Hælspore er en overbelastning af fodens svangsene, som ofte rammer løbere, særligt dem over 40. Det gør ondt, men heldigvis kan du komme smerterne til livs med aflastning og genoptræning. Få de bedste øvelser her.
EN HÆLSPORE kan være særdeles smertefuld. Behandlingen er aflastning, øvelser og masser af tålmodighed.
Har du ondt i hælen? Så hører du til blandt de 7-10 pct., der rammes af smerter i hælen på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Smerter i hælen skyldes ofte den tilstand, der kaldes hælspore eller svangsenebetændelse (plantar fasciitis).
Det kan være i forbindelse med løbetræning eller anden overbelastning, og særligt kvinder over 40 ser ud til at blive ramt af hælsmerter oftere end andre. Heldigvis kan du gøre rigtig meget ved smerterne gennem øvelser, aflastning og genoptræning.
Det har været en gængs opfattelse, at smerten kom fra selve hælsporen – en lille knogleudvækst, som kan opstå på hælknoglen.
I dag ved vi imidlertid, at man sagtens kan have en hælspore, uden at det gør ondt. Vi ved også, at der som oftest ikke er tale om en svangsenebetændelse i form af en reel inflammation, men derimod om en overbelastningsskade.
Her kan du blive klogere på, hvad en hælspore er – og hvordan du kan forebygge og behandle dine smerter.
Har du fået diagnosen hælspore eller svangsenebetændelse (plantar fasciitis)?
Så har du formentlig fået en skade i svangsenen som følge af overbelastning. Måske er du begyndt at løbetræne, måske står du meget op på dit arbejde. Uanset hvad er det en meget smertefuld tilstand, som skal behandles.
Men lad os starte med at få opklaret, hvorfor det hedder en hælspore – og hvad forskellen er på en hælspore og en svangsenebetændelse.
Nej, det er det ikke. Begreberne, særligt hælspore, bliver dog ofte brugt lidt i flæng. Her kan du blive klogere på, hvad der er hvad:
En hælspore og en svangsenebetændelse er to forskellige tilstande – men de kan sagtens være til stede på samme tid.
En hælspore er en lille benet knogleudvækst (en kalkaflejring), der kan dannes på hælknoglen, hvor svangsenen hæfter. Den lille knogleudvækst kan opstå som svar på mange års langvarig belastning eller irritation af fodens seneplade (fascia plantaris), og det får kroppen til at danne ekstra knoglevæv for at stabilisere området.
Man har længe troet, at hælsporen sad og trykkede på svangsenen under foden og derfor var årsag til hælsmerterne.
I dag ved man imidlertid, at mange med hælspore ikke har ondt – og at mange med hælsmerter slet ikke har en hælspore. Tog man et røntgenbillede af alle fødder i Danmark, ville mange have en hælspore uden selv at være klar over det.
Derfor er det heller ikke længere normal praksis at fjerne hælsporen kirurgisk ved en operation – men man gør det i sjældne tilfælde, hvor anden behandling ikke har virket.
Mange mennesker har som nævnt en hælspore, altså en lille knogleudvækst, uden at have smerter. Men det vil være ukorrekt at sige, at en hælspore aldrig kan gøre ondt i hælen.
I sjældne og svære tilfælde kan selve den knoglede udvækst nemlig komme til at irritere det omkringliggende væv så meget, at den bliver en medvirkende årsag til, at det gør ondt – og samtidig spænder ben for, at vævet får ro til at hele.
Svangsenen er et tykt bånd af bindevæv, der hæfter ved hælen og løber under foden for så at hæfte igen ved de fem tæer. Den spænder op, hver gang du tager et skridt.
Svangsenebetændelse, også kaldet plantar fasciitis, er en tilstand, hvor svangsenen bliver overbelastet.
Det fører til smerter typisk i hælens forkant og fodsålen. Mange oplever, at de især har ondt om morgenen eller efter længere tids inaktivitet.
Tidligere blev svangsenebetændelse betragtet som en klassisk inflammation. Det afspejles stadig i navnet “plantar fasciitis”, da “-itis” netop betyder betændelse (uden bakterier).
Den seneste forskning viser dog, at der sjældent er tale om en egentligt akut inflammation. Derimod ser man tegn på, at senen har fået mikroskopiske skader i form af fx rifter samt forandringer i senevævet. Det kaldes også fasciopati i fagsprog. En del fagfolk vil derfor i dag kalde plantar fasciitis for plantar fasciopati.
Det betyder også, at behandlingen har ændret sig. Det handler ikke nødvendigvis om at dæmpe en inflammation eller betændelse gennem fx medicin, men derimod om at hjælpe kroppen med at hele og genopbygge vævet gennem øvelser og genoptræning.
DEN LILLE FORKALKNING LIGNER EN SPORE – deraf navnet “hælspore”. Man kan dog sagtens have sporen uden at mærke noget til den, viser den nyeste viden.
Svangsenebetændelse kan gøre virkelig ondt, og smerten er ofte jagende. Værst er det, når du træder ned på foden, mens smerterne som regel går over, når du sidder ned og aflaster den.
Smerterne mærkes under hælen – der hvor svangsenen hæfter på hælknoglen. Men de kan også stråle fremad i foden.
