Hytteost-fladbrød – lækkert og sundt
Det er sprødt, smager let af grillet ost, er proppet med protein og kræver kun to simple ingredienser. Her får du opskriften på det populære hytteost-fladbrød og masser af inspiration til lækkert fyld.
Det er sprødt, smager let af grillet ost, er proppet med protein og kræver kun to simple ingredienser. Her får du opskriften på det populære hytteost-fladbrød og masser af inspiration til lækkert fyld.
Hytteost-fladbrød er en af de madtrends, som er gået viralt på sociale medier som TikTok. Hvorfor det er blevet så stort et hit, kommer selvfølgelig an på, hvem du spørger...
Vi kan komme på (mindst) 3 gode grunde:
Til gengæld kommer du til at skulle hente dine kostfibre et andet sted – i modsætning til andet bagværk, er der nemlig stort set ingen af de vigtige fibre i et hytteost-fladbrød.
Læs også: Hotte hytteost – sådan bruger du den
Fladbrødet smager fantastisk i sig selv – og du kan variere i det uendelige ved blot at krydre med fx chili og oregano eller drysse med kerner og frø.
Det er også helt oplagt at bruge dit fladbrød som rammen om en sund sandwich eller wrap:
Dit fladbrød med hytteost kommer ud af ovnen, gyldent, velduftende og klar til at sætte tænderne i ... men ARGH, det vil ikke slippe bagepapiret!
Du kan godt vælge den løsning, der hedder at smøre bagepapiret med lidt olivenolie eller anden planteolie, men det er faktisk ikke nødvendigt.
Prøv i stedet følgende: Når dit fladbrød er kølet lidt af, gerne på en rist, skal du løsne kanterne med en spatel, før du vender fladbrødet om på fx et spækbræt, så bagepapiret vender opad. På den måde kan du nemmere hive bagepapiret af, uden at dit fladbrød går i stykker.
Det er selvfølgelig også vigtigt, at dit fladbrød er gennembagt. Hvis det stadig er lidt blødt og ubagt i bunden, skal du prøve at give det nogle minutter mere. Læg evt. et stykke bagepapir hen over, så det ikke brænder på i toppen.
Hvis der er en enkelt ting, som du med fordel kan tilføje til dit hytteost-fladbrød, så er det havregryn. Fladbrødet i sig selv er nemlig stort set uden de vigtige og sunde kostfibre, som du til gengæld får en masse af fra grynene.
Alt du skal gøre, er at tilføje ca. 50 g havregryn til opskriften. Havregrynene skal i blenderen sammen med de andre ingredienser.
Et hytteost-fladbrød med havregryn har blandt andet følgende fordele:
Du får et mere fast fladbrød
Dejen bliver mere sammenhængende og mere fast, når du tilføjer havregryn. Det gør, at dit fladbrød bliver nemmere at have med at gøre – især hvis du har bøvlet med, at dit fladbrød knækker.
Dit fladbrød får en højere ernæringsværdi
Kostfibre er “grove” kulhydrater, som mætter, hjælper din fordøjelse, stabiliserer dit blodsukker og kan hjælpe med at forebygge livsstilssygdomme. Brug glutenfri havregryn, hvis du vil have en glutenfri kost.
Ja, du kan sagtens fryse dit hytteost-fladbrød. Sørg for, at det er kølet helt af, før du skærer det ud i passende stykker. Læg bagepapir eller film mellem hvert stykke, og kom dem i en lufttæt frostpose eller beholder.
Læs også: Hvor lang tid holder din mad i fryseren?