Solcreme er den bedste beskyttelse, når solen brager ned, og så længe jeg er smurt ind, kan jeg sagtens ligge og stege hele dagen. Eller hvad? Vi gør dig klogere på, hvad der er op og ned, når det kommer til solbeskyttelse, så du kan passe godt på din hud.
PAS PÅ DIG SELV I SOLEN Ah, det er skønt at blive varmet igennem af solen. Men husk at give din hud solcreme og pauser – særligt mellem kl. 12 og 15.
Vi kan vist næppe påstå, at solen er et emne, vi ikke er oplyste om. At solens stråler ælder huden og i værste fald kan give hudkræft, er velkendte fakta.
Alligevel sker der noget med os, når foråret springer ud, og solen varmer vores kolde skandinaviske kroppe. Så kaster vi os ud i strålerne – ofte uden solcreme eller anden solbeskyttelse. Måske fordi der på trods af alle informationerne alligevel er nogle sejlivede myter og antagelser, som får os til at se stort på formaningerne.
Derfor kan du her få svar på, hvordan du bedst passer på dig selv i solen og dets farlige UV-stråler.
Solcreme virker ved at beskytte huden fra UV-strålingen med enten et kemisk eller fysisk filter.
Det fysiske filter lægger sig som et hvidligt lag på huden, hvor det reflekterer strålingen. Det kemiske filter trænger derimod ind i huden, hvor det opfanger solens stråler og omsætter det til varme.
Men solcreme vil aldrig give 100 procent beskyttelse af huden. Der vil altid være en mindre del af strålingen, som trænger ind.
Når mange af os, på trods af gentagne kampagner, er tilbageholdende med at bruge solcreme, skyldes det som oftest en af følgende tre ting: glemsomhed, nervøsitet omkring D-vitaminmangel og usikkerhed omkring, hvorvidt solcreme kan være sundhedsskadelig.
Den med glemsomheden kan snildt løses, ved at du altid har en lille solcreme i tasken. Men lad os lige kigge nærmere på de to andre forhold.
For meget sol på læberne kan være med til at fremprovokere et forkølelsessår. Brug derfor en solstift med høj SPF på læberne. Læs mere her.
De fleste af os får nok D-vitamin i sommerhalvåret, når vi i det daglige opholder os udendørs. Der skal ikke mere end 10-20 minutters ubeskyttet soleksponering til tre gange om ugen – så danner du tilstrækkeligt D-vitamin.
Og du får i øvrigt også vitaminet, selvom du er smurt ind i solcreme. En australsk undersøgelse har faktisk vist, at mennesker, der regelmæssigt bruger solcreme, har samme niveau af D-vitamin som dem, der ikke gør. Dels trænger der nemlig lidt UV-stråling igennem cremen, dels kan den ikke smøres på, så den dækker helt uden sprækker.
Du skal altså ikke være urolig for at komme til at mangle D-vitamin, når du smører dig ind i solcreme.
Læs også: Collagen – hudens superstof
At solecreme er sundhedsskadeligt har imidlertid et gran af sandhed i sig. Der er nemlig visse solfiltre, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende.
Du undgår dem dog nemt ved at vælge cremer med Svanemærket eller tilsvarende internationale mærker.
Når du så har fået fingrene i en sikker solcreme, skal du ikke vente med at smøre dig, til du er på stranden eller måske endda lige har ligget i solen lidt.
Solcreme skal nemlig have lov til at “sætte sig”, før den har sin optimale virkning. Derfor skal du smøre dig, ca. 20 minutter før du skal ud i solen.
Det optimale er faktisk at smøre sig to gange med ca. 20 minutters mellemrum. På den måde bliver der færre “helligdage” og sprækker i cremelaget. Husk at smøre igen, når du har badet, svedt eller tørret dig med håndklædet.
Solcreme bør være din tro følgesvend gennem sommermånederne. Men det er ikke helt nok, og her har vi fat i en anden sejlivet myte – nemlig at solcreme er den bedste beskyttelse mod solens farlige stråler.
