Er pigmentpletter kommet for at blive?

De fleste får mørke pletter på huden med alderen: Pigmentpletter, leverpletter og alderspletter. Men hvorfor opstår de overhovedet? Og er det muligt at undgå dem? Få hudlægens svar her.

En kvinde har leverpletter og pigmentpletter, som hun ønsker at fjerne.

PIGMENTPLETTER – Helt at undgå de farvede pletter på huden er svært, men du kan gøre dit for at udsætte eller mindske dem.

© iStock

Pigmentpletter, pigmentforandringer, leverpletter og alderspletter. Kært barn har mange navne, men de dækker over det samme: Misfarvninger af huden, så der opstår pletter. De kan dækkes med makeup, men der findes også behandlinger til at fjerne dem.

Men inden du køber dig fattig i dyre cremer og hudbehandlinger, så læs med her. Du kan nemlig selv gøre en indsats for, at pigmentpletter slet ikke opstår – eller i hvert fald dukker senere op. Og har du allerede besluttet dig for at opsøge behandligner, er der et par ting, du skal være opmærksom på. Bliv klogere på både forebyggelse og behandling, når en professor i hudsygdomme deler sin viden og råd om pigmentpletter.

1 Hvad er pigmentpletter?


Pigmentpletter kaldes også for pigmentforandringer, alderspletter eller leverpletter, selvom de intet har med leversygdom at gøre. Det kan godt forvirre, for betegnelserne dækker samme fænomen.

De hyppigste pigmentpletter er dem, der på latin kaldes solar lentigo. Det er flade, velafgrænsede og ensfarvet brune pletter. Solar lentigo er ensartede i pigmenteringen og kan ikke mærkes, når du stryger hånden over huden. De kommer oftest i ansigtet, på skuldrene og på håndryggene. Pigmentpletterne kan udvikles gradvist eller opstå over kort tid.

En anden almindelig type pigmentpletter er melasma, som mere ligner mørke skygger og plamager end deciderede pletter. Disse pigmentpletter er også glatte i overfladen og kommer typisk i panden, på kinderne og overlæben. Melasma-plamager ligger dybere i huden end solar lentigo-pletter. Derfor er de ofte sværere at fjerne.

Hudens naturlige pigment – melanin – produceres af celler, som hedder melanocytter. Når de påvirkes af hormoner eller for meget sol, går der kludder i deres produktion, så den bliver mere ujævn. Dermed opstår der pigmentpletter.

2 Hvordan opstår pigmentpletter?


Pigmentpletter – eller leverpletter – opstår, når hudens farvefabrik laver ujævn farve. Når huden under normale omstændigheder bliver solbrun, altså farves mørk, er det et forsøg på at beskytte den mod solens skadelige stråler. Under huden findes et lag celler, melanocytter, der producerer pigmentfarven. De farver huden mørkere med melanin – hudens naturlige pigment – fx når vi solbader på ferien. Dermed trænger solens UVA- og UVB-stråler ikke så let ned i hudens dybere lag og gør skade. Men hvis melanocytterne bliver udsat for bestemte påvirkninger, så kan de fejlagtigt begynde at danne for meget pigment. Og så er det, at de mørke misfarvninger af huden, pigmentpletter, opstår.

Tjek pigmentpletter for, om de ...

... ændrer farve

... bliver knudrede i overfladen

... vokser

... danner sår

3 Hvorfor får man pigmentpletter?


De to mest almindelige årsager til, at der opstår en pletvis overproduktion af pigment i huden, er sol og hormoner.

  • FOR MEGET SOL
    Solen er skyld i langt de fleste pigmentpletter. Når huden er blevet udsat for meget sol gennem mange år, så dannes der ofte den type pigmentpletter, der kaldes solar lentigo. Det ultraviolette sollys påvirker pigmentcellerne – dem, der kaldes melanocytter – så de bliver forvirrede, og deres pigmentproduktion bliver ujævn.

