REM er den søvn-fase, hvor vi drømmer mest. Men det er også her, hvor vores kreativitet og evne til at løse problemer styrkes. Bliv klogere på den fascinerende søvn – og se, hvor meget du skal have.
UNDER REM-SØVN er musklerne typisk helt i ro. Men øjnene bevæger sig i hurtige ryk under de lukkede øjenlåg, mens vi drømmer.
Du sover. Dine muskler er nærmest lammede. Din bevidsthed er slået fra, men der er fuld gang i hjernen, som associerer frit og skaber de mærkeligste, fantasifulde indre oplevelser.
Du drømmer. Og det sker i den fase af søvnen, som kaldes REM-søvn. Men hvad betyder REM? Hvor vigtig er denne type søvn? Og hvor meget skal vi have? Bliv klogere her.
Læs også: Søvnproblemer? Se hvordan søvn-meditation kan hjælpe
REM-søvn er en af de fire søvnfaser: Døs, let søvn, dyb søvn og REM-søvn.
REM står for Rapid Eye Movement. Denne søvnfase blev først beskrevet i 1950'erne, da de amerikanske forskere Kleitman, Aserinsky og Dement målte forsøgspersoners øjenbevægelser, hjernebølger og muskelspændinger under søvnen – og her satte de hurtige øjenbevægelser, de observerede under dele af søvnen, i forbindelse med drømme.
I denne søvnfase er vores muskler – på nær øjenmusklerne – nærmest lammede og helt koblet fra hjernen, mens øjnene “lever med” i vores drømme.
Cirka 1 ud af 200 rammes dog af sygdommen REM Sleep Behaviour Disorder, hvor musklernes afkobling ikke virker. Hele kroppen lever derfor med i drømmene – med det resultat, at folk taler, kaster sig rundt og slår og sparker ud i søvne.
Hver søvnfase er kendetegnet ved forskellige hjernebølgemønstre. Hjerneaktivitet måles i Hertz med en såkaldt EEG-måling (ElektroEncefaloGrafi).
I REM-søvnen minder vores hjernebølge-mønster meget om det, vi har, når vi er vågne – selv om vi ikke er ved bevidsthed. Her optræder mange theta-bølger (4-8 Hz), som også optæder under let søvn og dyb (men vågen) afslapning, samt alfa-bølger (8-13 Hz) og beta-bølger (13-30 Hz). Alfa- og beta-bølger optræder også, når vi er vågne.
REM-søvnen kommer typisk efter en fase med let søvn og afløses af døs, en hurtig opvågning eller mere let søvn.
I de første timer, efter vi er faldet i søvn, har vi stort set ingen REM-søvn, mens vi til gengæld har rigtig meget i den sidste halvdel af søvnen.
SØVNCYKLUS – I løbet af en nat kommer vi igennem flere søvncykler med let søvn, dyb søvn og REM søvn – og ofte også døs og/eller en opvågning. Her et eksempel fra en yngre voksens nattesøvn med 5 cykler i alt.
Kilde: Handbook of the Psychology of Aging, Chapter 7 – Sleep, neurocognition and aging
Herover ses en typisk (og god) nattesøvn for en yngre voksen, hvor søvnen veksler mellem henholdsvis døs, let søvn, dyb søvn og REM-søvn. Faserne danner til sammen en søvncyklus. En normal nat indeholder mellem 4 og 6 søvncykler, men det varierer meget – både fra person til person og fra nat til nat.
Først på natten er søvnen domineret af dyb søvn, men jo tættere på morgenen du kommer, jo mere vil REM-søvnen fylde.
Forskere deler vores søvn op i Non-REM-søvn og REM-søvn. Non REM-søvnen deles igen op i tre typer: N1 (døs), N2 (let søvn) og N3 (dyb søvn).
Du sover ikke helt endnu, men du er heller ikke vågen.
Du er ikke længere ved bevidsthed, men du er nem at vække.
