Hvor meget kartoffelsalat skal jeg beregne pr. person?
En kold kartoffelsalat smager skønt til alle sommerfavoritterne, og den kan sagtens laves i en sund version. Uanset om du er til den klassiske eller den lette, er det dog rart at have styr på mængderne.
KARTOFFELSALAT – her i en farvestrålende og sund version. Se her, hvor meget kartoffelsalat pr. person du skal regne med at servere.
Uhmm...! En god kartoffelsalat smager skønt og passer perfekt til både buffet og grillmad. Men hvis du har planer om at servere det for dine gæster, melder spørgsmålet sig: Hvor meget kartoffelsalat pr. person?
Vi giver dig svaret her – plus en lækker opskrift samt tips til at gøre din kartoffelsalat lidt sundere.
Vi kommer lige med et modspørgsmål: Hvem sætter sig til bordet senere?
Der er forskel på, om dine middagsgæster er en flok granvoksne mænd, som har lavet havearbejde hele dagen, eller et selskab med flere småbørn, som styrer direkte efter grillpølserne og ellers er mætte efter en mundfuld.
Med dét in mente kan du skalere op eller ned, men en god tommelfingerregel er at beregne cirka 250 gram kartofler pr. person. Det vil sige omkring 1 kilo til 4-6 personer. Det er sådan cirka fire små nye kogte kartofler med skræl pr. kvinde eller mand.
250 gram
– så mange kartofler skal du regne med pr. person, når du laver kartoffelsalat.
Det velsignede ved en god kartoffelsalat er heldigvis, at den også er formidabel restemad.
Så er du i tvivl, så kog hellere et par kartofler ekstra (hvis du spørger os), og spis resterne sammen med pølser, frikadeller eller noget lækkert grillkød. Eller hvad med kyllingelår eller laks? Mmm ... under en lun sommerhimmel er mulighederne uendelige.
Halvér blancherede, afkølede asparges. Dryp dem med lidt olie og et drys salt.
Gør salaterne i stand, og anret dem på et stort fad sammen med halverede gulerødder og radiser, blomkål skåret i ultrafine skiver, kartofler, asparges, ærter, ærteskud og karse.
Bland alle ingredienser til dressingen. Dryp over salaten, og servér straks.