Oliven er både elsket og hadet for den bitre smag, men sundheden kan ikke diskuteres. De bugner nemlig af enkeltumættet fedt, der gavner dit kolesteroltal. Spis dem som snacks, på pizza eller i tapenade og salat.
OLIVEN - er en supersund snack. Men brug endelig også oliven, når du laver mad. Det får du masser af inspiration til her.
Drømmer du om sol og sommer, kan en skål oliven fluks føre dig ned til en fortovscafé i Sydeuropa. Ihvertfald i tankerne. Mens du gumler, så glæd dig over, at du gør noget godt for dig selv. De ovale godter er nemlig fulde af sunde stoffer.
Oliven findes i mange slags; store og små, grønne og sorte, i olie og i saltlage, med og uden sten. Smag og behag er forskellig, så prøv dig frem.
Er du ikke olivenfan, så trøst dig med, at du kan få de samme sunde gevinster ved at være gavmild med olivenolie.
Ja, oliven er sunde, især fordi de er rige på sundt fedt i form af enkeltumættede fedtsyrer.
De små stenfrugter giver dig også et pænt skud E-vitamin samt andre antioxidanter, som menes at virke antiinflammatoriske i din krop.
ENKELTUMÆTTET FEDT pr. 100 g:
Grønne oliven, marinerede, konserves: 8,2 g
Sorte oliven, i saltlage, uden sten: 10,2 g
Kilde: DTU Fooddata
OLIVENOLIE – hemmeligheden ligger i fedtet. Oliens mange umættede fedtsyrer er nemlig guf for dit kolesteroltal og sænker dermed din risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Det er først og fremmest dit kolesteroltal, der nyder gavn af de mange enkeltumættede fedtsyrer.
Et lavt kolesteroltal fører til en lavere risiko for åreforkalkning, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Et amerikansk studie fra 2022 viser, at et øget indtag af olivenolie er forbundet med en lavere risiko for at dø af såvel hjerte-kar-sygdomme som flere andre sygdomme.
De grønne er umodne og ret faste i konsistensen, mens de sorte er modne og mere bløde.
De starter alle med at være grønne, herefter bliver de typisk først rødlige og derefter mørke. Farven på modne frugter kan svinge fra brun til lilla og sorte nuancer.
Man anvender både de umodne og modne til såvel olie som spise-oliven.
Hvis du køber billige oliven, der er helt ensartet sorte, er det formentlig grønne oliven, der er farvet kunstigt sorte.
Tjek emballagen for farvestoffet E579 eller ferroglukonat.
De lækre frugter er oplagt som topping på en pizza. Brug dem hele, halve eller snit dem i skiver.
Disse små pizzaer med svampe, peberfrugt og chorizo er perfekte til både frokosten, aftensmaden og madpakken – og så smager de helt fantastisk! Velbekomme.
Lav din pizza selv, og slip for store mængder af olie og salt. Vi har kælet for klassikeren med lufttøret skinke, oliventapenade og basilikum.
Du har sikkert allerede prøvet pizza på blomkålsbund, men hvad med en pizza på squashbund? Få den lækre opskrift på en grøn squashpizza med pesto her.
Nede sydpå er de mestre i at bruge de små stenfrugter i salater. Mest kendt er nok den franske Salade Nicoise med bl.a. tun, kogte æg og grønne bønner. Men en klassisk tomatsalat med feta og rødløg bliver man nu heller aldrig træt af.
Den franske sommersalat, salade nicoise, er perfekt til lune sommeraftener, og så tager den under 30 minutter at lave.
Prøv I FORMs lækre og nemme spaghetti carbonara med tomatsalat, for et simpelt, familievenligt – og sundt aftensmåltid. Voila!
Snyd ikke dig selv for denne nemme, smukke og lækre salat med varmrøget laks. Den mætter og smager af sol og sommer – året rundt.
Hvem elsker ikke en god pastaret? Det gør vi ihvertfald her på redaktionen. Især pastaretter med tomater er et godt match, idet tomaternes søde-syrlige smag passer supergodt til de lidt bitre frugter.
Genial ret kendt fra det sociale medie TikTok. Nem at lave, smager fortryllende og ser godt ud. Her får du den i en lidt sundere version. Smagen er ligeså god!
Skal aftensmaden gå ekstra hurtigt? Så prøv denne pastaret med tun, kapers og oliven. Den tager kun 25 minutter at lave.
Er du glad for at bage brød, så har du måske prøvet at hælde stenfrugterne i dejskålen. Det passer fx rigtig godt i et foccaciabrød, der skal serveres til en italiensk middag. Du kan også tilføje soltørrede tomater eller lave små ‘pesto-lommer’.
Har du god tid, så prøv dette skønne koldhævede madbrød med lækre indbagte 'overraskelser'.
Find opskriften her
Det er oplagt at bruge frugterne i retter inspireret af Sydeuropa.
Gode eksempler er græsk farsbrød, paella, tortilla og tzatziki, men faktisk er det kun din fantasi, der sætter begrænsninger. Her hjælper vi dig lidt på vej.
Man kan næste høre lyden af scootertrafik og syngende cikader.
Tag med til det græske køkken med denne vidunderlige opskrift på mini-farsbrød, du kan have klar på 30 min.
Ja, det tager lidt tid, men den her opskrift er hele ventetiden værd. Ama'r halshug!
Den er skøn både varm og kold.
Tag sydpå for en aften med denne spanske klassiker med et nordisk twist. Du kan have den klar på bare 30 minutter.
Søde peberfrugter, krydret oliventapenade og smeltende stykker lam, så kan man næsten dufte Middelhavet.
Lad dig inspirere af det spanske køkken og lav en lækker tortilla på bare 15 minutter. Velbekomme.
Er du til græsk salat og tzatziki, vil du elske denne dip! Den indeholder nemlig det bedste fra de to græske delikatesser i én mundfuld.
De populære frugter indeholder meget fedt og dermed også en del kalorier. Tallet kan svinge meget afhængigt af fx sort og marinade.
KALORIER, pr 100 g:
Grønne oliven, marinerede, konserves: 134 kcal
Sorte oliven, i saltlage, uden sten: 171 kcal
Kilde: DTU Fooddata
Du bestemmer naturligvis selv, hvor meget du spiser, men selv om de er sunde, indeholder de også en del kalorier.
For 100 kcal. kan du spise ca. 11-15 oliven i saltlage. 100 kcal. svarer ca. til 10 vingummibamser eller en mellemstor banan.
Nej, det er en dårlig idé. Friske oliven er meget bitre, og langt de fleste sorter skal først fermenteres, før de kan spises.
Fermenteringen kan enten ske via den såkaldte græske metode, hvor de ligger i en saltlage med mælkesyrebakterier i op til et års tid, eller en hurtigere metode, hvor fermenteringen starter i en opløsning med kaustisk soda og herefter fortsætter i en saltlage.
OLIVEN - ser måske nok fristende ud, som de hænger der på oliventræet. Men det kan bestemt ikke anbefales at snuppe en smagsprøve.
Oliven er små frugter – eller rettere små stenfrugter, der vokser på oliventræer. Deres helt store plus er, at de indeholder en fed olie. De anvendes både hele som snack og til madlavning samt til produktion af olivenolie.
Der findes mange forskellige sorter, og de kan derfor variere i størrelse samt form.
Køber du oliven på glas eller dåse, kan de holde sig længe, normalt 1 års tid i et køkkenskab, men tjek emballagen.
Efter åbning skal de på køl, og er de i en dåse, skal de hældes over i en bøtte. På køl kan de holde sig i ca. en uge.
Det kan du godt, men konsistensen efter optøning vil nok blive lidt forringet. Derfor vil de efter en tur i fryseren være mere velegnede i fx brød eller tapenade end i en frisk salat.
Gem dine oliven i fryseren i max. 6 måneder.
Det allernemmeste er selvfølgelig at købe dem uden sten, men ellers er der et par måder at udstene dem på.
Sådan udstener du:
