Smerter i muskler og led, tendens til at fryse og et øget behov for søvn. Det er blot nogle af de symptomer, som lavt stofskifte kan give. Bliv klogere på sygdommen, som oftest rammer kvinder.
SYMPTOMERNE på lavt stofskifte er drilske, fordi de kan skyldes mange andre ting. Fx er træthed et af de hyppigste symptomer.
Stofskiftet – er det ikke “bare” noget med, hvor hurtigt eller langsomt vi forbrænder kalorier?
Nej, stofskiftet er meget mere end det. Det påvirker alle kroppens celler og har stor indflydelse på vores helbred.
Har man lavt stofskifte (eller højt stofskifte), er der ubalance i produktionen af stofskiftehormoner, og det kan mærkes i kroppen – og nogle gange også ses.
Læs også: Jod – det livsvigtige mineral
1600-1800 danskere får hvert år konstateret lavt stofskifte (langt flere kvinder end mænd), og lidt mere end 150.000 er i behandling for sygdommen. Den er altså relativt udbredt.
Med hjælp fra overlæge på endokrinologisk afdeling på Herlev Hospital, Birte Nygaard, dykker vi her ned i, hvad det egentlig er for en sygdom.
Du får bl.a. svar på, hvordan du ved, om du har nedsat stofskifte, og om du må træne, hvis du er ramt. Bliv også klogere på, om du selv kan gøre noget for at undgå at få eller forværre sygdommen.
Stofskiftet dækker over alle de kemiske reaktioner, der sker i din krop. Det bliver styret af stofskiftehormonerne T3 og T4, som dannes i skjoldbruskkirtlen foran på halsen.
Hvis du har lavt stofskifte (også kaldet hypothyreose eller myxødem), producerer din skjoldbruskkirtel ikke nok hormoner, og det er noget skidt, for de er nødvendige for, at dine celler fungerer, som de skal.
Sygdommen findes i mange grader – fra meget let nedsat stofskifte til svært nedsat stofskifte, hvor der så at sige bliver skruet ned for hele systemet.
Uanset hvor hårdt du er ramt, vil de manglende hormoner betyde, at dit system arbejder langsommere end hos raske, og det giver symptomer, som du kan se her.
SKJOLDBRUSKKIRTLEN danner for lidt af hormonerne T3 og T4, hvis du har lavt stofskifte.
Sygdommen kan give mange forskellige symptomer fra forskellige organer, fordi den påvirker alle celler i din krop. Træthed er det hyppigste symptom.
Derudover kan du opleve:
“Nogle af symptomerne er meget generelle og kan sagtens opstå alene af den grund, at vi er blevet ældre eller fx er i overgangsalderen. Derfor er det ekstremt vigtigt at adskille, hvad der er hvad.”— Birte Nygaard, overlæge på endokrinologisk afdeling på Herlev Hospital
Der er så mange forskellige symptomer på nedsat stofskifte, og mange af dem kan skyldes andre sygdomme – eller livet i al almindelighed.
Træthed oplever de fleste af os hyppigt, ligesom vi kan fryse, være forstoppede eller have tør hud, uden at det betyder, at vi har bøvl med stofskiftet eller lider af andre sygdomme.
Læs også: 4 uundværlige hudplejeprodukter – og dem, du kan springe over
Du kan derfor ikke selv vide, om du har sygdommen – det kan kun en blodprøve afsløre. Det er derfor vigtigt, at du går til lægen, hvis du pludselig oplever ovenstående symptomer.
Lavt stofskifte kan nemlig behandles – og det skal det, for det er ikke sundt for kroppen at have ubalance i stofskiftehormonerne.
Lavt stofskifte skyldes i langt de fleste tilfælde den autoimmune sygdom Hashimotos Thyreoiditis.
Sygdommen viser sig ved en kronisk betændelsestilstand, som opstår, fordi kroppen producerer antistoffer, der ødelægger kirtlen, så dens evne til at danne stofskiftehormoner falder.
Sygdommen er ikke i sig selv arvelig, men tendensen til at udvikle autoimmune sygdomme kan være det. Der skal dog “noget” til for at udløse sygdommen – og hvad det “noget” er, forskes der stadig i. Virusinfektioner, stress og rygning er blandt det, der er på forskernes radar.
Lavt stofskifte kan også opstå efter behandling med radioaktivt jod (som i nogle tilfælde gives for at behandle højt sotfskifte). Det radioaktive jod hæmmer cellerne i skjoldbruskkirtlen, så de ikke danner så meget stofskiftehormon, og hos nogle virker det “for godt”, så de ender med at danne for lidt.
Operation af skjoldbruskkirtlen er en anden, almindelig årsag til sygdommen.
“Lavt stofskifte er 6 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. Måske er det kønshormonerne, der spiller ind, men vi ved det faktisk ikke.”— Birte Nygaard, overlæge på endokrinologisk afdeling på Herlev Hospital
Nej, der er desværre ikke umiddelbart noget, du selv kan gøre for at undgå at få eller forværre sygdommen.
Hos de fleste, der producerer for lidt stofskiftehormon, skyldes det en autoimmun sygdom, og eksperterne ved ikke præcis, hvorfor den opstår. Derfor er der heller ikke nogle knapper, du selv kan skrue på.
