Hvad er nok, hvad er godt, hvordan gør alle de andre det. Sex – og måske især det sex, de andre har – pirrer nok de flestes nysgerrighed, hvad end man vil være ved det eller ej.
Derfor har vi fundet svarene på de 9 spørgsmål, som vi brændte inde med på redaktionen. Læs med her – vi lover dig, at du bliver overrasket.
Ifølge SEXUS-undersøgelsen, som gik på opdagelse i 64.706 danskeres sexliv i årene 2017-2019, så har den gennemsnitlige dansker sex 2-4 gange om måneden.
Både mere og mindre er dog også helt almindeligt, da en femtedel angav, at de ikke havde haft sex de seneste fire uger, mens en anden femtedel havde knaldet 5-9 gange den seneste måned.
Normalt er altså et ganske vidt begreb i denne sammenhæng. Heldigvis for det.
At blive bortført af en ridder på en hvid hest, at møde en sexet fremmed nede på det lokale vaskeri eller at få selskab i soveværelset af sin mands bedste ven? Vi har en livlig fantasi, når vi skal have det liderligt. Og selvom mange nok har så detaljerede fantasier, at de ikke rigtigt passer ind i nogen kategori, kan man alligevel godt se nogle overordnede tendenser, når man spørger kvinder, hvad de fantaserer om.
I SEXUS-undersøgelsen blev deltagerne bedt om at tage stilling til, hvor meget de tændte på specifikke fantasier. Selvom de altså ikke blev bedt om at nedskrive deres fantasier i frihånd, så giver svarene nok et fingerpeg om, hvad danske kvinder tænker på, når lyset er slukket.
Ja! Men måske ikke på den måde, du lige regner med: Selvom sveden kan pible, og pulsen kommer i vejret, så er sex ikke fantastisk motion.
Det gennemsnitlige samleje varer cirka 8 minutter, hvilket ikke er lang tid i det samlede motionsregnskab – slet ikke når man tager højde for, at I sandsynligvis deler arbejdet imellem jer. Til gengæld høster du nogle mentale fordele, hvis du er en ivrig udøver af lagengymnastik. Sex ser nemlig ud til, at gøre følgende:
Ja og nej.
Når man spørger mænd, hvor ofte de har lyst til sex, er det oftere, end kvinder har. Med til historien hører dog, at kvinder i heteroseksuelle forhold lider under det, der bliver kaldt orgasmegabet, hvilket vil sige, at de sjældnere får orgasme end mænd – og kvinder i homoseksuelle forhold.
Hvis de heteroseksuelle kvinder kom lige så ofte som alle andre, har man spekuleret i, om ikke de også ville have den samme sexlyst.
Slår ihjel og slår ihjel. Ifølge organisationen Sex & Samfund oplever cirka en tredjedel af alle par forbigående eller langvarige seksuelle udfordringer i kølvandet på en ny baby.
Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke sidenhen kan få et godt sexliv stablet på benene, selvom man har små mennesker at tage sig af.
Årsagerne til udeblivende orgasmer i et parforhold kan være rigtig mange. En ting er i hvert fald helt sikker: Hvis du har svært ved at komme med din partner, er du ikke alene. Indledende generthed, svigtende kommunikation, præstationsangst og hverdagens stress og jag kan altsammen udfordre din orgasme.
Her har vi samlet en række spørgsmål, der måske kan hjælpe dig med at blive skarpere på, hvad jeres udfordring er.
Orgasmen, hvor en kvinde har udløsning i stil med det, vi nok nærmere forbinder med dem, der er indehaver af en penis, er et omdiskuteret fænomen.
Man mener, at den sprøjtende væske bliver udskilt fra de bartholinske kirtler, der befinder sig omkring skedeåbningen. Af samme grund mener man, at alle med en skede sådan set har anatomien til at kunne få en sprøjteorgasme, men det er jo ikke ensbetydende med, at de får det.
Undersøgelser peger i mange forskellige retninger på det punkt: Imellem 10 og 50 pct. af alle kvinder menes at få sprøjteorgasme regelmæssigt.
Den særlige orgasme, som mænd kun kan opnå gennem anal stimulering, skulle efter sigende kunne være dybere og mere intens end den orgasme, man(d) får ved at stimulere pikken.
Anatomien bag en prostataorgasme er egentlig ganske simpel at forstå: Når en mand bliver liderlig, svulmer hans prostata op – prostata er en kirtel, der sidder ved blærehalsen. Prostataen grænser op til endetarmen, så hvis du bruger en finger, vil du 3-7 centimeter oppe kunne mærke noget nubret, der cirka er på størrelse med en valnød. Ved at stimulere den vil din partner så kunne opnå orgasme.
Der findes også dildoer specielt udviklet til at kunne stimulere prostata.
Hvad der præcis gør én fugtig forneden, vil naturligvis variere fra person til person, men salgshits giver et hint om, hvilke favoritter folk har derude.
Ifølge Sinful, der kan bryste sig af at være Nordens største online-sexshop, så er de tre bestsellere i skrivende stund disse produkter:
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 11/2023