Sådan bevarer I nemt gnisten i parforholdet
I mange parforhold fordufter lidenskaben, når hverdagen og rutinerne tager over. Læs her, hvordan I nemt bevarer de stærke følelser og holder liv i parforholdet. Vi har fundet 4 supergode tips!
I mange parforhold fordufter lidenskaben, når hverdagen og rutinerne tager over. Læs her, hvordan I nemt bevarer de stærke følelser og holder liv i parforholdet. Vi har fundet 4 supergode tips!
Når der går hverdag i et parforhold, er det ikke ualmindeligt at tabe den nok så famøse ”gnist”, der fik det hele til at begynde.
Heldigvis er der flere ting, I kan gøre for at bevare lidenskaben mellem jer. Her giver vi jer fire gode råd, som hurtigt og nemt puster nyt liv i jeres forhold.
… på jeres første date, hvor I havde sommerfugle i maven, inden I skulle mødes. Tænk på en uforglemmelig ferieoplevelse, I har haft sammen, eller på dagen, hvor I hver især introducerede hinanden for jeres familier. Gør det evt. til en øvelse, hvor I tænker tilbage på så mange gode minder som muligt. Det vil hurtigt minde jer om, hvor meget der egentlig binder jer sammen.
Lav nogle spændende ting sammen, så I bliver ved med at generere nye minder, I kan være fælles om. Selv små oplevelser kan smitte af på jeres følelser for hinanden.
Find de gode sider i hinanden, og sørg for at anerkende og værdsætte hinanden. Prøv evt. at give hinanden et ”brusebad af komplimenter”, hvor I hver især skiftes til at give hinanden 10 komplimenter. Det vil automatisk give jer fornyet selvtillid og en større forståelse for hinanden - og for de ting, der fungerer i jeres forhold.
Acceptér, at lykkelige par også giver plads til, at den anden kan være træt en gang imellem – og måske ikke orker den helt store romantiske udfoldelse. Men husk at forventningsafstemme med hinanden, så I når en fælles løsning, I begge kan være glade for.
Kilder: womenshealthmag.com, huffingtonpost.com, psychologytoday.com