Oliven – sund verden rundt

En skål oliven er en rigtig hygge-snack til lune sommeraftener eller som et pift i maden. Men er de overhovedet sunde? Og er der forskel på, hvilke slags oliven man bruger i sin madlavning? Vi giver svaret her.

Oliven

MANGE ELSKER OLIVEN! Og det er ikke uden grund, den kan nemlig blandt andet bruges som en lille snack, i salater eller i brød – og så gemmer den på sunde sager.

© iStock

Oliventræet er en af de mest olieproducerende planter i verden, og selv om det har vist sig, at fx vores hjemlige rapsolie er endnu sundere, så er der en ting, rapsplanten ikke kan tilbyde: Glæden ved at spise oliven.

Er oliven sundt?

Og der er masser af oliven at vælge mellem. Lige fra de små franske til de store violette græske. De er alle rige på de såkaldte monoumættede fedtsyrer.

Mest finder du i de sorte oliven, som er de modne oliven og også dem, hvorfra man presser olivenolie.

De umodne grønne bruges aldrig til olie-fremstilling. Både de grønne og sorte oliven konserveres i olie, vand og saltlage eller salt i flere måneder, før de kan spises. Friske oliven er nemlig uspiselige og bitre.

Ud over det sunde fedt, så giver de sorte oliven også kalk, kostfibre og lidt A-vitamin. De grønne indeholder mere A-vitamin og kalk end de sorte, men til gengæld færre kostfibre.

6 forskellige slags oliven

  • Nicoise: Bittesmå og brunlige med pikant smag. Perfekt til nicoise-salat med tun, æg og løg.

  • Picholin: Store og grønne, ret salte i smagen. Gode i braiserede kødretter eller som snacks.

  • Nyons: Sorte, rynkede med en let bitter smag. Gode som aperitif til drinks og i grøn salat.

  • Græske: Store sortviolette, meget salte og kraftig smag. Er næsten et must i en græsk tomatsalat med løg og feta.

  • Spanske: Små grønne, let salte. Gode i pastaretter, i sammenkogte retter og fiskeretter.

  • Italienske: Mellemstore, sorte, salte. Bedst egnet på pizza.