Forskere peger på, at risikoen for sygdom stiger betragteligt, hvis du spiser for meget ultraforarbejdet mad. Men hvornår er noget ultraforarbejdet?
MANGE PRODUKTER I SUPERMARKEDET ER ULTRAFORARBEJDEDE. Ingredienslisten kan hjælpe dig med at gennemskue, om produktet, du lægger i indkøbskurven, er forarbejdet eller ultraforarbejdet.
Ultraforarbejdede fødevarer har virkelig været centrum for opmærksomhed på det seneste.
Studier har vist, at de ultraforarbejdede fødevarer kan føre til fedme og øge risikoen for sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Men inden du går i panik og tømmer alle køkkenskabene for at skille dig af med alt, der ikke er råt og fanget eller plukket af dig selv, så læs med her.
For har du egentlig styr på, hvilke madvarer der kun er forarbejdede, og hvilke der er ultraforarbejdede?
Med hjælp fra Anne Tjønneland, der er professor og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, klæder vi dig på til at spotte forskellen på forarbejdede og ultraforarbejdede madvarer.
Lad os starte med at kigge på de forarbejdede fødevarer.
At en madvare er forarbejdet, betyder i bund og grund bare, at den ikke længere er i dens oprindelige form, forklarer Anne Tjønneland:
“Hvis du tilbereder en råvare, for eksempel koger, steger eller bager den, så bliver den forarbejdet, men ikke ultraforarbejdet”.
For eksempel er et hjemmebagt rugbrød, en hjemmelavet sammenkogt ret eller en bolle fra bageren forarbejdet.
Rigtig meget af den mad, vi spiser, er derfor forarbejdet på en eller anden måde.
Det er dog ikke de forarbejdede madvarer, du skal styre udenom, men de ultraforarbejdede fødevarer.
Læs også: Sådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer
Problemet er, at det kan være svært at skelne mellem de forarbejdede og de ultraforarbejdede.
Anne Tjønneland har dog en helt konkret huskeregel til at spotte forskellen. Hun kalder den for “metode og tilsætningsstoffer”.
Altså, er produktet lavet ved en metode, som du ikke selv kan bruge i dit eget køkken – for eksempel ved kemisk modifikation, hvor man ændrer madvarens egenskaber ved hjælp af kemiske processer? Eller indeholder madvaren ingredienser, som du ikke har derhjemme, fx maltodextrin eller emulgatorer?
Hvis du kan sige ja til bare et af de to spørgsmål, så er produktet med stor sandsynlighed ultraforarbejdet.
Kig på ingredienslisten. Er den fyldt med stoffer, du ikke aner, hvad er, eller aldrig selv ville bruge i dit eget køkken, så styr udenom de produkter”.— Anne Tjønneland, professor og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Lad os tage et eksempel: Müslibarer. De bliver ofte fremhævet som ultraforarbejdede. Men du kan sagtens lave en müslibar hjemme i dit eget køkken – er den hjemmelavede müslibar så ultraforarbejdet?
Nej, er det klare svar fra Anne Tjønneland. For hvis du kaster dig over at kokkerere müslibarer derhjemme, så putter du formentlig ikke emulgatorer, farvestoffer eller surhedsregulerende middel i – ingredienser, som ofte figurerer på bagsiden af etiketten på de müslibarer, du kan finde på hylderne nede i supermarkedet. Og som netop er ingredienser, der gør produktet ultraforarbejdet.
Få opskriften på hjemmelavede müslibarer her
Der er dog kæmpe forskel på produkterne.
Du kan få müslibarer, som kun indeholder frugt, nødder og måske lidt kakao, kanel, kokos eller andre naturlige smagsgivere. De er således ikke ultraforarbejdede – selvom du køber dem i en butik.
I den anden grøft kan du finde ekstremt ultraforarbejdede müslibarer, hvor du nærmest ikke kender nogle af ingredienserne i produktet. Og sådan er det med rigtigt mange madvarer.
Det handler om at kigge på produktets ingrediensliste, pointerer Anne Tjønneland:
“Er der ingredienser, som du slet ikke kender eller kunne bruge i dit eget køkken for eksempel emulgatorer, eller er den lavet med metoder, som kun industrien kan bruge? Så er den ultraforarbejdet."
Læs også: Sådan omregner du gram til dl
Nej – det kan du læse mere om her. Omvendt så er mange produkter, du måske tror er sunde, faktisk ultraforarbejdet.
“Vi ved godt alle sammen, at chips og citronmåner er usunde, og at vi ikke skal spise for meget af det. Men det bliver svært for forbrugeren, når ultraforarbejdede produkter bliver markedsført som sunde,” siger Anne Tjønneland.
De ultraforarbejdede fødevarer er nemlig ofte klistret til med mærkater som: “høj på fiber”, “lavt fedtindhold”, “uden tilsat sukker” og “kilde til protein”.
FORVIRRET? Her får du en række eksempler.
Her får du en liste over, hvilke produkter der typisk er forarbejdede, og hvilke der ofte er ultraforarbejdede.
Som eksemplet med müslibarerne viser, er det dog altid vigtigt at kigge på ingredienslisten på produkterne og følge Anne Tjønnelands råd til at spotte forskellen, hvis du vil være helt sikker.
Ofte vil disse produkter være ultraforarbejdede:
Disse madvarer er typisk kun forarbejdede men ikke ultraforarbejdede: