Flere hundreder rammes hvert år af modermærkekræft. Derfor er det vigtigt at opdage kræften i tide. Det gør du ved grundigt at tjekke dine modermærker. Se her, hvordan modermærkekræft ser ud, og hvad symptomerne er.
DISSE PERSONER HAR STØRRE RISIKO FOR MODERMÆRKEKRÆFT Har du fregner eller en hud, der ikke særligt nemt bliver brun, er din risiko for at udvikle modermærkekræft større.
Nu hvor sommeren snart gør sit indtog, er det ekstra relevant at passe godt på huden. For meget sol – og særligt solskoldninger – har nemlig hovedansvaret for, at flere tusinde danskere hvert år rammes af modermærkekræft, og at kræftformen er blevet langt mere hyppig i løbet af de sidste 70 år.
Du er særligt i risikozonen for modermærkekræft, hvis du har meget lys hud eller har mere end 50 modermærker, der er større end 2 mm i diameter. Heldigvis kan du selv gøre rigtigt meget for at undgå modermærkekræft, fx ved at holde siesta i skyggen og være rundhåndet med solcremen. Er skaden sket, kan modermærkekræft heldigvis bremses, hvis du opdager den i tide. Derfor er det en god idé, hvis du jævntligt sætter dine modermærker under lup og tjekker, om der er symptomer på modermærkekræft.
Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, er en kræftsygdom, der udspringer fra kroppens pigmentceller (i sjældne tilfælde kan modermærkekræft opstå i øjet og i slimhinden i næsen, munden, tarmen og urinblæren). Når solens stråler rammer huden, producerer pigmentcellerne, der ligger nederst i overhuden, pigment som et skjold mod solen. Det er det, vi ser, når huden bliver brun om sommeren. Modermærkekræft behandles hovedsageligt med operation, men det er også muligt at få medicinsk behandling, fx immunterapi.
Kilde: Kræftens bekæmpelse
HVORDAN SER MODERMÆRKEKRÆFT UD? Modermærkekræft kan se ud på flere måder, derfor er det vigtigt at holde øje med symptomerne. Som hovedregel skal du tjekke formen, farven og volumen. Her får du en uddybet guide til at tjekke dine modermærker for modermærkekræft.
I 1970 fandt danske læger årligt godt fem nye tilfælde af modermærkekræft pr. 100.000 kvinder. Det tal er nu over 25, og din risiko for at blive ramt af sygdommen, inden du fylder 75, er 2,8 pct. Selvom det måske ikke lyder af meget, så sender det faktisk modermærkekræft ind på listen over folkesygdomme, hvor den kommer i dårligt selskab med blodpropper, gigt og kræftformer som lungekræft og brystkræft. Kurven nedenfor viser da også tydeligt, at kræftformen er blevet langt mere hyppig i løbet af de sidste 70 år, og ifølge Kræftens Bekæmpelse fortsætter udviklingen i årene fremover.
Men hvad skyldes stigningen i modermærkekræft? Her skal vi først og fremmest have fat i vores solvaner, som har ændret sig på bare få år. I 2017 svarede 36 pct. i en rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden ja til, at de var blevet solskoldet på en ferie det seneste år – i 2013 var det tal kun 27 pct. Og netop solbadning og solskoldning er hovedårsagen til, at vi udvikler modermærkekræft.
NYE TILFÆLDE AF MODERMÆRKEKRÆFT OVER TID Kurven viser antallet af nye tilfælde af modermærkekræft årligt fra 1943 til 2015 ud af 100.000 danske kvinder og mænd. Kræftformen er desværre blevet langt mere hyppig.
Modermærkekræft kan ramme os alle, men vores risiko er ikke ens. Se her, hvilke faktorer der øger sandsynligheden for, at du bliver ramt af sygdommen, og få gode råd til forebyggelse af modermærkekræft.
Jo ældre vi bliver, jo mere stråling har vores hud modtaget. Det øger sandsynligheden for, at et modermærke udvikler sig til kræft. Samtidig bliver kroppens naturlige forsvarsmekanismer dårligere med årene. Hyppigheden af modermærkekræft er derfor størst hos personer i 60'erne og 70'erne.
Sådan forebygger du modermærkekræft: Du kan ikke ændre fortiden, men det er aldrig for sent at nedsætte mængden af skadelig UV-stråling, som rammer din hud.
