Træning holder dit blodsukker stabilt. Det er afgørende for at forsinke og bremse kroppens naturlige aldring, der gør bindevævet stift og øger din risiko for livsstilssygdomme.
DIT BINDEVÆV ELSKER LØB – især langdistanceløb. Mindre har dog også en effekt på at holde bindevævet smidigt.
Er du lidt oppe i årene? Bevæger du dig ikke så meget? Og føles kroppen ofte lidt stiv, øm og stram? Så har dit bindevæv det nok ikke så godt. Og det skal du tage alvorligt.
For sandsynligvis er det et tegn på, at kroppens aldringsproces er i fuld gang – og måske endda tidligere, end den burde være. Den gode nyhed er dog, at du kan gøre noget for at bremse denne udvikling.
Læs også: Bliv klogere på bindevæv
Årsagen til, at dit bindevæv bliver stift, skyldes nogle skadelige sukkerkrydsbindinger, der ophobes i kroppen med alderen.
Bindingerne kaldes for AGEs, hvilket står for Advanced Glycation Endproducts.
Dit blodsukker spiller en stor rolle her. Går du generelt rundt med et forhøjet blodsukker – fx fordi du har diabetes, spiser mange ultraforarbejdede fødevarer eller sjældent bevæger dig – ophobes der flere af de skadelige bindinger.
Læs også: Derfor er et stabilt blodsukker så vigtigt
Vi vender tilbage til AGEs-bindingerne senere i artiklen, men først var der lige dét med den gode nyhed. At du selv kan bremse ophobningen af skadelige bindinger i din krop og dermed bevare et smidigt og stærkt bindevæv. Og ikke mindst – ihvertfald i nogen grad – udskyde kroppens aldring lidt.
Nøglen er et stabilt blodsukker, og løsningen til det er ganske nem – men samtidig også så pokkers svær.
Du skal nemlig “bare” rejse dig noget oftere fra den kontorstol, den sofa eller det bilsæde, hvor du sidder så dejlig behageligt. Bevægelse er kodeordet.
Det fortæller Christian Couppé, der er fysioterapeut, lektor ved Københavns Universitet og seniorforsker ved Institut for Idrætsmedicin og Fysioterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Her forsker han især i væv, herunder bindevæv og sener.
“Når vi bevæger os, stabiliserer vi vores blodsukker, og det har stor betydning. For dermed er der mindre sukker i blodet til at danne de skadelige sukkerkrydsbindinger,” siger Christian Couppé.
Christian Couppé har tidligere stået i spidsen for forskning, som undersøgte vævet hos ældre løbere, der havde dyrket langdistanceløb det meste af deres liv. Her så forskerne, at der i bindevævet hos disse løbere var færre af de skadelige sukkerkrydsbindinger end hos unge, stillesiddende personer.
“Vi ved, at folk, som er fysisk aktive, generelt har mindre sygdom og får mindre besvær med alderen. I vores studie så vi, at det er muligt at udskyde sin aldring ved at løbe langt hele livet,” siger Christian Couppé.
Nu bliver du måske helt forpustet ved tanken om at skulle kaste dig ud i både hele og halve marathon. Men rolig nu. Al træning gavner.
“Lidt har også ret – al bevægelse gavner tilsyneladende dit bindevæv. Selv dét at stå op og arbejde ved dit skrivebord kan gøre en forskel,” siger seniorforsker Christian Couppé.
Således beroliget kan vi nu vende tilbage til de skadelige sukkerkrydsbindinger – de såkaldte AGEs.
AGEs ophobes naturligt i din krop med alderen og menes at fremme inflammation, der øger risikoen for en række livsstilssygdomme.
De skadelige bindinger dannes, når sukker via dit blod møder de proteinfibre, som dit bindevæv er opbygget af. AGEs er en kendt markør i kroppen for aldring, og udviklingen af dem sker ikke lige hurtigt hos alle.
“Vi ved, at personer, som har problemer med sukkerkontrollen, fx diabetespatienter, har en mere accelereret form for aldring,” fortæller Cristian Couppé.
Han tilføjer, at studier også tyder på, at en kost, der er rig på sukker, og/eller ultraforarbejdede fødevarer fremskynder dannelsen af AGEs.
Samtidig understreger seniorforskeren dog også, at der stadig er meget, som vi endnu ikke ved om såvel dannelsen af sukkerkrydsbindinger som deres skadelige følgevirkninger.
Al træning og bevægelse gavner bindevævet – så vidt, så godt. Men hvad nu, hvis vi ligesom langdistanceløberne fra studiet også gerne vil bremse væksten af skadelige sukkerkrydsbindinger? Hvor meget – eller lidt – skal der så til?
“Det ved vi ikke helt,” siger seniorforsker Christian Couppé. Han tilføjer, at jo mere træning, jo bedre, men at det dog ikke ser ud til, at vi behøver at skulle ud i livsvarigt langdistanceløb.
“Løb er godt, men daglige gåture kan formentlig også noget – det er bare ikke helt så dokumenteret som løb. Og så ser det ud til, at tung styrketræning i nogen grad også kan påvirke sukkerkrydsbindingerne,” siger han.
Er du hverken til tung styrketræning eller daglige gåture, så er lidt bedre end ingenting, lyder det fra forskeren. Det kan fx være at lave nogle gode strækøvelser eller bare at rejse dig op lidt oftere, hvis du har et stillesiddende job.
Og hvem ved – når du først er kommet op af stolen, får du måske lyst til at røre dig lidt mere. Og lidt mere ...