Din puls og vejrtrækning er rolig, dine muskler afslappede, og du er meget svær at vække.
Se også: Hvor meget dyb søvn skal man have?
Der er ingen officielle anbefalinger for, hvor meget REM-søvn man skal have. Men regn med, at mellem 15 og 25 % af vores samlede søvn skal være REM-søvn. Da vores generelle søvnbehov varierer fra person til person – og i øvrigt falder noget med alderen – varierer antallet af timer, vi skal tilbringe i drømmesøvnen, også.
Se også: Sådan kan du teste dit personlige søvnbehov
For langt de fleste vokse er anbefalingen, at vi skal sove 7-9 timer i døgnet. Og hvis 15-25 % af dem skal tilbringes i drømmesøvn, svarer det til, at vi skal have et sted mellem ca. 1 time og 2¼ timers REM-søvn – fordelt over flere søvncykler i løbet af natten. Børn og babyer skal dog have en del mere drømmesøvn.
Hvis dit søvnbehov er 8 timer, skal du have ca. 1 timer og 35 minutters REM.
Regn med, at du skal have godt 1½ times REM-søvn pr. nat.
Det stemmer nogenlunde overens med den mængde REM-søvn, vi rent faktisk ser ud til at få.
Grafen herunder stammer fra en stor undersøgelse, hvor forskere har samlet data fra 65 forskellige søvnstudier og tilsammen har kortlagt over 3.500 menneskers søvn. Den viser, hvor meget vi får af alle de fire søvnfaser, samt hvor lang tid vi er om at falde i søvn, og hvor lang tid vi ligger vågne i løbet af natten – fordelt efter alder.
Den mørkerøde viser REM.
HVOR MEGET REM-SØVN vi får, afhænger blandt andet af vores alder. I denne undersøgelser fik de 10-årige næsten 2 timers REM, mens de 75-årige kun fik lidt over en time.
Kilde: Sleep, 2004: Meta-Analysis of Quantitative Sleep Parameters From Childhood to Old Age in Healthy Individuals og Forstå din søvn, 2019, Birgitte Rahbek Kornum
Som man kan se, falder mængden af REM-søvn med alderen. Men det hænger først og fremmest sammen med, at vi generelt sover mindre, jo ældre vi bliver.
Selve andelen af drømmesøvn falder kun en smule og ligger nogenlunde stabilt på ca. 20 % af vores samlede søvn – i modsætning til fx andelen af dyb søvn, som falder meget med alderen, eller den tid, vi ligger vågne i løbet af natten, som omvendt stiger voldsomt.
Hvis man omsætter data fra undersøgelsen til et skema, kan man se lidt mere præcist, hvordan mængden af REM-søvn ændrer sig med alderen.
| Alder | REM-søvn | Andel af samlet søvn | Samlet søvn |
|---|---|---|---|
| 5 år | 1:52 | 21 % | 9:00 |
| 10 år | 1:56 | 22 % | 8:46 |
| 15 år | 1:40 | 21 % | 7:48 |
| 25 år | 1:40 | 23 % | 7:12 |
| 35 år | 1:28 | 22 % | 6:36 |
| 45 år | 1:24 | 22 % | 6:24 |
| 55 år | 1:28 | 23 % | 6:28 |
| 65 år | 1:12 | 19 % | 6:10 |
| 75 år | 1:06 | 19 % | 5:48 |
| 85 år | 1:08 | 21 % | 5:20 |
| Kilde: Sleep, 2004: Meta-Analysis of Quantitative Sleep Parameters From Childhood to Old Age in Healthy Individuals | |||
Som man kan se, er REM-søvnens andel af den samlede søvn ret stabil, selv om antallet af minutter i denne søvnfase falder en del med alderen.
Men er det så o.k. kun at få omkring en times REM-søvn, når vi bliver ældre? Tja, generelt tyder meget på, at mange af os får for lidt søvn i det hele taget – og dermed formentlig også for lidt REM.
