Proteinpulver
Hvem er proteinpulver især relevant for?
Proteiner mætter og hjælper musklerne med at restituere. Proteinpulver egner sig derfor både til dig, der træner hårdt, og til dig, der gerne vil gøre fx din smoothie mere mættende.
Hvor meget proteinpulver må jeg tage?
Behovet varierer meget i forhold til, hvad du ellers spiser. Tygger du dig dagligt gennem mange naturlige proteinkilder, vil det være mindre relevant med et supplement i forhold til, hvis du eksempelvis sjældent spiser kød. Det er ikke så vigtigt, om dit proteintilskud er baseret på valleprotein, risprotein eller en af de mange andre varianter.
LÆS OGSÅ: 7 spørgsmål om proteinpulver
Hvilke madvarer giver mig det samme som proteinpulver?
Klassiske proteinkilder, der rummer omkring 20 gram protein pr. 100 gram, er kød, fisk og fjerkræ.
Ost og yoghurt er også gode kilder.
I den vegetabilske lejr skal du især gå efter tørrede bønner og linser.
Bonusinfo! Det er dagens samlede indtag af protein, der er afgørende for musklernes restitutionsevne og ikke timingen, som man engang troede.