Sådan laver du nemt en sund tzatziki

10 minutter
89 kcal

Er du til græsk salat og tzatziki, vil du elske denne dip! Den indeholder nemlig det bedste fra de to græske delikatesser i én mundfuld. Her er den græske yoghurt skiftet ud med skyr, som bidrager med en smule mere protein og har et noget lavere fedtindhold end den originale version.

Tzatziki opskrift

TZATZIKI MED SKYR Vil du gerne lave en lidt mere fedtfattig tzatziki, så kan du erstatte græsk yoghurt med skyr. Og bare rolig, din tzatziki vil stadig smage fantastisk.

© wichmann+bendtsen

Tzatziki-opskrift

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 dl skyr
  • 25 g feta
  • ½ fed hvidløg
  • ¼ agurk
  • ½ tomat
  • 15 g stenfri oliven

Sådan laver du tzatziki

  • Fjern kernerne fra tomaterne, og skær tomat og agurk i små tern.
  • Hak oliven fint, og riv hvidløget på et fint rivejern.
  • Brug en stavblender til at blende skyr, feta og hvidløg til en ensartet creme, og vend dernæst de øvrige ingredienser forsigtigt i cremen. Servér øjeblikkeligt.

TIP! Udskift noget af skyren med rygeost for en mere røget smag.


dip og grønt
© wichmann+bendtsen

5 grunde til at spise dip

  • Indbyder til at spise mere grønt Rå grøntsagsstave glider bare nemmere ned, når de serveres med lidt at dyppe i.

  • Tilfredsstiller dine smagsløg Tilsætter du godt med krydderier og urter, bliver maden mere sanselig, og det fremmer mætheden.

  • Erstatter sovs En sund dip kan spare dig for en del kalorier, hvis du spiser den i stedet for fx bearnaisesauce.

  • Giver et løft til tallerkenen En farverig dip kan pifte en kedelig hverdagsret op – visuelt og smagsmæssigt.

  • Booster din sundhed Afhængigt af hvad du tilsætter, får du et skud ekstra vitaminer og mineraler.