4 steder hvor motion gør en forskel for slidgigt

Træning forbedrer hjernens fornemmelse for kroppen, så du bevidst og ubevidst har bedre styr på, hvilken position fx arme og ben befinder sig i.

Flere undersøgelser tyder på, at en bedre kropsfornemmelse virker mod slidgigt. Det skyldes muligvis, at hjernen har lettere ved at tackle smerter, når den kan mærke, hvilke stillinger der er mest pinefulde.

Ligesom køre- eller søsyge opstår, når hjernen får modstridende informationer fra syns- og balancesansen.

Læs også: 7 gevinster, din hjerne indkasserer, når du motionerer

Når slidgigten sætter ind, bliver leddet stift, og man får vanskeligt ved at bevæge det. Det starter en ond cirkel, hvor man bevæger leddet mindre på grund af smerterne og derved ikke giver leddet mulighed for at opøve en smidighed, som kan reducere smerterne.

Træning bryder den onde cirkel, og forsøg tyder på, at en større bevægelighed i leddene er den afgørende årsag til – og ikke bare et tegn på – at slidgigten er i bedring.

Træning styrker musklerne omkring det gigtramte led. Derved udsættes leddet for et kraftigere træk og tvinges til at gøre brusken stærkere for at kunne holde til trækket.

Dette modvirker gigtens nedbrydende effekt. Leddet bliver også bedre beskyttet, når musklerne og det omkringliggende væv styrkes, og det får mere ro til at hele sig selv.

Læs også: 5 grunde til at lave postural træning

Slidgigt skyldes ikke bare mekanisk slid i leddene, men også en kronisk inflammation, som stresser brusken og bindevævet. Inflammationen kontrolleres af immunforsvarets hvide blodlegemer, og flere forsøg har vist, at fysisk træning får dem til at udskille kemiske signalmolekyler, fx IL-10, som lægger en dæmper på inflammationsprocesserne. På den måde bidrager træning direkte til at fjerne selve årsagen til slidgigt.