Grøn squashpizza med pesto og grillede artiskokker

30 minutter
442 kcal

Du har sikkert allerede prøvet pizza på blomkålsbund, men hvad med en pizza på squashbund? Få den lækre opskrift på en grøn squashpizza med pesto her.

Pizza

Grøn squashpizza med pesto og grillede artiskokke

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer / 1 pizza

Bund

  • 2 squash
  • 50 g mozzarella, revet
  • 1 æg
  • ½ dl fuldkornshvedemel
  • ½ dl hvedemel
  • ½ tsk. havsalt
  • ½ tsk. sort peber, friskkværnet

Pesto

  • 40 g pinjekerner
  • 3 håndfuld basilikum
  • ½ dl ekstra jomfruolivenolie
  • ½ citron, saften
  • 40 g parmesan, revet
  • 1 fed hvidløg, tilpas mængde til dine smagsløg
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet

Topping

  • 2 håndfuld spinat
  • 100 g grillede artiskokker
  • 1 forårsløg
  • 8 grønne oliven
  • 30 g fetaost, smuldret
  • 1 håndfuld basilikum

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 225 gr.
  • Blend alle ingredienserne til pestoen. Hæld den på glas, og sæt til side.
  • Riv squash helt fint, og brug et rent viskestykke til at presse al overskydende væske ud af den. Put den revne squash i en skål med de øvrige ingredienser til bunden, og rør sammen.
  • Fordel dejen på en bageplade foret med bagepapir, og bag i cirka 20 min. Den skal være gyldenbrun og fast.
  • Skru ovnen ned til 200 gr. Put 2 spsk. pesto, spinat, artiskokker, forårsløg, oliven og feta på bunden, og bag i 5 min.
  • Servér pizzaen med lidt frisk basilikum på toppen.

LÆS OGSÅ: Blomkålspizza – 4 lækre opskrifter


Bliv sund og stærk med I FORM!

I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent har du fri adgang til både site og app.

På vores site og app får du bl.a.:

  • Over 100 videotræninger på 5 til 40 min.
  • Begyndervenlige løbeprogrammer med lydguide
  • Adgang til 1000+ sunde opskrifter
  • Mail med ny sund madplan – hver uge

Vil du vide mere om I FORM digital? Tjek her!

Newsletter background