  • HORMONEL UBALANCE
    Man kan også få pigmentforandringer af hormonelle ubalancer. Betegnelsen for den slags pigmentpletter er melasma. Nogle betegner dem graviditetsmaske, fordi forandringerne typisk kommer i forbindelse med graviditet. Melasma kan også komme ved brug af p-piller. Det er de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron, som stimulerer pigmentcellerne (melanocytterne) til i plamager at overproducere pigment, når huden udsættes for sol.

4 Hvem udvikler pigmentpletter?


DE LYSHUDEDE

Pigmentpletter forekommer hyppigst blandt personer med lys og sart hud.

DE ARVELIGT DISPONEREDE

Hvor følsomme pigmentcellerne er over for sollyset, er bestemt af vores medfødte gener.

SOLDYRKERE, SOLARIEBRUGERE OG FOLK, DER ARBEJDER UDENDØRS

Folk, der har opholdt sig meget i solen uden solcreme, får typisk mange pigmentpletter.

DEM OVER 40 ÅR

Vi får flere pigmentpletter med alderen, og efter de 40 år bliver de også mørkere.

GRAVIDE OG KVINDER PÅ P-PILLER

De hormonelt fremkaldte leverpletter og pigmentpletter kommer typisk i forbindelse med graviditet og ved brug af p-piller.

5 Kan pigmentpletter være farlige?


Pigmentpletter eller leverpletter er højst kosmetisk irriterende. De er ganske ufarlige. Men hold øje med, om din pigmentforandring forandrer sig. Sker det, så skal du straks få en læge til at se på den. For da kan det være modermærkekræft eller forstadier til den.

6 Hvordan fjerner man pigmentpletter?


Der findes en bred vifte af behandlinger, som alle sigter på at mindske pigmentpletterne. Du skal dog vide, at der kan opstå gener i kølvandet på indsatsen, fx ar. Så tag din læge med på råd. Så er du også sikker på at vælge en behandlingsform, som er egnet til dine hududfordringer. Og vær opmærksom på, at ingen metoder er i stand til at slette alle spor af pigmentpletter.

7 Behandling af pigmentpletter og leverpletter


  • MEDICINSK PEELING
    Her fjernes overhuden og den øverste del af læderhuden. Lægen smører en kemisk opløsning på huden bestående af salicylsyre eller glycolsyre i en koncentration på op til 40 pct. I dagene efter peelingen føles huden stram, den hæver op og bliver rød. Efter en uge skaller den af. Søg på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside efter læger, der er godkendte til at behandle.

  • LYSBEHANDLING IPL
    Ved IPL-behandling (Intense Pulsed Light) sendes lysenergibølger ned i pigmentpletten. Lyset omdannes til varme, som ødelægger pigmentcellerne. En uges tid efter behandlingen falder pigmentpletterne af som skorper. IPL er især effektiv mod de solfremkaldte pigmentpletter. Søg dig på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside efter læger, der er godkendte til at behandle.

  • BLEGECREMER
    Pigmentpletter kan også mindskes med blegecreme, som indeholder det pigmentreducerende stof cysteamin. En undersøgelse publiceret i British Journal of Dermatology har vist, at cysteamin efter otte ugers brug reducerer pigmenteringen med 47 pct. og efter 16 ugers brug med 65 pct. Blegecreme ordineres af lægen, og du smører den selv på derhjemme.

  • MEDICINSK KUR
    I forhold til den hormonelt fremkaldte melasma, hvor pigmenteringen ligger i de dybere hudlag, kan medicinsk behandling være det eneste, der hjælper. Her bruges tabletter med tranexamsyre, som hæmmer produktionen af melanin og overførslen af pigment til hudens øverste lag. Da det er medicin, som går i blodet, bør man altid forsøge sig med alternativer først.

Det skal du vide, inden du vælger behandling til pigmentpletterne...

De solfremkaldte leverpletter, der befinder sig i overhuden, er lettest at fjerne. Pigmentpletter fremkaldt af hormonel ubalance ligger i et dybere hudlag. De er sværere at fjerne.

Behandlinger mod pigmentpletter har en tendens til at forsyne huden med hvide pletter i stedet for de brune. Der er også en lille risiko for at få ar af behandlingerne.

Ofte er det ikke nok med en enkelt behandlingsform. Man må typisk anvende flere forskellige typer for at mindske lever- og pigmentpletterne betragteligt.

Pigmentpletter fjernes sjældent permanent. De dukker gerne op igen, når du får sol på området. Og så må du genbehandle.

Alle behandlingsmetoder øger hudens lysfølsomhed. Derfor bliver det efter behandling af pigmentpletter mere nødvendigt end nogensinde at beskytte huden mod solen.

8 Sådan forebygger man pigmentpletter


Den mest effektive kur mod pigmentpletter er uden sammenligning, at du hver dag forebygger, at pletterne overhovedet kommer. Ingen behandlingsmetoder kan gøre os lige så pletfri, som forebyggelse kan. Her er råd til at forebygge.

1. Beskyt huden
Det er ikke til at komme udenom: Værner du ikke huden mod solen, vil de pigmentproducerende celler – melanocytterne – med tiden begynde at danne ujævn farve og pigmentpletter. Det er derfor, at man ser disse solens fingeraftryk på ansigt, hals og hænder, mens de mere tildækkede dele af os går fri. Så kryb ind i skyggen mellem 12 og 15, hvor solen er kraftigst, tag tøj og hat på, og brug solcreme med minimum faktor 30. Og gør dette hele sommerhalvåret – også når det er overskyet.

2. Reagér hurtigt
Du skal søge læge, hvis du skifter til nye p-piller, som giver dig pletter. Den øgede lysfølsomhed, som nogle piller giver, kan måske standses ved, at du skifter pillemærke. Men du skal reagere hurtigt, inden der kommer flere. For når de hormonelt fremkaldte pletter først har indfundet sig, er de svære at slippe af med.

9 Sådan mindsker man pigmentpletter


Helt at udslette pigmentpletter med hjemmebehandling skal du ikke sætte næsen op efter. Men du kan have held med at mindske pigmentpletterne. De overfladiske af dem vel at mærke. Dybereliggende pigmentansamlinger giver aldrig efter for gør-det-selv-behandlinger.

  • PEELING
    Hjemmepeeling kan ikke gå så langt ned i huden, som hudlægens behandlinger kan. Men de mere dybdegående hjemmepeelinger kan have en vis mindskende effekt. Du skal vælge kemiske peelinger, som er tilsat et let ætsende stof, der kan gå ned i det øverste hudlag og opløse ujævnhederne. Gå efter peelinger med AHA-frugtsyrer, enzymer og salicylsyre. Jo højere koncentrationen af det ætsende stof er, desto bedre effekt vil peelingen have.

  • NÅLERULLER
    Med en nålerulle ruller du små nåle henover ansigtet. De prikker en masse huller i overhuden. Og fordi huden dermed udsættes for, hvad man kunne kalde et mini-traume, så sendes der et signal til de dybere hudlag om, at nu skal huden reddes. Det sætter gang i produktionen af hudceller og nye bindevævsfibre. Huden fornyes, og det kan have en mindskende effekt på overfladiske leverpletter.

Kilde: Peter Bjerring, professor og overlæge på afdeling for hud- og kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 7/2022

Sund hele sommeren med I FORM!

I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent får du adgang til både site og app.
Læs mere om I FORM digital

  • Videotræninger mellem 10 og 30 min.
  • Løbeprogrammer med lydguide
  • Adgang til 1000+ sunde opskrifter
  • Mail med ny sund madplan hver uge

Lige nu har vi et særtilbud, hvor du kan bruge I FORM hele sommeren for kun 49,-

TILBUD: Få 3 måneder for 49 kr.

Newsletter background