Det er typisk kun én fod, der bliver ramt, og du mærker mest til smerterne om morgenen, hvorefter de aftager, når du bruger foden i løbet af dagen. Ofte kan du derfor gå smerten væk.
SVANGSENEN LØBER UNDER FODEN og kan ved forkert belastning få skader i form af fx små rifter.
Her får du 3 øvelser mod hælspore.
Den sidste styrker din svangsene uden at belaste den. Lav øvelsen på et trappetrin, en solid skammel eller lignende.
TRAPPEGANG aflaster hælen og styrker foden.
Du kan få hælspore, hvis du har belastet din fod forkert eller for meget. Helt konkret er det din seneplade under foden, det går ud over.
Hvis du belaster dit svangsenevæv, men ikke giver det en chance for at komme sig, vil der opstå små mikroskader, som på sigt kan føre til degenerative forandringer eller inflammation i svangsenen. Og det vil du altså kunne mærke i form af stærke smerter i hælen.
AV – en hælspore kan give masser af ballade om morgenen, eller hvis du har siddet stille i et stykke tid.
Alle kan få svangsenebetændelse, men nogle har større risiko for at få ondt i hælen end andre.
HUSK AT STARTE LANGSOMT OP, hvis du begynder at løbetræne. Er du øvet og vil øge distancen, så gør det gradvist.
Hvordan finder man ud af, om det er en hælspore, der er på spil? Hvis du har smerter under hælen, når du belaster den, kan det faktisk være nok til at stille diagnosen i visse tilfælde.
Din læge vil undersøge, om der er smerte eller ømhed, når der bliver trykket på det punkt under hælen, hvor senepladen fæstner til hælbenet.
Lægen vil også typisk spørge ind til, om der kan være en udløsende årsag. Er du begyndt at løbetræne? Har du skruet op for træningen? Står du meget op på fx dit arbejde?
Hvis der stadig er tvivl om diagnosen, kan man blive henvist til flere undersøgelser i form af fx røntgen eller scanning.
Hvis du har hælspore, er det vigtigt at tage det alvorligt.
Hvis du fortsætter med at belaste din hæl forkert, kan der opstå yderligere overbelastning i form af flere små overrivninger af svangsenens små fibre. Derved vil du fastholde og forværre din hælspore.
I den første smertefulde tid kan en fysioterapeut lindre smerterne med massage og hjælpe dig med at finde egnede styrkeøvelser. Du kan også få hjælp til at finde et skoindlæg – både hos din fysioterapeut eller hos en bandagist.
Hvis hælsporen skyldes inflammation, kan lægen give en injektion af binyrebarkhormon direkte ind i det berørte område – det vil dog oftest først komme på tale, hvis ikke aflastning og øvelser har haft en effekt efter 3-6 måneder.
Er problemet ikke løst efter et halvt til et helt år, kan operation komme på tale. Her vil lægen skære et snit i svangsenen, så den kan strække sig mere.
Du kan hjælpe din overbelastede svangsene ved at putte indlæg i din sko. Indlægget er ofte lavet af gel, silikone eller andre bløde materialer.
Det hjælper med at støtte din svang og giver bedre stødabsorption ved at virke som en blød “pude” under hælen. Samtidig kan det flytte trykket fra hælens mest belastede punkt ved at fordele vægten mere jævnt over hele foden.
Du kan selv købe indlægget, men er du i tvivl om, hvilket der er bedst for dig, kan du også rådføre dig med din læge eller en fysioterapeut.
DE RETTE INDLÆG kan gøre hele forskellen. Både når du skal forebygge og behandle ondt i hælen.
De fleste vil – helt naturligt – give deres fod den nødvendige hvile, hvis hælen laver ballade, hver gang man tager et skridt.
Derfor kan en hælspore godt gå i sig selv forstået på den måde, at den får den rette hvile. Det kan dog også være afgørende, at du laver de rette øvelser og sørger for godt fodtøj.
Hvis genoptræning ikke har virket efter 3-6 måneder, kan lægen overveje at give dig blokade med binyrebarkhormon eller shockbølgebehandling (ESWT).
Går der op til et år uden, at det bliver bedre, kan det i sidste ende blive nødvendigt med en operation. Her vil man helt eller delvist overskære svangsenen, hvorefter den får lov til at hele op igen.
Senevæv er en af de vævstyper i kroppen, der er længst tid om at hele. En hælspore eller svangsenebetændelse (plantar fasciitis) kan derfor være svær at få bugt med.
Efter de første 3 til 4 uger med den rette behandling, bør smerterne begynde at mildnes. Men du skal væbne dig med tålmodighed, for der kan nemt gå op til et halvt til et helt år, og i nogle tilfælde mere, før din hæl er helt på dupperne igen.
Der er flere ting, du kan gøre for at forebygge, at du får svangsenebetændelse (plantar fasciitis).
Start langsomt op med træning. Det samme gælder, hvis du fx vil øge din løbedistance. Gør det gradvist.
Skift dine løbesko ud med jævne mellemrum, så de altid giver dig den bedste støtte.
Benyt i det hele taget gode sko, som er stødabsorberende og støtter omkring din hæl.
Undgå at stå, gå eller løbe meget på hårdt underlag.
Overvægt øger belastningen på dine fødder. Er dit BMI i den høje ende, kan det være en fordel at tabe sig.
Sådan løbetræner du: Se alle vores programmer her