ofte med bekymringer om, at man måske fejler noget meget alvorligt, fx kræft eller blodpropper, så kan man jo som læge begynde at mistænke, at det er helbredsangst.”
Det er ofte såkaldt diffuse symptomer, som personer med helbredsangst henvender sig med – fx svimmelhed eller føleforstyrrelser. Symptomer, som kan skyldes alt mellem himmel og jord, og som ofte er helt ufarlige.
I mange tilfælde vælger Mireille Lacroix at undersøge patienten velvidende, at symptomerne kan være fremkaldt af angst. Selvom hun ender med at konstatere, at risikoen for, at patienten fejler noget alvorligt, er meget lille, så er den slags konsultationer ifølge hende ikke spild af tid:
“Man kan sige, at hvis man ikke fejler noget fysisk, når man kommer, så fejler man jo stadig noget, for man er jo meget bekymret. Vi har ikke noget imod den type konsultationer, for opgaven i almen praksis er netop at være gatekeeper og visitere patienter, der henvender sig med mange forskelligartede symptomer.”
Kommer patienten gentagne gange, åbner Mireille Lacroix typisk snakken om, at vedkommende måske lider af sygdomsangst. Hun oplever, at det letter patienterne at tale åbent om det, og for hende er det vigtigt at tage skammen ud af det:
“Så siger jeg typisk: “Det er okay, at du har det sådan, og hvis der er noget, du er bekymret for, så er du altid velkommen.” På den måde beroliger jeg patienten og fjerner skammen over at møde op til lægen tit.”— Mireille Lacroix, praktiserende læge og næstformand i PLO
For Mireille Lacroix er det altafgørende at skabe en god dialog med patienten – og det lykkes hun stort set altid med. Hun afviser derfor heller aldrig en patient, selvom hun er overbevist om, at der “bare” er tale om sygdomsangst.
Læs også: Har jeg ret til et helbredstjek hos lægen?
Ifølge hende skal der altid være mulighed for at få en samtale med lægen. For nogle er snakken i sig selv nok til at give ro i maven, andre har brug for yderligere undersøgelser for at lægge bekymringerne fra sig.
Mireille Lacroix tilbyder også gerne patienten en opfølgende konsultation en måned senere, fordi hun erfaringsmæssigt ved, at mange finder ro i, at der bliver fulgt op på det.
For nogle fylder bekymringerne dog så meget, at undersøgelser og samtaler hos lægen ikke er nok. De kan have brug for at tale med en psykolog.
Christopher Smith har jævnligt klienter med helbredsangst i sin psykologklinik. Her behandler han dem med afsæt i metakognitiv terapi, der grundlæggende handler om at give svære og følelsesladede tanker mindre opmærksomhed.
Ifølge terapiformen er det nemlig ikke selve tankerne (fx om sygdom), der er problemet – det er vores reaktion på tankerne.
Vi har alle sammen mange tusind tanker hver dag, men langt de fleste af dem slipper vi igen med det samme. Samme evne har vi, når det kommer til tanker, der skræmmer os: Vi kan lære at lade dem være og vende vores fokus mod noget andet. Det fortæller Christopher Smith og tilføjer:
“Egentlig handler det bare om at stoppe en samtale, vi har med os selv. Vi har allesammen evnen til at stoppe med at snakke.”— Christopher Smith, psykolog
Når vi formår at give følelserne og tankerne mindre opmærksomhed, vil vi ifølge psykologen hurtigt erfare, at sindet faktisk regulerer sig selv. Hans erfaring er derfor, at der ofte ikke skal særligt mange sessioner til, før klienterne har det mærkbart bedre.
Nedenfor får du Christopher Smiths bedste råd til dig, der lider af helbredsangst. Er du forpint af dine tanker, og påvirker de din livskvalitet, bør du række ud til din læge eller en psykolog.