I FORM tester 16:8-fasten

Faste i 16 timer i døgnet. Christina testede den periodiske faste-metode, 16:8 kuren, i 7 uger, og der var hurtigt bonus på vægten.

Christina som testet periodisk faste, 16:8-kuren, sitter på en kasse og smiler.

PERIODISK FASTE – Et vekttap på hele 9,5 kilo ble resultatet da Christina testet 16:8-kuren i sju uker for I FORM.

© Thomas Dahl

"Imponerende!" lyder ernæringsekspertens dom over Christinas resultater efter 7 uger på den periodiske faste-metode, 16:8-kuren. Tallene taler da også for sig selv. Et vægttab på 9,5 kilo, 9 cm mindre rundt om taljen og 8 cm ved hofterne. Christina kan i den grad klappe sig selv på skulderen.

Læs mere i interviewet med Christina her – og se hendes flotte resultater.

1 Christinas erfaringer med 16:8-fasten


16:8-faste var for mig ... svært lige i starten. Jeg fik hovedpine, men den var væk efter en lille uge, og de nye vaner blev den nye norm. Mit spisevindue placerede jeg ofte kl. 11-19, men det var rart at kunne ændre det efter behov.

Undervejs har jeg ... overordnet haft det godt, men der har klart været hårde dage indimellem. Til gengæld fik jeg hurtigt mere energi og følte mig sej, og det hjalp mig til at komme over de svære dage. Jeg gjorde det nok også sværere for mig selv, end jeg havde behøvet. I mine spisevinduer var jeg superdisciplineret og rørte hverken brød, søde sager eller alkohol en eneste gang i de 7 uger.

Det bedste ved 16:8-faste har været ... at bevise over for mig selv, at jeg godt kunne faste, for det havde jeg aldrig troet, at jeg kunne. Og så er det fedt, at vægten rykker sig hurtigt, når man faster.

Jeg er allermest glad for ... at jeg har tabt mig så meget på maven. Hele 9 cm er der forsvundet i taljen.

Jeg er allermest glad for ... at jeg har tabt mig så meget på maven. Hele 9 cm er der forsvundet i taljen.
— Christina, der testede 16:8-fasten i 7 uger

Det sværeste ved 16:8-faste har været ... at knække de dårlige vaner, fx at spise noget usundt sent om aftenen. Det var også svært, når resten af familien sad og spiste lørdagsslik eller noget lækkert til aftensmad. Så kunne jeg ikke holde ud at spise sammen med dem og måtte simpelthen gå væk.

Min største krise havde jeg, da ... hele familien spiste hjemmelavede burgere og pommes frites, og hele huset lugtede af friture!

Når jeg var meget sulten, så ... drak jeg Pepsi Max med isterninger og en skive citron. Det blev ophøjet til noget virkelig lækkert, selvom der ingen kalorier er i. Når jeg fik det, føltes det som en slags præmie.

Når jeg var fristet ... gik jeg min vej. Ude af øje, ude af sind.

Når vægten stod stille ... blev jeg enormt skuffet og irritabel. Heldigvis stod min vægt aldrig helt stille – men selvfølgelig var vægttabet større i nogle uger end i andre. Men så blev jeg også mere stædig og gav den en ekstra skalle. Jeg vidste ikke, at jeg havde SÅ meget viljestyrke – det blev jeg faktisk selv overrasket over.

Ud over vægttabet har jeg ... helt klart haft mere energi, og det var fedt. Jeg har også haft færre toiletbesøg. Når der kommer mindre ind, kommer der også mindre ud. På et tidspunkt gik der fem dage uden det store toiletbesøg, og det føltes ikke rart. Humøret var svingende – især mod slutningen, hvor jeg var så træt af at være på kur. Men så prøvede jeg noget tøj, som jeg ikke havde kunnet passe længe, og så steg humøret igen.

2 Christinas resultater med 16:8-fasten


Christina testede 16:8-fasten – resultater og før-og-efter billeer
© Thomas Dahl

3 Sådan følger du 16:8-fasten


16:8-kuren – intermittent fasting

16:8-KUREN | 7 døgn om ugen faster du i 16 timer.

Kort og godt om den periodiske faste-metode, 16:8-kuren


STRATEGI:

Undlad at spise i 16 timer i døgnet. Undgå ligeledes at spise 2-3 timer inden sengetid. Du vælger selv, hvornår på døgnet fasten placeres. Du kan fx vælge at spise i tidsrummet kl. 9-17, kl. 11-19 eller kl. 12-20.

HYPPIGHED:

Hver dag.

FORDEL:

Denne fastestrategi kan nemt tilpasses et familieliv. Fx kan du vælge altid at spise med, når familien får aftensmad.

ULEMPER:

  • “Spis frit” er for nogen en for løs strategi. Hvis du ser 8-timers-vinduet som et frit valg-slaraffenland, så taber du dig ikke.
  • Du skal følge strategien hver dag og har ingen fridage.

FOKUS UDENFOR FASTEN

Spis sundt og varieret til måltiderne, så du ikke modarbejder et vægttab.

Spis måltider med:

  • Frugt (primært frisk frugt)
  • Grøntsager (gerne grove)
  • Fuldkorn (fx rugbrød, grovpasta)
  • Sunde proteiner (fisk, skaldyr, fjerkræ, æg, tørrede bønner og linser)
  • Lidt sundt fedt (fx nødder, avocado, rapsolie, olivenolie)

VELEGNET TIL DIG, DER ...

... gerne vil kombinere faste med dagligt at have måltider, hvor du kan spise dig godt mæt.

Newsletter background