Kend forskel på hudkræft og modermærkekræft
Din hud kan huske solskader fra ungdommen, men hudkræft kan heldigvis helbredes, hvis du fanger det i tide. Se, hvad du skal holde øje.
Din hud kan huske solskader fra ungdommen, men hudkræft kan heldigvis helbredes, hvis du fanger det i tide. Se, hvad du skal holde øje.
Forår og sol betyder øget opmærksomhed på solbeskyttelse. Og når UV-indekset er 3 eller derover, er det tid til at smøre sig eller søge skygge. Men for nogle kan det allerede være for sent. Huden har nemlig en kedelig tendens til at huske solskader fra ungdommen.
Derfor er det rigtigt godt nyt, at danske og hollandske læger har set lovende resultater med T-cellebehandling på patienter med fremskreden modermærkekræft. I et nyligt forsøg blev hele 20 pct. af i alt 168 patienter kræftfri med behandlingen, mens halvdelen oplevede en halvering i metastaser. Patienter, som ikke ellers kunne behandles med almindelig immunterapi.
Ved T-celleterapi får patienten transplanteret sine egne immunceller ind i kroppen. Lægerne starter med at skære små stykker af den syge kræftsvulst ud. Efterfølgende behandles de med signalstoffer, som får T-cellerne til at søge ud af det syge væv. De udvundne T-celler bearbejdes i 4-6 uger, hvor én mio. T-celler bliver til 100 mia. Herefter opereres de ind i patienten igen, hvor de slår kræftceller ihjel.
Resultaterne har været så gode, at forskerne har søgt om tilladelse til at fremskynde adgangen til behandlingen
Kilde: ESMO Congress 2022