Kvinde får orgasme

Har du svært ved at få orgasme? Glæd dig til, du bliver gammel. 

© iStock

3 overraskelser om orgasme

Den kan forlænge dit liv og stimuleres frem via via brysterne. Vi løfter dynen for tre saftige faktabidder om den menneskelige orgasme.

20. april 2017 af Mikkel Skovbo // Illustreret Videnskab

1. Orgasme bliver bedre med alderen

Halvdelen af kvinder over 80 år opnår altid eller næsten altid seksuel tilfredsstillelse. De er også mere tilfredse med deres orgasmer end yngre kvinder. Det viser en undersøgelse af 806 kvinder fra San Diego-området i USA offentliggjort i American Journal of Medicine.

Kvinderne havde en gennemsnitsalder på 67 år, og 67,1% af dem fik orgasme hver gang eller næsten hver gang, de dyrkede sex – på trods af at deres sexlyst var dalende.

Tiltagende følelsesmæssig og fysisk nærhed blandt ældre gør det sandsynligvis nemmere for dem at opnå seksuel tilfredsstillelse.

2. Engangsknald ender sjældent med orgasme

Selvom tanken om en glohedt one-night stand måske kan få dampen til at stå ud af ørerne på mange, så er det faktisk ikke den bedste genvej til orgasme. I hvert fald ikke for kvinder.

En undersøgelse viser, at kun 11 pct. af kvinder får orgasme med en ukendt partner, første gang de har sex, mens 67 pct. af kvinder i faste forhold får orgasme hver gang.

Psykologerne forklarer det bl.a. med ”engagements- og hengivenhedsteorien”, der fremfører, at seksuel tilfredsstillelse stiger i takt med faste pars øgede nærhed og tillid.

3. Kvinder kan få bryst-orgasme

Der er direkte kontakt mellem kvindens bryst og kønsorganerne, både hormonelt og gennem nervebaner.

Det er praktisk lige efter en fødsel, hvor det suttende barn giver livmoderen signal om at trække sig sammen igen. Men det har også den effekt, at stimulering af brysterne alene, og særligt brystvorterne, kan give nogle kvinder orgasme.

Stimuleringen aktiverer den samme del af hjernen – den sensoriske cortex – som nærkontakt med klitoris og skeden gør.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler