Aftersun – hvad gør det, og er det nødvendigt?
Efter en dag i solen strammer huden og er måske øm og irriteret. Aftersun er en mulighed, men kan det egentlig betale sig at bruge? Få hudlægens svar.
Efter en dag i solen strammer huden og er måske øm og irriteret. Aftersun er en mulighed, men kan det egentlig betale sig at bruge? Få hudlægens svar.
En dejlig dag i solen kan hurtigt blive afløst af en aften i ømhedens tegn.
Det skyldes, at huden, udover at have taget farve, også skal trækkes med solens negative effekter.
De ultraviolette stråler virker nemlig også udtørrende på huden. I værste fald bliver den forbrændt, som er en betændelsestilstand, der giver rødme, kløe og hævelse.
Butikkerne lokker med aftersun, men hvad får du egentlig ud af at smøre det på? Hvordan virker det? Og er det overhovedet nødvendigt?
Få hudlæge Erik Obitz svar på alle dine spørgsmål her.
Aftersun virker på huden ved, at den:
Hud, der har været udsat for sol, vil være mere udtørret end normalt. Er huden blevet decideret forbrændt, vil den også være rød og irriteret, fordi der er sket skade i hudcellernes kerne, dvs. på hudens DNA.
En aftersun kan kun lindre symptomerne ved en forbrænding, men den kan ikke forkorte eller fjerne dem. Skaden er sket, og man må vente et par dage, indtil rødme og irritation går over.
Aftersun er altså en form for symptombehandling til solskadet hud.
Den kan også bidrage til, at huden skalder mindre af, fordi aftersun tilfører huden fugt.
Nej, den har ingen beskyttende virkning mod solens skadelige stråler. Jo mere UV-stråling, der trænger ned og laver ødelæggelser helt ind i hudcellernes kerne, des større er risikoen for at udvikle hudkræft og modermærkekræft.
Aftersun kan ikke sænke denne risiko eller bruges som solbeskyttelse mod andre solskader.
Læs også: Soleksem? Sådan slipper du af med det irriterende udslæt
Virkningen afhænger af, hvor solskadet huden er, og hvilke fugtgivende stoffer aftersunen indeholder. De fleste aftersun kan dog bryste sig af at køle huden ned. Det skyldes primært den tynde eksistens.
Mens almindelig creme eller salve er sej i brug og lægger sig uden på huden, trænger tyndere konsistenser som gel og lotion hurtigere ind i porerne. Det nedkøler huden. Derfor laves aftersun typisk i en tynd creme.
Du kan få samme kølende, lindrende virkning, hvis du lægger et vådt lagen eller håndklæde på den solbrændte hud.
En aftersun tilsat en ingrediens med fugtgivende egenskaber løser opgaven bedst med at lindre udtørret, solbrændt hud. Kig på emballagen efter en creme, der indeholder mindst ét af nedenstående stoffer, eller spørg på apoteket efter :
Aloe vera
Sheabutter
Glycerin
Panthenol
Læs også: 4 ansigtsmasker, du selv kan lave
Nej, de er faktisk ens. Den eneste forskel er, at de fleste aftersun er tilsat et planteprodukt, fx aloe vera eller sheabutter.
Omvendt kan du også finde de stoffer i andre cremer. Hvis en bodylotion indeholder aloe vera og er tilpas tyndtflydende, vil det give samme virkning som en aftersun med aloe vera. Der er ingen forskel.