Din hud forsvarer sig mod UV-strålerne fra solen ved at danne pigment og blive brun. Men der er stor forskel på effektiviteten af det forsvar, vores hud har, alt efter hvilken hudtype vi er født med. Mange skandinaver er hudtype 1 eller 2 i den internationale 6-trinsinddeling. Vi har rødt eller blond hår, blå eller grønne øjne og måske fregner. Det gør, at vi er dårligere rustet til kampen mod de skadelige stråler end dem, der har mørkt hår og en hud, der hurtigere bliver brun.
Sådan forebygger du modermærkekræft: Det er vigtigt, at du kender din hudtype. Den fortæller dig, hvordan du bedst beskytter dig i solen, og er afgørende for, hvor hurtigt du bliver solskoldet, hvis du opholder dig i solen uden solcreme.
Læs også: Solcreme – sådan beskytter du dig uden kemi
I skemaet herunder kan du se, hvad der kendetegner de 6 forskellige hudtyper, og hvor længe du kan være i solen uden solbeskyttelse og uden at blive skoldet (fordelt på 3 UV-indeks, der indikerer dansk forår (3), dansk sommer (7) og en ferien sydpå (11).
| Hudtype | Typiske kendetegn* | UV-indeks 3 | UV-indeks 7 | UV-indeks 11 |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Hvid hud, der aldrig bliver brun. Rødt hår og fregner. | 40 min. | 15 min. | 10 min. |
| 2 | Bleg hud, der ofte bliver brun. Blond hår og få fregner. | 55 min. | 20 min. | 15 min. |
| 3 | Beige hud, der ofte bliver brun. Brunt hår, ingen fregner. | 65 min. | 25 min. | 15 min. |
| 4 | Lys brun hud. Sort hår, ingen fregner. | 95 min. | 40 min. | 25 min. |
| 5 | Mørk brun hud. Sort hår, ingen fregner. | 130 min. | 55 min. | 35 min. |
| 6 | Sort hud. Sort hår, ingen fregner. | 130 min. | 55 min. | 35 min. |
*Du behøver ikke at matche kendetegnene fuldstændigt for at have hudtypen.
I gennemsnit har et voksent menneske ca. 25 modermærker, men det varierer fra person til person. Alle modermærker kan udvikle sig til et tilfælde af modermærkekræft, så derfor stiger din risiko i takt med dit antal af modermærker. Er du en af dem, der har mere end 50 modermærker større end 2 mm i diameter, er din risiko for modermærkekræft stærkt forhøjet.
Sådan forebygger du modermærkekræft: Du kan ikke nedsætte antallet af modermærker, men du kan øge din opmærksomhed på dem, du har. Find dem alle, uanset hvor på kroppen de gemmer sig, og lær dem at kende. Kig på dem, mærk på dem, og vær opmærksom på alle ændringer og eventuelle symptomer, der er på modermærkekræft.
LÆS OGSÅ: Hudkræft – det skal du holde øje med
Yngre kvinder bliver noget hyppigere ramt af modermærkekræft end yngre mænd. I 40-årsalderen er risikoen næsten dobbelt så stor hos kvinder. Men forskellen udligner sig med alderen, så risikoen i det 60. leveår er den samme, og når vi fylder 80, er risikoen 50 pct. højere for en mand. Forskellene bunder formentlig primært i historiske forskelle i mængden af udendørs arbejde og solbadning.
Sådan forebygger du modermærkekræft: Den høje forekomst hos yngre kvinder er delvist knyttet til brug af solarier. Den kunstige sol fører nemlig hyppigt til lette skoldninger, som øger risikoen for, at et modermærke udvikler kræftceller. Drop derfor solariet helt.
DIT KØN HAR BETYDNING FOR, HVORNÅR RISIKOEN FOR MODERMÆRKEKRÆFT ER STØRST I 40-årsalderen bliver dobbelt så mange kvinder som mænd ramt af modermærkekræft.
En del af solens energi bliver sendt af sted som ultraviolet stråling, også kaldet UV-stråling. Strålingen trænger ned i huden, hvor den kan beskadige hudcellernes arvemasse, DNA'et, så cellerne muterer til kræftceller. Derfor er solbadning og i særdeleshed solskoldninger hovedårsagen til, at modermærkekræft opstår. Ifølge det amerikanske dermatologiske akademi er din risiko for modermærkekræft steget med hele 80 pct., hvis du er blevet skoldet blot fem gange, inden du fylder 20 år. I begrænsede mængder er solen dog gavnlig, fordi den hjælper dig til at danne D-vitamin.
Læs også: 6 råd, der hjælper på en solskoldning
Sådan forebygger du modermærkekræft:
Læs også: Solfaktor: Hvordan vælger jeg den rigtige solbeskyttelse?
Tjek UV-indekset og forebyg modermærkekræft
. Der er flest skadelige UV-stråler om sommeren og tæt på ækvator. Hold øje med det såkaldte UV-indeks, som du ofte finder sammen med vejrudsigten. Der findes også adskillige apps, hvor du dagligt kan tjekke UV-indekset. Er tallet under 3, er risikoen for solskoldning lav, og du behøver derfor ikke solbeskyttelse, med mindre du har meget lys hud. Er UV-indekset højere, skal du huske at beskytte dig.
Hold dig fra middagssolen og forebyg modermærkekræft
. Bliv inden døre, i skyggen, eller iklæd dig dækkende tøj inkl. solbriller og hat i timerne omkring middag. Husk, at overflader som vand og sne reflekterer strålingen. En tur på vandet eller en solbeskinnet piste kan derfor hæve mængden af UV med 50 pct. eller mere og øge din risiko for solskoldning og i værste tilfælde modermærkekræft.
Har du allerede haft modermærkekræft eller en anden form for kræft i huden, så er din risiko for, at et nyt modermærke udvikler sig, større.
Sådan forebygger du modermærkekræft: Når du allerede har været igennem diagnose og operation, så ved du, hvad du skal kigge efter, og hvad du skal gøre, hvis du får mistanke om modermærkekræft. Brug den viden, når du tjekker dig selv for modermærkekræft.
Nogle familier er hyppigere ramt af modermærkekræft end andre – formentlig fordi de er genetisk disponeret. Forskere vurderer, at i 10 pct. af tilfældene har et nært familiemedlem allerede været ramt af modermærkekræft.
Sådan forebygger du modermærkekræft: Både du og din læge skal vide, hvis der er modermærkekræft i familien. Spørg onkler og tanter, fætre og kusiner. Det er ikke altid, at et bortskåret modermærke bliver omtalt ved moster Odas fødselsdag, men det er vigtigt at dele informationen.
Et uskyldigt udseende modermærke kan i værste fald udvikle sig til at være livstruende modermærkekræft. Derfor er det vigtigt, at du regelmæssigt tjekker dine modermærker og ved, hvad du skal kigge efter. Er du i tvivl eller bekymret over et modermærke, skal du altid gå til lægen.
Kort fortalt skal du skride til handling, hvis dit modermærke pludseligt begynder at vokse, ændre udseende og form samt klø eller bløde. Du kan også bruge følgende ABCDE-regel, når du skal tjekke huden for symptomer på modermærkekræft.
BILLEDER AF MODERMÆRKEKRÆFT Tjek dine modermærker med ABCDE-reglen
Hjælp er godt – både til at huske, hvornår du skal tjekke dig selv, til at få det gjort og til at følge modermærkernes udvikling. Her er tre gode bud på hjælp fra teknikkens verden. Er du i tvivl eller bekymret over et modermærke, skal du dog altid gå til lægen.
Tjekdinhud.nu | |
|---|---|
| TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse står bag hjemmesiden, der hjælper dig med at spotte tegn på, at noget er galt. Den besvarer også spørgsmål om modermærkekræft og tager livet af de farlige myter om sygdommen. | |
| Tjekdinhud.nu Sprog: Dansk Pris: Gratis | |
Miiskin | |
| Appen hjælper dig med en grundig gennemgang af kroppen ved at gemme fotos af dine modermærker, så du kan sammenligne dem fra gang til gang og spotte en eventuel udvikling. Og så husker den dig på, hvornår det er tid til næste tjek. | |
| Miiskin findes både til Android og iOS Sprog: Engelsk Pris: Ca.165 kr./år (afregnes i $) | |
SkinVision | |
| Her får du hjælp fra en uddannet dermatolog. Appen analyserer og vurderer dine fotos af mærkerne ud fra en 3-trinsskala. Ved “høj risiko” kigger en dermatolog på dine billeder inden for 48 timer og giver dig besked om analysen. | |
| SkinVision findes både til Android og iOS Sprog: Engelsk Pris: Ca. 185 kr./år (afregnes i €) |
Kommer du hele vejen rundt, når du tjekker dine modermærker for modermærkekræft? Her er en liste med steder på kroppen, hvor du skal være særlig grundig, når du undersøger dine modermærker.
OBS! MODERMÆRKEFRI HUD Trods navnet kan modermærkekræft faktisk opstå, hvor der ikke var et modermærke i forvejen. Symptomerne kan være en lille, kødfarvet knop, som vokser. Der kan opstå et lille sår på spidsen af knoppen, som ikke vil hele.
