Solcreme er den bedste beskyttelse, når solen brager ned – eller hvad? Bliv klogere på, hvordan solcreme virker, hvilket solfilter du skal vælge, og hvordan du undgår skadelig kemi i din solcreme.
DU VED GODT, AT DU SKAL HUSKE SOLCREMEN – men ved du også, hvordan den virker?
De fleste af os elsker at blive bagt igennem af solen på en varm sommerdag. De fleste af os ved også godt, at solbadningen skal foregå i samspil med en god portion solcreme.
Men hvordan virker solcreme egentlig? Hvad er et kemisk og et fysisk solfilter – og kan filtrene indeholde stoffer, som er sundhedsskadelige?
Få svar på, hvordan solcreme beskytter dig mod solens stråler, og bliv klogere på, hvad du ellers kan gøre for at passe på dig selv i sommervarmen – uden skadelig kemi.
Solcreme virker ved at beskytte huden fra UV-strålingen med enten et kemisk eller fysisk filter.
Det fysiske filter lægger sig som et hvidligt lag på huden, hvor det reflekterer strålingen. Det kemiske filter trænger derimod ind i huden, hvor det opfanger solens stråler og omsætter dem til varme.
Solcreme med kemisk filter er det mest udbredte herhjemme, men en del solcremer kombinerer også de to filtre for at opnå maksimal beskyttelse mod solens skadelige UV-stråler.
Der findes også fysiske solfiltre i nano-form, som ikke giver det samme hvidlige skær som et traditionelt solfilter.
KEMISK ELLER FYSISK SOLFILTER? Begge beskytter mod de skadelige UV-stråler, men på hver sin måde.
Mange af os tror, at når bare vi er smurt ind, så kan vi ligge og stege i direkte sol dagen lang.
Men solcreme vil aldrig give 100 procent beskyttelse af huden. Der vil altid være en mindre del af strålingen, som trænger ind. Derfor er det også vigtigt, at du husker at benytte dig af andre former for solbeskyttelse end lige solcreme.
Skygge er faktisk vigtigere end solcreme, for selvom du også får UV-stråling i skyggen, så skåner du dig selv for en del af de skadelige stråler.
Den næstvigtigste beskyttelse er tøj. Mørkt, løstsiddende og tætvævet tøj beskytter bedst – tyndt, vådt og slidt tøj beskytter mindre effektivt.
Husk også at beskytte dine øjne mod UV-stråler – solens stråler kan nemlig også godt give øjenskader.
Du skal faktisk smøre dig, inden du er kommer ud i solen – såfremt, at du bruger en kemisk solcreme.
Læs også: 5 fejl, du begår, når du smører dig ind
Solcreme skal nemlig have lov til at “sætte sig”, før den har sin optimale virkning. Derfor skal du smøre dig ca. 20 minutter før, du skal ud i solen.
Det optimale er faktisk at smøre sig to gange med ca. 20 minutters mellemrum. På den måde bliver der færre “helligdage” og sprækker i cremelaget.
Det er sjældent nok at smøre dig ind i solcreme en enkelt gang i løbet af en hel dag i solen.
Som hovedregel er det en god idé at genindsmøre dig i løbet af dagen, og du skal altid smøre dig ind igen, hvis du har været i vandet, eller hvis din solcreme er svedt væk eller er tørret af i tøj eller håndklæde.
UV-indekset er en international måleskala, som kommer fra WHO (World Health Organisation). Den viser styrken af UV-strålingen (ultraviolet lys) og dermed risikoen for, hvor hurtigt du bliver skoldet af solens stråler.
Graden af UV-stråling afhænger af skydækket, ozonlaget, solens stilling på himlen, osv.
Læs også: Har du styr på UV-indekset?
UV-stråler er ikke bare UV-stråler. Der findes tre forskellige slags med forskellige bølgelængder.
DER ER FLEST SKADELIGE STRÅLER FRA SOLEN midt på dagen. Når du skygge er kortere end dig selv, kan det derfor være en god idé at søge ind i skyggen.
Ja, selvom det er overskyet, skal du huske at smøre solcreme på.
Selvom der ikke er kig til solen, kan UV-indekset sagtens komme op over 3, som er det pejlemærke, du skal gå efter, når du skal afgøre, om solcreme er nødvendig. Faktisk slipper 30-70 % af solstrålingen igennem skyerne.
Gør det derfor til en vane at påføre dig solceme hver dag i sommerhalvåret. Er du i tvivl, så tjek dagens UV-indeks hos DMI.