Mange af os tror, at når bare vi er smurt ind, så kan vi ligge og stege i direkte sol dagen lang. Men den holder ikke.
Skygge er faktisk vigtigere end solcreme, for selvom du også får UV-stråling i skyggen, så skåner du altså dig selv for en del af de skadelige stråler.
Og den næstvigtigste beskyttelse er faktisk heller ikke solcreme, men derimod tøj. Mørkt, løstsiddende og tætvævet tøj beskytter bedst – tyndt, vådt og slidt tøj beskytter mindre effektivt.
HUSK SOLCREME, HAT OG SOLBRILLER ... Men vigtigst af alt, skal du huske at bruge skyggen, når solen er på sit højeste.
Nu tænker du måske, at det ikke er nødvendigt at beskytte din hud på de grå sommerdage, hvor du ikke kan se solen, men det er ikke rigtigt.
For selvom der ikke er kig til solen, kan UV-indekset sagtens komme op over 3, som er det pejlemærke, du skal gå efter, når du skal afgøre, om solcreme er nødvendig. Faktisk slipper 30-70 procent af solstrålingen igennem skyerne.
Gør det derfor til en vane at påføre dig solceme hver dag i sommerhalvåret.
For at være ordentligt beskyttet skal du bruge en håndfuld til en krop. Bruger du mindre, beskytter solcremen ikke med den rette faktor.
Smører du med faktor 15 i et tyndt lag, svarer det faktisk kun til ca. faktor 2.
Når du køber solcreme, er det vigtigt, at den er mærket med enten et faktortal eller SPF.
Faktoren er et forholdstal, hvor man har målt, hvor meget stråling der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til hud uden solcreme.
Udover faktortal kan der stå en kategori på solcremen. Se sammenhængen mellem kategori og faktortal i tabellen nedenfor.
Dette er dog kun vejledene, da meget andet spiller en rolle. Fx tidspunktet du er i solen, hvor mange skyer der er, hvilken hudtype du har, hvor meget solcreme du bruger og om din hud er i kontakt med vand, sved eller sand.
I Danmark skal du bruge faktor 15 eller mere. Er du i lande med varmere klima, bør du gå efter minimum faktor 30.
En creme med faktor 15 beskytter mod ca. 93 procent af solens UV-stråler, mens faktor 30 beskytter mod 97 procent af strålerne. Du får altså ikke meget mere beskyttelse ved at fordoble solfaktoren.
Du bør altid beskytte dig mod solen, når UV-indekset er 3 eller højere. Alligevel kan det være godt at kende din hudtype, så du ved, hvor påpasselig du skal være.
Hudtyper inddeles fra 1 til 6, hvor 1 er den lyseste og 6 den mørkeste. Er du hudtype 1, bliver din hud skoldet efter blot et kvarter ved et UV-indeks på 7, mens type 6 kan tåle 55 min. uden at blive forbrændt.
Mange tror, at man ikke kan blive solbrun, når man bruger en solcreme med en høj faktor. Og derfor vælger mange at bruge en lav solfaktor.
Men du kan godt blive solbrun, selvom du bruger solcreme med en høj faktor.
Det tager dog lidt længere tid, men så har du også beskyttet din hud mod solens skadelige UV-stråler. Du beskytter både dig selv mod solskoldning, men også mod for tidlig ældning af huden.
Mange af os ender altid med at have en rest solcreme tilbage, når sommeren er ovre. Men ifølge Forbrugerrådet Tænk kan du sagtens bruge dine rester af solcreme til næste år.
Forbrugerrådet testede solcreme, som havde været åbent i et år, og det viste sig, at solcremerne stadigvæk havde samme evner til at beskytte mod solens UV-stråler, som da de blev åbent.
Men din solcreme kan godt blive for gammel, især hvis den opbevares alt for længe i for høj varme i fx bilen eller på stranden. Så inden du smører dig ind i den, skal du tjekke om:
Lugter solcremen mærkeligt?
Har solcremen skiftet farve?
Har solcremen ændret konsistens?
Bemærker du noget af det eller er du i tvivl, så smid solcremen ud og køb en ny.
Kilde: Kræftens bekæmpelse