Et af de tarveligste steder, modermærker kan gemme sig, er i hovedbunden. Den kan være næsten umulig at tjekke uden hjælp. Modermærkekræft optræder dog primært her hos mænd – formentlig fordi vi kvinder generelt har kraftigere hår, som skygger for solen.
De celler, der giver øjnene farve, kan også udvikle modermærkekræft. Du skal være opmærksom på alle synlige ændringer i dine øjne, inkl. synsforstyrrelser og smerter.
Barndommens soltoppe og lange sommerferier gør armene til det hyppigste sted for modermærkekræft hos kvinder. Få hjælp af spejlet til at tjekke bagsiden af overarmene.
Modermærkekræft under neglene optræder som en mørk stribe. Det starter ved neglebåndet og bevæger sig i neglens vokseretning.
Benene er også ekstra udsatte hos kvinder for modermærkekræft på grund af fortidens solbadning. Også her kan du få hjælp af et spejl til at få tjekket baglårene.
Husk også at tjekke dine fodsåler. Dine lyse fødder er nemlig sårbare over for solbadning, og derfor kan modermærkekræft også opstå her.
Det er et stort område, hvor der hyppigt gemmer sig flere modermærker. Modermærkekræft på ryggen er dog klart hyppigst hos mænd. Det kan være svært for dig at tjekke din ryg selv, men med lidt hjælp kan du få den undersøgt.
Herunder finder du tre hjælpemidler til at tjekke modermærker for modermærkekræft på ryggen:
Spejl |
|---|
| Er du lidt smidig, kan du godt finde dine modermærker på ryggen med ét spejl, men det er nemmest med to, hvor du spejler billedet af din ryg og ikke behøver at vride nakken af led. |
Telefon |
| Find et sted med godt og naturligt lys, og stil din telefon ca. en meter bag dig. Sæt timeren til 10 sek., og tag et foto. Husk at gemme billedet, så du senere kan sammenligne. |
Veninde |
| Lav en fast aftale med en veninde eller partner, hvor I hjælper hinanden med en gennemgang af ryggen og andre svære steder. Så er I også to om at holde øje med, om modermærkerne udvikler sig. |
Når et modermærke begynder at vokse på huden, skal du altid reagere hurtigt. Opdages modermærkekræften tidligt, kan det bremse spredningen af sygdommen. I dag bliver flere helbredt for modermærkekræft, netop fordi sygdommen bliver opdaget på et tidligt stadium.
De virkelige skader fra modermærkekræften sker, når kræftcellerne begynder at gro indad. Dermatologer inddeler modermærkekræft i stadier, alt efter hvor dybt den er nået ned i det underliggende væv. Det er nemlig afgørende for, hvor svær sygdommen er at behandle.
Modermærkekræft spreder sig indad
De første, afgrænsede kræftceller er udviklet fra de normale celler i modermærket, de såkaldte melanocytter. De påvirker stadig kun det allerøverste lag af huden, overhuden.
Behandling: Operation.
99 % overlevelseschance.
Der er udviklet et 1 mm tykt såkaldt melanom med kræftceller i modermærket. Det er stadig afgrænset og har ikke spredt sig til andre steder i kroppen.
Behandling: Operation.
99 % overlevelseschance.
Der er udviklet et 4 mm tykt melanom i modermærket. Det er stadig afgrænset og har ikke spredt sig til andre steder i kroppen.
Behandling: Operation.
98 % overlevelseschance.
Melanomet er gået ned i underhuden og har derfor spredt sig til lymfeknuder tæt på modermærket.
Behandling: Operation, strålebehandling, immunterapi.
65 % overlevelseschance.
Via lymfesystemet har kræften spredt sig til andre organer i kroppen som lunger, hjerne, lever og/eller knogler.
Behandling: Operation, strålebehandling, immunterapi, kemoterapi.
20 % overlevelseschance.
LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du hævede lymfeknuder
Ja, man kan desværre godt dø af mødermærkekræft - og særligt hvis man ikke opdager sygdommen i tide og derfor ikke kommer i behandling.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse ses der i de seneste 50 år en kraftig stigning i antallet af personer, der får stillet diagnosen modermærkekræft. Til gengæld er antallet af personer, der dør af modermærkekræft i samme periode kun svagt stigende. Overlevelsen efter diagnosen modermærkekræft er altså forbedret gennem de seneste 50 år.
På årlig basis dør 166 mænd og 118 kvinder i gennemsnit af modermærkekræft (gennemsnittet er fra perioden 2011-2015).
Har du symptomer på modermærkekræft, eller er du stadig i tvivl om, hvordan modermærkekræft ser ud, så anbefaler vi, at du kontakter din læge.