De fleste får mørke pletter på huden med alderen: Pigmentpletter, leverpletter og alderspletter. Men hvorfor opstår de overhovedet? Og er det muligt at undgå dem? Få hudlægens svar her.
PIGMENTPLETTER – Helt at undgå de farvede pletter på huden er svært, men du kan gøre dit for at udsætte eller mindske dem.
Pigmentpletter, pigmentforandringer, leverpletter og alderspletter. Kært barn har mange navne, men de dækker over det samme: Misfarvninger af huden, hvor der opstår små brune pletter. Du kan dække dem med makeup, men der findes også behandlinger til at fjerne dem.
Inden du køber dig fattig i dyre cremer og hudbehandlinger, så læs først lige med her. Du kan nemlig selv gøre en indsats for, at pigmentpletter slet ikke opstår – eller i hvert fald udsætte, at de dukker op. Og har du allerede besluttet dig for at opsøge behandlinger, er der et par ting, du skal være opmærksom på.
Her kan du blive klogere på både forebyggelse og behandling, når vi spørger en professor i hudsygdomme til råds om pigmentpletter.
Pigmentpletter kaldes også for pigmentforandringer, alderspletter eller leverpletter, selvom de intet har med leversygdom at gøre. Det kan godt forvirre, for betegnelserne dækker samme fænomen.
Disse pigmentpletter er flade og velafgrænsede brune pletter. Solar lentigo er ensartede i pigmenteringen og kan ikke mærkes, når du stryger hånden over huden. De kommer oftest i ansigtet, på skuldrene og på håndryggene.
De brune pletter udvikles gradvist eller kan opstå over kort tid.
Melasma er en almindelig type pigmentpletter, som mere ligner mørke skygger og plamager end deciderede pletter. De er glatte i overfladen og kommer typisk i panden, på kinderne og overlæben.
Melasma-plamager ligger dybere i huden end solar lentigo-pletter. Derfor er de ofte sværere at fjerne.
Pigmentpletter – eller leverpletter – opstår, når hudens farvefabrik laver ujævn farve. Når huden under normale omstændigheder bliver solbrun, altså farves mørk, er det et forsøg på at beskytte den mod solens skadelige stråler.
Under huden findes et lag celler, melanocytter, der producerer pigmentfarven. De farver huden mørkere med melanin – hudens naturlige pigment – fx når vi solbader på ferien. Dermed trænger solens UVA- og UVB-stråler ikke så let ned i hudens dybere lag og gør skade.
Læs også: Vælger du den rigtige solfaktor?
Men hvis melanocytterne bliver udsat for bestemte påvirkninger, så kan de fejlagtigt begynde at danne for meget pigment. Og så er det, at de mørke misfarvninger af huden, pigmentpletter, opstår.
De to mest almindelige årsager til, at der opstår en pletvis overproduktion af pigment i huden, er sol og hormoner.
Læs også: Solskoldning – 6 råd, der hjælper, når du er solskoldet
Hudens naturlige pigment – melanin – produceres af celler, som hedder melanocytter. Når de påvirkes af hormoner eller for meget sol, går der kludder i deres produktion, så den bliver mere ujævn. Dermed opstår der pigmentpletter.
Pigmentpletter forekommer hyppigst blandt personer med lys og sart hud.
Hvor følsomme pigmentcellerne er over for sollyset, er bestemt af vores medfødte gener.
Folk, der har opholdt sig meget i solen uden solcreme, får typisk mange pigmentpletter.
Vi får flere pigmentpletter med alderen, og efter de 40 år bliver de også mørkere.
De hormonelt fremkaldte leverpletter og pigmentpletter kommer typisk i forbindelse med graviditet og ved brug af p-piller.
Pigmentpletter eller leverpletter er højst kosmetisk irriterende. De er ganske ufarlige. Men hold øje med, om din pigmentforandring forandrer sig. Sker det, så skal du straks få en læge til at se på den. For da kan det være modermærkekræft eller forstadier til den.
Læs også: Hudkræft – det skal du holde øje med
... ændrer farve
... bliver knudrede i overfladen
... vokser
... danner sår
Der findes en bred vifte af behandlinger, som alle sigter på at mindske pigmentpletterne.
Du skal dog vide, at der kan opstå gener i kølvandet på indsatsen, fx ar. Så tag din læge med på råd. Så er du også sikker på at vælge en behandlingsform, som er egnet til dine hududfordringer.