I undersøgelsen herover fik forsøgpersonerne ikke helt de anbefalede 7-9 timers søvn for voksne. En undersøgelse fra 2023 fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at vi danskere i snit sover 7 timer og 12 minutter i døgnet, hvilket også er i den lave ende af anbefalingen. Og hele 3 ud af 10 voksne sover mindre end 7 timer– altså for lidt. Og hvis vi sover for lidt, får vi formentlig heller ikke nok REM-søvn.
Den bedste indikator af, om du får nok REM-søvn, er, at du føler dig mentalt frisk og opmærksom i løbet af dagen. En følgevirkning af ikke at få nok REM-søvn er bl.a., at du typisk vil føle dig uoplagt, irritabel eller trist og vil have svært ved at koncentrere dig i dagtimerne.
Som regel hænger mangel på REM-søvn sammen med, at du ikke har fået nok søvn i det hele taget – altså formentlig under 7 timer. Nogle kan dog klare sig med lidt mindre, så hvis du føler dig fysisk og mentalt på toppen efter 6½ time, er du måske en af de heldige, der har brug for mindre søvn.
Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum advarer dog om, at en af de ting, der sker, når man sover for lidt, er, at ens dømmekraft bliver ringere. Og det kan betyde, at vi tror, vi sover både godt og nok – selvom vi reelt sover for lidt.
“Søvnmangel forringer selvindsigten, så vi mister evnen til at vurdere, hvor godt vi selv fungerer. Hvis vi konsekvent sover for lidt, mister vi altså evnen til at mærke, hvad søvnmangel gør ved os.”— Birgitte Rahbek Kornum, ph.d. og søvnforsker
Den eneste reelle måde at vide, præcis hvor meget REM du får, er ved at lave en såkaldt EEG-måling, hvor du sover med elektroder på hovedet og får målt dine hjernebølger. Og det er ikke noget, vi lige kan gøre hjemme i soveværelset.
Hvis du kan huske, at du har drømt i løbet af natten, så har du dog med stor sandsynlighed også sovet REM-søvn – men drømmen fortæller dig selvfølgelig ikke, hvor meget af slagsen du har fået.
Ja, lyder svaret fra søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum.
“Alle søvnfaser er vigtige – og vi kan ikke undvære nogle af dem – heller ikke REM-søvn.”— Birgitte Rahbek Kornum, ph.d. og søvnforsker
Især vores hjerne har brug for REM-søvnen for at fungere optimalt. Forskningen i søvn – og især i hvad der sker i de forskellige søvnfaser – er langt fra udtømt, men her er et bud på, hvor REM især er vigtig.
Nej, vi kan faktisk også drømme under dyb søvn. Her vil drømmene dog ofte være mere realistiske og ikke så fantasifulde og sære som dem, vi oplever under REM. Dem, der går i søvne, gør det i øvrigt også under den dybe søvn.
Men det er under REM-søvnen, at vi drømmer mest.
LÆS OGSÅ: Råd til dig, der vågner om natten og ikke kan sove igen
Ja, alle drømmer, og alle har REM-søvn – også selvom de ikke kan huske, at de har drømt.
Med bl.a. EEG-målinger kan forskere konstatere, at vi har REM-søvn, selv om vi ikke kan huske det. De har også målt på folk, der lider af REM Sleep Behaviour Disorder, hvor hele kroppen “drømmer med”. Og i forsøget var der også folk, der ikke kunne huske deres drømme, når de blev vækket. Men fordi de både snakkede, råbte og fægtede med arme og ben under søvnen, var forskerne ikke i tvivl: “Ikke-drømmerne” drømte, selvom de ikke selv troede, at de gjorde det.
Så selv hvis du aldrig kan huske dine drømme, får du formentlig lige så meget REM-søvn som alle andre.
Læs også: Melatonin – her er bivirkningerne og 12 vigtige fakta
KILDE: Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker og lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og forfatter til bøgerne Forstå din søvn og Sover du?