Har du allerede lavt stofskifte, er det bedste, du kan gøre, at huske at tage din medicin, så du holder symptomerne nede. Er du helt nydiagnosticeret med sygdommen, skal du være opmærksom på, at der kan være restriktioner ift. træning. Det kan du læse mere om her.
“Der har været meget snak om, at man ved at spise antiinflammatorisk kost måske kunne undgå at få lavt stofskifte, men der er desværre ikke noget, der tyder på, at det har en effekt.”— Birte Nygaard, overlæge på endokrinologisk afdeling på Herlev Hospital
Hvis du har nedsat stofskifte, men er velbehandlet (og derfor faktisk har normalt stofskifte), må du træne på fuldstændig lige vilkår som raske. Det anbefaler vi selvfølgelig, at du gør, fordi der er så mange sundhedsfordele ved at holde sig fysisk aktiv.
Har du netop fået konstateret sygdommen, og er dit stofskiftetal meget lavt, er det ikke en god idé at træne. Det har du formentlig heller ikke lyst til, for i så fald vil du nok være utroligt træt og uoplagt.
Svært nedsat stofskifte sætter nemlig systemet på helt lavt blus, og så kan kroppen simpelthen ikke holde til det.
Der bliver i dag screenet rigtigt meget for stofskiftesygdomme, så det er sjældent, at nogen går rundt med uopdagede, svære stofskiftesygdomme. Derfor er det også de færreste, der skal holde sig fra træning – og i så fald skal de det kun, indtil sygdommen er velreguleret.
Rigtigt mange forbinder stofskiftet med vægt og forbrænding af kalorier. Der er også en sammenhæng – stofskiftet er bare meget mere end det (som du kan læse her).
Dit stofskifte og din forbrænding hænger sammen på den måde, at det er stofskiftet, der styrer din forbrænding (også kaldet metabolisme). Stofskifte og forbrænding er altså ikke det samme, men stofskiftet kan betragtes som en overordnet computer.
Hvis der opstår rod i denne her computer, altså ubalance i din produktion af stofskiftehormoner, vil det påvirke din metabolisme, så du enten forbrænder din mad for hurtigt eller for langsomt.
Læs også: Er det sværere at tabe sig, hvis man har lavt stofskifte?
Du kan ikke påvirke dit stofskifte ved at spise på en bestemt måde eller motionere – men du kan godt påvirke din metabolisme lidt. Det gør du ved at være fysisk aktiv.
Vil du gerne skrue op for din forbrænding, skal du altså hoppe i løbeskoene eller smutte til spinning.
Din muskelmasse har også betydning, fordi muskler forbrænder kalorier. Styrketræning kan derfor også øge din forbrænding, men der skal mange ekstra kilo muskelmasse til, før det vil have en effekt.
Mennesker med nedsat stofskifte kan se trætte ud og fremstå ældre, end de er, fordi kroppen kører i lavt gear. De kan også have tør hud og tørt hår.
Det er dog ikke sådan, at du vil kunne gå ud på gaden og udpege personer med nedsat stofskifte, for der er ikke nogle særlige kendetegn som sådan – og personer med normalt stofskifte kan også sagtens se trætte ud og have tørt hår.
Læs også: Er det skidt at vaske hår hver dag?
Det forholder sig lidt anderledes med personer med højt stofskifte. De kan få meget store, udstående øjne, som gør dem lettere at spotte.
STRUMA kan give en ensartet hævelse på halsen som på billedet her. Det kan også opstå i form af knuder eller cyster.
Struma betyder forstørret skjoldbruskkirtel (også kaldet glandula thyroidea). Det er ikke ualmindeligt at have struma, hvis du har lavt stofskifte, men du kan også sagtens have det, selvom dit stofskifte er helt normalt eller for højt.
Skjoldbruskkirtlen sidder foran på halsen, lige over brystbenet. Hvis du ikke har struma, kan kirtlen ikke ses, og du kan kun fornemme den let, hvis du kører fingrene ned langs forsiden af halsen.
Er den forstørret, vil du derimod kunne mærke en hævelse eller en eller flere knuder, og så skal du lade en læge kigge på din hals. Det gælder især, hvis hævelsen er kommet pludseligt.
Nogle strumaer skal behandles, men en lille struma, der ikke generer, behøver man ikke at gøre noget ved. Ifølge Birte Nygaard har minimum 25 % af kvinder over 65 år faktisk struma i form af en let hævelse eller små knuder eller cyster.
Sygdommen behandles med tabletter med kunstigt fremstillet stofskiftehormon, som erstatter det, din krop ikke selv kan danne.
Det er vigtigt, at din krop får tilført en tilstrækkelig mængde stofskiftehormon, men du må heller ikke få for meget. Hvor kroppen kører på lavt blus, hvis du har nedsat stofskifte, så er den på overarbejde, hvis stofskiftet bliver for højt – og det er heller ikke sundt.
Højt stofskifte slider især på hjertet og hjernen og giver bl.a. øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Ja, i nogle tilfælde normaliserer stofskiftet sig af sig selv over tid. Det gælder især, hvis du har fået det efter en graviditet (postpartum thyroiditis) eller efter en infektion i skjoldbruskkirtlen (subakut thyroiditis).
Læs også: Sådan forandrer en fødsel din krop for altid
Sygdommen er dog i de fleste tilfælde en, der følger patienten resten af livet, og som dermed kræver livslang behandling.