Læs også: Har du tendens til forkølelsessår? Så husk en god solstift
Når mange af os, på trods af gentagne kampagner, er tilbageholdende med at bruge solcreme, skyldes det som oftest en af følgende ting:
Den med glemsomheden kan snildt løses ved, at du altid har en lille solcreme i tasken, og du kan beskytte dig mest muligt mod skadelig kemi ved at vælge produkter med Svanemærket.
Men lad os lige kigge nærmere på de andre forhold:
Ja, de fleste af os får nok D-vitamin i sommerhalvåret, når vi i det daglige opholder os udendørs. Du får dit behov dækket med sol i ansigtet, på underben og underarme i 5-30 min. et par gange om ugen.
Du får i øvrigt også vitaminet, selvom du er smurt ind i solcreme. Dels trænger der nemlig lidt UV-stråling igennem cremen, dels kan den ikke smøres på, så den dækker helt uden sprækker.
Du skal altså ikke være urolig for at komme til at mangle D-vitamin, når du smører dig ind i solcreme.
Ja, det kan du godt, men det tager længere tid. Til gengæld har du beskyttet din hud mod solens skadelige UV-stråler og dermed mod solskoldning og for tidlig ældning af huden.
Læs også: Solskoldning – 6 råd, der hjælper, når du er solskoldet
HUSK SOLCREME, HAT OG SOLBRILLER ... Men vigtigst af alt skal du huske at søge ind i skyggen, når solen er på sit højeste.
For at være ordentligt beskyttet skal du bruge en håndfuld til at dække hele din krop. Bruger du mindre, beskytter solcremen ikke med den rette faktor.
Smører du med faktor 15 i et tyndt lag, svarer det faktisk kun til ca. faktor 2.
BARE GIV DEN GAS MED SOLCREMEN – du skal have fordelt en håndfuld over hele kroppen.
Når du køber solcreme, er det vigtigt, at den er mærket med et faktortal/SPF.
Faktoren er et forholdstal, hvor man har målt, hvor meget stråling der skal til for at give rødme i huden med solcreme på i forhold til hud uden solcreme.
Hvis solcremen har faktor 15, betyder det, at huden kan tåle 15 gange højere lysdosis med solcreme på. Du kan altså opholde dig 15 gange længere tid under solens stråler, før huden bliver solskoldet.
Udover faktortal kan der stå en kategori på solcremen. Se sammenhængen mellem faktortal og kategori i tabellen nedenfor.
Dette er dog kun vejledende, da flere andre forhold også spiller ind. Fx:
| Kategori | Solbeskyttesesfaktor (SPF) | |
|---|---|---|
| Lav beskyttelse | Faktor 6-10 | |
| Mellem beskyttelse | Faktor 15-25 | |
| Høj beskyttelse | Faktor 30-50 | |
| Meget høj beskyttelse | Faktor 50+ | |
| Kilde: Kræftens Bekæmpelse | ||
I Danmark er anbefalingen at bruge faktor 30. I lande med varmere klima, bør du gå efter minimum faktor 30.
En creme med faktor 15 beskytter mod ca. 93 % af solens UV-stråler, mens faktor 30 beskytter mod ca. 97 procent af strålerne.
Da vi dog ofte ikke får nok solcreme på, så anbefaler Sunhedsstyrrelsen, at vi bruger minimum faktor 30.
Læs også: Solfaktor – Hvordan vælger jeg den rigtige beskyttelse mod solen?
Du bør altid beskytte dig mod solen, når UV-indekset er 3 eller højere. Alligevel kan det være godt at kende din hudtype, så du ved, hvor påpasselig du skal være.
Er du i tvivl om din hudtype? Så læs med her
Hudtyper inddeles fra 1 til 6, hvor 1 er den lyseste, og 6 er den mørkeste. Er du hudtype 1, bliver din hud skoldet efter blot et kvarter ved et UV-indeks på 7, mens type 6 kan tåle 55 minutter uden at blive forbrændt under lignende omstændigheder.
NÅR SOLEN STÅR HØJEST PÅ HIMLEN – kan det være en god ide at søge lidt ind i skyggen.
Mange af os ender altid med at have en rest solcreme tilbage, når sommeren er ovre. Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan du heldigvis sagtens gemme dine rester af solcreme til næste år.
Forbrugerrådets test viser nemlig, at solcreme yder samme beskyttelse, når den bliver åbnet, som den gør et år senere.
Men din solcreme kan godt blive for gammel, især hvis den opbevares alt for længe i for høj varme i fx bilen eller på stranden. Så inden du smører dig ind i den, skal du tjekke:
Lugter solcremen mærkeligt?
Har solcremen skiftet farve?
Har solcremen ændret konsistens?
Bemærker du noget af det, eller er du i tvivl, så smid solcremen ud, og køb en ny.
KILDE: Kræftens Bekæmpelse