Sex fif, der gør dobbeltseng til himmelseng

22. februar 2010 af I FORM

1. Samleje er ikke den eneste eller mest rigtige måde at have sex på. Prøv at huske, hvor seksuelt et kys eller en berøring kunne være engang. Genfind det og øv jer. Prøv at udnævne uger, hvor samleje er forbudt, og bestem, at alt andet ikke er det.

2. Se på din mand, når festen er på sit højeste, og forestil dig, at du ikke er sikker på at få ham med hjem. Flirt med ham, grin af hans historier, og genfind lidt af suset, når det lykkes dig at fange hans interesse. Flirt får ifølge eksperterne endorfiner og andre hormoner til at flyve rundt i kroppen på dig, og det giver dig følelsen af at være høj. Og tag så den følelse med hjem.

3. Sex skal til tider planlægges, hvis det skal blive til noget. Hold op med at sige, at du er for træt til sex. Dyrk i stedet sex, når du ikke er for træt. Sæt en aften af om ugen, og kravl om nødvendigt i seng lige efter arbejde med to rejemadder og en flaske hvidvin. Det vil med garanti være sjældent, du midt under legen kommer i tanker om, at du egentlig burde lave noget andet.

4. Undersøgelser viser, at vi elsker mere, når vi er på ferie. Vi slapper bedre af og bliver ikke afbrudt af pligter. Tillad jer en gang imellem at komme væk fra de hjemlige pligter. Lav fx en fræk aftale ude i byen. Har I børn, så sig til babysitteren, at I tager i biografen, og lej jer i stedet ind på et motel i et par timer. Som i en hemmelig affære.

5. Når sex bliver en selvfølge, mangler forførelsen. Kræv den tilbage. Lad være med at skubbe ham væk, næste gang han har lyst. Sig i stedet "overtal mig", og prøv, om ikke det kan ruske lidt op i hans rutiner.

6. Sukker du efter igen at opleve den første pirrende gang sammen med ham? Tænk dig om: Hvordan var det den første gang - helt ned i detaljer. Genskab det. Pirk igen i et salatblad på den restaurant, hvor I spiste sammen første gang. Og forfør ham. Eller lad dig forføre af ham. Måske bliver I helt generte over for hinanden igen.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: