Det er IKKE sjovt at blive syg af en køretur. Eller en flyve- eller sejltur for den sags skyld. Her får du overlægens råd til, hvordan du kan slippe for kvalme og opkast på turen. Den gode nyhed er, at du kan gøre noget.
TRANSPORTSYGE – Kvalme og opkast kan opstå på vejen, til søs og i luften. Det er en reaktion på, at sanseapparatet kan ikke få indtrykkene til at passe sammen.
Alene synet af en brækpose i bagagenettet på bussædet foran dig kan vække ubehagelige minder frem. Hvis du er en af dem, der er hjemsøgt at køresyge, kender du udmærket til de ubehagelige symptomer: Først tørhed i munden og træthed, senere trækninger i maven og kvalme og i sidste ende opkast.
Transportsyge er en samlingsbetegnelse for køre-, sø- og flyvesyge, der langt hen ad vejen (!) kan forebygges og behandles ens. Der er faktisk ikke tale om en sygdom i gængs forstand, men snarere en tilstand, kroppen kan komme i, når den udsættes for indtryk, den ikke kan få til at “passe sammen”.
“Transportsyge er en normal reaktion på en unormal situation. Det er dét, at vi bevæger os på en måde, som vi mennesker ikke er skabt til,” siger overlæge Mads Klokker.
Fysiologisk har vi det som art bedst med at stå på to ben, men når vi sætter os ind i et køretøj, ombord på en båd eller op i et fly, bevæger vi os samtidig med, at kroppen er i stilstand.
Det forvirrer de sanseindtryk, vi får gennem blandt andet synet og balanceapparatet.
“Når kroppen så reagerer med at blive syg, er det en måde at signalere: ‘Kom væk herfra. Der er noget galt’,” siger Mads Klokker.
I det følgende kan du får råd til, hvordan du selv kan gøre dig mere robust over for de påvirkninger, kroppen får, når den kører, sejler eller flyver.
På den måde kan du forhåbentlig med tiden se på en brækpose og tænke: ‘Det er heldigvis ikke noget, jeg får brug for’
Transportsyge er en samlingsbetegnelse for køre-, sø- og flyvesyge. Sågar også rumsyge, som astronauter oplever, når de svæver vægtløst rundt i en rumraket. VR-syge, også kaldet gamersyge, kan også regnes for en transportsyge.
Det betegner det ubehag, man kan få ved at træde ind i fx et computerspil med VR-briller, hvorved de almindelige rammer for rum og afstande ophæves og erstattes af spillets. Den oplevelse kan også give kvalme og opkast.
Alle former for transportsyge kan i vid udstrækning forebygges og behandles ens. Det handler om at begrænse sanseindtryk, så der er et større sammenfald mellem det, vi mærker og det, vi ser. Så bortset fra, at du ikke kan åbne vinduet og få frisk luft, når du sidder i et fly, kan de samme råd bruges uanset, hvilken transport, der gør dig syg.
Du kan vænne din krop til bedre at kunne modstå de – til tider for forvirrende – sanseindtryk, den får fra synet og balanceapparatet under transport. Det kan ske ved enten specifik tilvænning eller uspecifik tilvænning af det sensoriske system.
Det kan ikke bygges op til, at man aldrig bliver køresyg eller søsyg igen, men det kan dæmpe hyppigheden og graden af transportsygen.
Specifik tilvænning handler, som navnet antyder, om at få erfaring med at køre i bil eller sejle. Tag på mindre ture, og byg langsomt op til lidt længere afstande, så du til sidst er parat til at sidde flere timer i en bil eller på en båd.
Projektet skal løbe 2-3 uger op til rejsen for at virke. Holder du pause, forsvinder tilvænningen igen. Det er blandt andet derfor, at fiskere kan opleve at blive søsyge efter en lang sommerferie på land.
Uspecifik tilvænnning er en mere generel træning af det sensoriske system. Målet er at gøre dig mere robust over for sansepåvirkninger, så du har noget at stå imod med, når båden gynger eller bilen rumler afsted. Du kan rulle rundt på gulvet, hoppe på trampolin eller tage gyngeture på en legeplads.
Der findes plastre, der ligesom tabletter kan forebygge køresyge, selvom effekten også her er svingende fra person til person. Fordelen ved dem er, at virkningen kan holde et par dage, og at de ikke kastes op, som tabletter kan.
De er derfor et oplagt valg til dig, der skal rejse over flere dage, fx krydstogtrejsende eller på en sejlerferie.
“Jeg gik i land i går, men min krop sejler stadig!”
Måske har du selv oplevet fornemmelsen af at gynge og svaje videre, selvom den transport, der udløste ubehaget, for længst er afsluttet. Hvis den sejlende fornemmelse fortsætter i mere end en måned kaldes denne neurologiske lidelse for Mal de Débarquement, på dansk ‘syg af at gå i land’.
Fornemmelsen af at være i bevægelse, selvom man ikke længere rejser, kan holde i op til en uge. Og det er normalt. Men hvis den varer ved i længere tid, skal du gå til læge. Det er bedst at opsøge en øre-næse-hals-læge, som kan undersøge dig for en eventuel svimmelhedssygdom.
9 ud af 10 oplever på et tidspunkt at være køre-, sø- eller flyvesyge. Kvinder er mest udsatte. De ramte fordeler sig på ca. ⅓ mænd og ⅔ kvinder.
Alderen spiller også ind. Helt små børn under 2 år bliver næsten aldrig køresyge, fordi deres sanseapparat endnu ikke er færdigudviklet. Børn fra 6-12 år er de mest udsatte, og herefter ses der heldigvis faldende tendens til køresyge, formodentlig fordi man med alderen bliver tilvænnet transportmidlerne.
Man ved ikke præcis, hvad årsagen er til, at nogle er meget følsomme over for at udvikle transportsyge, mens andre går helt fri. Lægerne formoder dog, at forklaringen ligger i, hvordan vores orienteringsevner er: Altså syns-, høre-, føle- og de kognitive sanser.
Nogle mennesker er mere vestibulært domineret end gennemsnittet. Derfor er de mere påvirkelige, når balancen udfordres. Man ser desuden en tendens til, at køresyge er arveligt.
De første tegn på, at man er ved at blive syg af at køre i bil, sejle eller flyve er, at man bliver utilpas, sløv eller bliver apatisk, altså tjekker ud fra omgivelserne. Derefter melder kvalmen sig, som kan ende med opkast.
Det letter som regel at kaste op, men efterfølgende kan bølger af opkast komme tilbage, så forløbet gentager sig.
Læs også: Hvad er forskellen på madforgiftning og roskildesyge?
Med så almindelig en gene som køresyge følger typisk også gode tips og tricks, der ikke nødvendigvis er videnskabeligt underbyggede.
Det kan fx være armbånd, som kan købes på apoteket. De presser ind på et akupunkturpunkt ved håndleddet og skulle dermed modvirke kvalme og opkast. Også ingefær er kendt for at kunne forebygge køresyge, fx som tabletter eller te. Hverken armbånd eller ingefær har dokumenteret effekt mod køresyge, men de har omvendt ingen bivirkninger, så det skader ikke at afprøve dem.
Kilde: Mads Klokker, ledende overlæge på øre-, næse-, halsafdelingen, Rigshospitalet
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 11/2022