Argumenterne står i kø. Få dem alle her, og tjek vores sæson-kalender, der måned for måned fortæller dig, hvilke danske frugter og grøntsager du kan købe netop nu.
FRUGT OG GRØNT ER LÆKKERT – især, når du spiser dem, når de er i sæson og helt friske.
Du har helt sikkert hørt det før. Spis dansk frugt og grønt i sæson.
Men hvorfor er det egentlig, at vi skal det? Og hvad nu, hvis man bare elsker tomater og jordbær og helst vil spise dem året rundt?
Der er mange gode grunde til at købe lokale råvarer i sæson. Dem kigger vi på i denne artikel.
Det handler blandt andet om flere vitaminer og meget bedre smag. Og hvis det ikke er nok til at overbevise dig, kan vi også lokke med mindre kemi, lavere pris og generelt et lavere klimaaftryk.
Jo friskere, frugt og grønt er, desto flere vitaminer og mineraler indeholder de.
Jo længere tid, der går fra en råvare er plukket eller høstet, jo flere sunde stoffer, går der tabt. Se fx, hvordan indholdet af C-vitaminer i kartofler mere end halveres i løbet af et halvt års tid.
Derfor er det en god idé at købe nyhøstede varer i sæson fremfor råvarer, der har haft en lang transporttid.
Bor du tæt på små gårdbutikker, hvor grøntsagerne lige er hevet op af jorden, er det derfor et ekstra plus. Det samme gælder fx frugtplantager og marker med pluk-selv-bær.
Spiser du efter sæson, spiser du automatisk mere varieret, og det er er vigtigt for din sundhed. En varieret kost er en af grundstenene i de officielle kostråd.
Der findes ingen fødevarer, der indeholder alle de vitaminer og mineraler, din krop har brug for. Det sikrer du ved at spise varieret.
Samtidig undgår du også et højt indtag én enkelt type uønskede stoffer, fx tungmetaller, som du ellers kan risikere, hvis du spiser store mængder af en enkelt fødevare.
Smager frugt og grønt i sæson virkelig bedre?
Tjaae, hvis du nogensinde har spist en nyplukket, solmoden tomat fra dit eget drivhus på en varm sommerdag, er du nok ikke i tvivl. Den smager nemlig af så meget mere end den vandede fætter, du kan købe i supermarkedet i januar.
Det samme kan du sige om agurker, jordbær, nyogravede kartofler og ... fortsæt selv!
Læs også: Stjernekokkens tips – sådan pifter du dine grøntsager op
Ofte består smagsforskellen i, at de lokale frugter og grøntsager har fået lov til at modne på planten under optimale vækstbetingelser og først er plukket, når de er fuldt modne.
Det giver en langt mere intens smag og mere saft og kraft i forhold til frugt og grønt, der på grund af lange afstande skal modnes under transporten hertil.
Hvis du køber danske frugter og grøntsager, får du generelt færre sprøjterester.
I pesticidrapporten 2023 bliver der sat konkrete tal på i, hvor mange af de frugter og grøntsager, som vi kan købe, der gemmer sig pesticidrester. Rapporten er baseret på stikprøvekontrol og er udgivet af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.
Generelt findes der oftere pesticidrester i frugt end i grøntsager.
Læs også: Kan man vaske sprøjtegift af frugt og grønt?
Vil du gerne have så få pesticidrester i dine fødevarer, skal du gå efter de økologiske råvarer.
I alle prøver foretaget i 2023 blev der fundet pesticidrester i 2,3 pct. af de økologiske varer (såvel grøntsager som frugt og kornprodukter).
Der er penge at spare ved at gå målrettet efter frugt og grønt i sæson. Især når det gælder frugt og grønt, som man kan dyrke på friland i Danmark.
Når det fx er højsæson for danske jordbær, falder prisen, idet der er langt flere jordbær på markedet. Samtidig skal du ikke betale for, at bærrene er transporteres hertil over lange afstande.
Køber du frugt og grønt uden for sæson, vil de ofte enten være blevet dyrket i opvarmede drivhuse, eller være kørt, sejlet eller fløjet hertil.
Læs også: Sådan spiser du sundt på budget
Er økonomien lidt stram, er det generelt en god idé at gå efter kål og rodfrugter i sæson. Her får du meget mættende mad for pengene sammenlignet med lette salatgrøntsager som iceberg, tomater og agurk.
Om sommeren er der fx friske, danske blomkål, broccoli, gulerødder, hvidkål, kålrabi og rødbeder, du kan tanke op med.
Frugt og grønt har generelt en lav klimabelastning. Det bedste, du kan gøre for klimaet i denne sammenhæng, er derfor generelt at spise plantebaserede produkter frem for animalske produkter.
Når det er sagt, kan du godt sænke klimaaftrykket yderligere ved at vælge råvarer i sæson – især frugt og grønt, der er dyrket på friland. Den største udledning fra frugt og grønt kommer nemlig fra selve dyrkningen, så her er der noget at hente ved at vælge råvarer fra friland frem for afgrøder fra opvarmede drivhuse.
Det skal nævnes, at der kan være stor forskel på klimabelastningen afhængigt af, hvilken type energi, der anvendes til opvarmning af de enkelte drivhuse.
Derimod er der ikke så meget at hente på transporten. Ifølge Coop udgør transporten under 10 pct. af en fødevares klimabelastning.
Derfor kan et stykke udenlandsk frugt have næsten samme klimaaftryk som et dansk stykke frugt, hvis de er dyrket på samme måde.
Her er det vigtigt at understrege, at transport i denne sammenhæng betyder transport med skib eller lastbil. Er der tale om fly, øges klimaaftrykket væsentligt.
Det er ofte lette varer som fx friske bær, slikærter og asparges, der flyves hertil om vinteren. Det kan være svært at læse på en vare, om den er ankommet med fly eller ej, men vælger du danske råvarer i sæson, tør vi godt love, at de ikke har været ude at flyve.