Hvad er UV-indeks?
Kan du blive solskoldet, hvis der er overskyet eller koldt? Og kan du blive brun af UV-indeks 2 – eller gennem et vindue? Vi giver dig svar.
Kan du blive solskoldet, hvis der er overskyet eller koldt? Og kan du blive brun af UV-indeks 2 – eller gennem et vindue? Vi giver dig svar.
UV står for ultraviolet, og UV-indekset bruges til at beskrive intensiteten af solens usynlige stråler.
Når du tjekker indekset inden en dejlig stranddag, får du altså information om, hvor intensive de ultraviolette stråler er midt på dagen, når solen står højest på himlen. Og det er værdifuld viden, fordi strålerne kan være ganske skadelige.
De kan blandt andet give solskoldning, skade øjnene, give rynker og øge risikoen for kræft. Ifølge WHO er UV-stråling årsag til 85-90 procent af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft.
At kende UV-indekset er altså smart, ikke mindst i sommerhalvåret. Bliv klogere her.
UV-indeks på 11 og derover betragtes som ekstemt højt.
Ved ækvator kan indekset nå op på 15 midt på dagen. I vores del af verden er det højeste UV-indeks om sommeren 7 og om vinteren helt nede på 1. Hvis indekset viser 3 eller derover, er der risiko for solskoldning, og derfor er det klogt at beskytte huden med solcreme, tøj og ved at søge skygge.
UV-indeks | < 3 | 3-6 | 6-8 | 8-10 | > 10 |
---|---|---|---|---|---|
Intensitet | Lav | Moderat | Stor | Meget høj | Ekstrem høj |
Risiko for sol-skoldning | Lille risiko | Moderat risiko | Stor risiko | Meget stor risiko | Ekstrem stor risiko |
Kilde: DMI |
Du kan tjekke dagens UV-indeks på fx DMI's hjemmeside. Søg på den by eller det sted, du befinder dig. Så kan du se vejrudsigten og dagens (og de kommende dages) UV-tal – her fx for København.
Der findes også adskillige apps, hvor du kan tjekke dages UV-indeks og fx få notifikationer, hvis det er så højt, at det kræver solcreme. Bare søg på “UV indeks” i App Store eller Google Play.
Så snart dagens UV-indeks viser mere end 2, er det muligt at få lidt kulør. Også selvom det ikke nødvendigvis er drønvarmt udenfor.
Mange mennesker bliver overrasket af en slem solskoldning på kølige dage, men der er ingen direkte sammenhæng mellem UV-strålingens intensitet og luftens temperatur.
I Danmark skal du være mest opmærksom på indekset fra april til september, fordi det typisk er i disse måneder og i tidsrummet mellem kl. 12 og 15, at strålingen er stærkest.
UV-strålingen kan også være stærk i gråvejr, men hvis du ligefrem ser mørke regnskyer på himlen, kan du godt regne med, at de blokerer for stort set al strålingen.
Måske har du prøvet at komme solskoldet hjem fra en dag ved havet, fordi solstrålerne blev reflekteret af vandoverfladen og solens samlede styrke blev mangedoblet.
Den samme effekt sker, hvis du er i nærheden af sne, sand eller beton. Vær derfor ekstra forsigtig med solbeskyttelsen i nærheden af disse overflader, og brug både en hat med skygge og creme med solfaktor i.
Strålingen fra solen består af UVA-, UVB- og UVC-stråler, og mens UVC-stråler stoppes helt af ozonlaget, når UVA og UVB gennem atmosfæren og rammer jorden.
Det er derfor de to slags stråling, som skader hud og øjne. De kan begge øge risikoen for at få kræft, men det er UVA-strålerne, der giver rynker, mens UVB giver solskoldning. Brug derfor en god solcreme, der beskytter mod begge.
Mange af os har nok siddet bag en rude og overvejet, om vi stadig kunne få lidt kulør på en solskinsdag fra vores plads på kontoret, men nej, det er ikke så sandsynligt.
Vinduesglas beskytter en hel del, idet det stopper det meste af UVB-strålingen og omkring en tredjedel af UVA-strålingen. Så helt ligemeget er solcremen altså ikke på en lang køretur, hvor ansigtet er eksponeret for sol i flere timer, selvom det er bag en rude.
Husk, at selvom det er vigtigt at passe på solens stråler, er de også livgivende, løfter humøret og giver D-vitamin til knoglerne. Så vi skal ikke undgå solen, men beskytte os, især i dagens mest UV-intensive timer.
Læs også: Derfor er stranden det perfekte sted at træne: 5 suveræne grunde
Solarier udsender kunstig UV-stråling på indeks 12, som svarer til lande tæt på ækvator, og risikoen for at få kræft stiger markant, mens du ligger i solariet.
Så selvom det måske kan lyde logisk at bruge solarie som kilde til lidt sol i de kolde vintermåneder, skader det meget mere, end det gavner.
I vinterhalvåret er det derfor meget sundere at få et skud solskin gennem et kosttilskud med D-vitamin.
KILDE: DMI