Kender du en, der snorker? Så læs med her. Søvnapnø rammer flere, end man lige skulle tro, og det kan være farligt, hvis du ikke får behandling. Bliv klogere på årsager, symptomer og behandling.
SØVNAPNØ – behandles ofte med en sovemaske, en såkaldt CPAP-maskine, der sørger for at holde luftvejene åbne om natten, så man kan trække vejret frit.
For mange hænger søvnapnø sammen med højlydt snorken, men det er ikke alle, der snorker, som har søvnapnø, og omvendt heller ikke alle, som lider af søvnapnø, der snorker.
Det opdages typisk, fordi den person, som ligger ved siden af én i sengen, lægger mærke til, at vejrtrækningen stopper, eller at man laver nogle pludselige bevægelser, fordi man trækker vejret ind efter ikke at have kunnet få luft.
Derfor ligger mange søvnapnøpatienter ofte meget uroligt om natten, og nogle skal også op at tisse mange gange, fordi urinproduktionen ikke bliver stoppet, som den ellers gør, når vi sover.
Obstruktiv søvnapnø er, når den øvre del af luftvejen lukker til, så man holder pause i vejrtrækningen i 10 sekunder eller længere, mens man sover. I nogle tilfælde er pauserne længere og kan vare mere end et minut.
Det kan være svært selv at opdage, hvis man har søvnapnø, fordi vi jo ikke kan se os selv, når vi sover. Derfor er det tit en partner eller et familiemedlem, som opdager, at der er noget galt.
Vi ved, at der er en sammenhæng mellem almindelig snorken og overvægt, og det samme gælder for søvnapnø. Jo mere fedt man har omkring halsen, des mere pres bliver der på svælget.
For nogle mennesker er søvnapnø kun relateret til overvægt, så det at tabe sig kan gøre problemerne med søvnapnø mindre. Men det er ikke altid, at de to ting hænger sammen.
Beregn selv: Tjek vores BMI-beregner og tjek, om du har overvægt
Ud over overvægt kan årsager til søvnapnø også være forstørrede mandler, blødt væv i ganen, eller at drøblen og den bagerste del af tungen falder tilbage, når man ligger og sover.
Derfor er der også nogle, som kun har søvnapnø, når de ligger på ryggen, fordi tungen falder tilbage og spærrer for luften, hvilket ikke nødvendigvis sker, mens man ligger på siden.
Hvordan ved man, om man har søvnapnø? Tjek symptomer her:
Er søvnapnø farligt? Ja, det er det faktisk. På den lange bane er det skidt for helbredet at have ubehandlet søvnapnø.
Hvis man i flere år ikke kommer ned i den dybe søvn om natten, stiger risikoen for at udvikle en række alvorlige følgesygdomme. Forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme er blandt de mest almindelige, fordi hjertet ikke får nok ilt.
Når hjertet skal arbejde ekstra hårdt for at få nok ilt gennem natten, slider det. Fordi søvnen er med til at regulere de hormoner, som styrer vores appetit, er mange med søvnapnø også i fare for at udvikle overvægt og efterfølgende diabetes.
40 % af type 2-diabetikere har også søvnapnø. Der er nemlig sammenhæng mellem søvn, appetit og overvægt.
Den mest direkte vej til hjælp er at bestille tid hos en øre-næse-hals-læge, som tit har måleudstyr, du kan låne med hjem. Din egen læge kan også henvise dig til en søvnklinik, som er specialister i søvnapnø.
De fleste patienter får behandling med et CPAP-apparat. Udstyret består af en maske, der med en slange er forbundet med en lille luftkompressor. Via masken skabes et lille overtryk i svælget, og dette holder luftvejene åbne.
På denne måde fjernes både snorkelyde og vejrtrækningspauser (apnøer), og søvnkvaliteten forbedres.
Søvnapnø kan også behandles med en tandskinne eller, i nogle tilfælde, en operation.