Vær desuden opmærksom på, at ingen metoder er i stand til at slette alle spor af pigmentpletter.
MEDICINSK PEELING
Her fjernes overhuden og den øverste del af læderhuden. Lægen smører en kemisk opløsning på huden bestående af salicylsyre eller glycolsyre i en koncentration på op til 40 pct. I dagene efter peelingen føles huden stram, den hæver op og bliver rød. Efter en uge skaller den af.
LYSBEHANDLING IPL
Ved IPL-behandling (Intense Pulsed Light) sendes lysenergibølger ned i pigmentpletten. Lyset omdannes til varme, som ødelægger pigmentcellerne. En uges tid efter behandlingen falder pigmentpletterne af som skorper. IPL er især effektiv mod de solfremkaldte pigmentpletter.
BLEGECREMER
Pigmentpletter kan også mindskes med blegecreme, som indeholder det pigmentreducerende stof cysteamin. En undersøgelse publiceret i British Journal of Dermatology har vist, at cysteamin efter otte ugers brug reducerer pigmenteringen med 47 pct. og efter 16 ugers brug med 65 pct. Blegecreme ordineres af lægen, og du smører den selv på derhjemme.
MEDICINSK KUR
Når det kommer til den hormonelt fremkaldte melasma, hvor pigmenteringen ligger i de dybere hudlag, kan medicinsk behandling være det eneste, der hjælper. Her bruges tabletter med tranexamsyre, som hæmmer produktionen af melanin og overførslen af pigment til hudens øverste lag. Da det er medicin, som går i blodet, bør man altid forsøge sig med alternativer først.
PIGMENTPLETTER KAN GODT TIL DELS FJERNES – men du risikerer, at de kommer igen, og behandlingen skal startes op på ny.
Den mest effektive kur mod pigmentpletter er uden sammenligning, at du hver dag forebygger, at pletterne overhovedet kommer. Ingen behandlingsmetoder kan gøre os lige så pletfri, som forebyggelse kan. Her er råd til at forebygge.
1. Beskyt huden
Det er ikke til at komme udenom: Værner du ikke huden mod solen, vil de pigmentproducerende celler – melanocytterne – med tiden begynde at danne ujævn farve og pigmentpletter.
Det er derfor, at man ser disse solens fingeraftryk på ansigt, hals og hænder, mens de mere tildækkede dele af os går fri. Så kryb ind i skyggen mellem 12 og 15, hvor solen er kraftigst, tag tøj og hat på, og brug solcreme med minimum faktor 30. Og gør dette hele sommerhalvåret – også når det er overskyet.
Læs også: Aftersun – hvor nødvendigt er det egentlig?
2. Reagér hurtigt
Du skal søge læge, hvis du skifter til nye p-piller, som giver dig pletter. Den øgede lysfølsomhed, som nogle piller giver, kan måske standses ved, at du skifter pillemærke. Men du skal reagere hurtigt, inden der kommer flere. For når de hormonelt fremkaldte pletter først har indfundet sig, er de svære at slippe af med.
Læs også: Hudlægens bedste råd til rynkecreme
Helt at udslette pigmentpletter med hjemmebehandling skal du ikke sætte næsen op efter. Men du kan have held med at mindske pigmentpletterne. De overfladiske af dem vel at mærke. Dybereliggende pigmentansamlinger giver aldrig efter for gør-det-selv-behandlinger.
PEELING
Hjemmepeeling kan ikke gå så langt ned i huden, som hudlægens behandlinger kan. Men de mere dybdegående hjemmepeelinger kan have en vis mindskende effekt.
Du skal vælge kemiske peelinger, som er tilsat et let ætsende stof, der kan gå ned i det øverste hudlag og opløse ujævnhederne. Gå efter peelinger med AHA-frugtsyrer, enzymer og salicylsyre. Jo højere koncentrationen af det ætsende stof er, desto bedre effekt vil peelingen have.
NÅLERULLER
Med en nålerulle ruller du små nåle henover ansigtet. De prikker en masse huller i overhuden. Og fordi huden dermed udsættes for, hvad man kunne kalde et mini-traume, så sendes der et signal til de dybere hudlag om, at nu skal huden reddes. Det sætter gang i produktionen af hudceller og nye bindevævsfibre. Huden fornyes, og det kan have en mindskende effekt på overfladiske leverpletter.