Professor: 6 utrolige effekter af faste
Er du en af dem, der frivilligt afstår fra at spise i kortere eller længere perioder? Så tyder mere og mere på, at din krop vil takke dig for det.
Det er ikke altid, man går totalt inspireret fra et interview med en forsker, når man har lavet tilstrækkeligt mange af dem. Men denne dag er helt klart en undtagelse.
Hvis du er en af dem, der ligesom mig, har flirtet lidt med tanken om at faste i kortere eller længere tid af døgnets timer, så lov mig, at du læser denne artikel til ende.
De senere år er det blevet hipt at forsøge sig med helt at undvære mad i kortere eller længere tid.
Nogle faster i et eller flere døgn ad gangen, mens andre har kastet sig over 16:8 faste – også kaldet periodisk faste eller intermittent fasting.
Udover at det er billigt, klimavenligt, super ukompliceret og træner vores mådehold og viljestyrke, ser det nemlig ud til, at fasten kaster en række sunde fordele af sig.
Vi har talt med professor Niels Møller, overlæge, dr.med. ved Medicinsk Forskningslaboratorium, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i de ketonstoffer, kroppen producerer, når du faster.
Han giver disse 6 grunde til at hoppe med på faste-bølgen – og blive der.
Læs også: Sådan spiser professoren selv
1 Giver vægttab
Efter du har spist, vil du – alt efter hvad du har spist – bruge de næste 4-8 timer på at forbrænde især kulhydrater.
Herefter vil kroppen lige så langsomt overgå mere og mere til fedtforbrænding. Jo længere tid siden det er, du har spist, jo mere fedt vil din krop altså brænde af.
Et vægttab kræver stadig et samlet kalorieunderskud. Sådan et vil du dog alt andet lige nemmere opnå, når der er færre timer i døgnet, hvor du kan spise, viser forskning.
2 Mindsker risikoen for sygdom
Efter et måltid, særligt et med sukker eller stivelse som slik, franskbrød eller ris, vil dit blodsukker stige meget, og du vil derfor udskille store mængder insulin, så dine celler kan optage sukkeret fra blodbanen.
Man ved fra diabetikere, at store insulin-udsving og et højt langtidsblodsukker (det gennemsnitlige blodsukker set over et par måneder) er meget usundt.
Jo højere langtidsblodsukker, jo højere risiko for fx hjerte-kar-sygdomme, cancer og demens hos diabetikere, forklarer Niels Møller og fortsætter:
“Dyrestudier og i et vist omfang kliniske menneske studier tyder på, at det ikke kun gælder for diabetikere, men til en vis grad også alle os andre.”— Niels Møller, professor og overlæge ved Steno Forskningslaboratorium i Århus
Faste kan være med til at forbedre sukkerstofskiftet og din følsomhed over for hormonet insulin, hvilket er et sundhedstegn, fordi nedsat insulinfølsomhed øger risikoen for eksempelvis type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.
3 Øger præstationsniveauet
Når det er ca. 8-10 timer siden, du sidst har spist, går din krop, som nævnt ovenfor, gradvist over til hovedsageligt at forbrænde dine fedtdepoter og bruge dem som energi.
I den proces danner kroppen ketonstoffer, og det ser ud til, at de gør dig en anelse bedre til at præstere.
Evolutionært giver det faktisk supergod mening, forklarer Niels Møller.
Det nyttede jo ikke noget, hvis vi i forhistorisk tid ikke orkede at løbe et bytte op, når vi var sultne. Det var jo netop der, vi havde brug for at fange noget spiseligt.
Nogle mennesker, der faster, taler ligefrem om, at de oplever en eller anden form for eufori, hvor de både føler sig skarpere mentalt og i bedre humør.
4 Virker anti-inflammatorisk
Ketonstoffer, som dannes under faste, virker ifølge Niels Møller anti-inflammatoriske i dyreforsøg.
Kronisk inflammation kædes sammen med mange kedelige tilstande og invaliderende sygdomme som åreforkalkning, Alzheimers, astma, fedme, sklerose og parkinsons.
5 Bekæmper måske kræft
Hvis du lider af kræft, er det ikke sådan, at du bare kan faste, og vupti forsvinder din kræftsygdom. Desværre.
Men de ketonstoffer, din krop danner, når du faster, ser i laboratorieforsøg og forsøg med dyr ud til at virke anti-carcinogent.
Læs også: Disse sygdomme kan du bekæmpe med motion
Det vil sige, at ketonstofferne påvirker receptorer på overfladen af kræftceller på en måde, der mindsker væksten af dem.
Dette er dog endnu ikke bevist hos mennesker.
6 Virker måske livsforlængende
En overbevisende oversigtsartikel baseret på al tilgængelig litteratur på området viser, at der er god grund til at anbefale minimum 13-14 timers faste i døgnet, da det højst sandsynligt virker livsforlængende.
Formentlig skyldes noget af effekten på livslængden fastens evne til at give eller bevare en sund vægt.
Niels Møller er dog ikke i tvivl om, at det ikke er vægttab alene, men også ketonstofferne i sig selv, der skal have æren.
Der er altså god grund til at tro, at faste ikke kun er en fordel, hvis du trænger til at tabe dig.
Faste er dog ikke for alle.
Læs også: Ikke vild med ideen om at undvære mad? Her er alternativerne