Har du en idé om, hvor du ligger på skalaen fra ‘stiv som et bræt’ til ‘blød som en elastik’? Ellers kan du få det her. Det kræver bare, at du indtager en bestemt stilling.
BØRN KAN – men hvad med dig? Det dybe squat sætter i den grad smidigheden på prøve.
Hvis din krop er smidig, er der en chance for, at du slet ikke tænker over, at den er det. Så kan den nemlig problemfrit bevæge sig rundt i alle de stillinger, du har brug for i hverdagen og til træning.
Er kroppen derimod meget usmidig, driller den dig formodentligt lidt – fx når du skal strække dig for at nå noget.
Læs også: Skal jeg være smidig for at dyrke yoga?
Vil du have en indikation af, hvor smidig netop din krop er, så er der en bestemt stilling, du kan indtage for at teste det.
Du skal sætte dig ned i en squat, som er så dyb som mulig. Målet er, at bagdelen kommer helt ned mod gulvet – altså lavere end dine knæ – mens ryggen forbliver ret, og fødderne er i gulvet.
Læs også: Sådan forebygger du ledsmerter
Det vil især sætte ankler, knæ, hofter og ryg på prøve. Hvis du er usmidig i en eller flere af de kropsdele, vil det sætte begrænsninger for, hvor dybt du kan komme ned.
Her viser vi 3 forskellige niveauer af stillingen, hvor niveau 1 er det mindst smidige. Hvilket af dem passer på dig?
Du er nødt til at løfte hælene for at komme dybt i din squat og holde balancen.
Du kan komme ned på flad fod, men runder i ryggen.
Du kan komme ned på flad fod med ret ryg.
Stillingen er en god indikator for din bevægelighed, men den kan også bruges til at træne den. Jo oftere du øver dig i det dybe squat, jo bedre vil du blive til det.
Det vil være forskelligt fra person til person, hvor stivheden er størst, så herunder finder du nogle skønne stræk, der er målrettet de kropsdele, som ofte volder os problemer.
KILDE: Heidi Kynde Nielsen, fysioterapeut og træningsinstruktør
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 14/2020